J
Infektionssygdomme, systemiske midler
Immunsera og humane immunglobuliner
Immunsera fra dyr
Humane immunglobuliner
Humane immunglobuliner til s.c. eller evt. i.m. brug
Humane immunglobuliner til i.v. brug
Specifikke humane immunglobuliner
Humant rabies immunglobulin
Humant tetanus immunglobulin
Humant hepatitis B immunglobulin
Anti-D immunglobulin (specifikke human immunglobuliner)
Humane immunglobuliner
J06B
Revideret: 31.08.2021
Henrik Nielsen (Forfatter),
Dansk Selskab for Infektionsmedicin
Indledning | Anvendelsesområder | Behandlingsvejledning | Præparatvalg | Doseringsforslag | Nedsat lever- og/eller nyrefunktion | Kontraindikationer | Forsigtighedsregler | Patientsikkerhed | Bivirkninger | Interaktioner | Graviditet | Amning | Forgiftning | Farmakodynamik | Farmakokinetik | Tilskud | Præparater | Referencer
Fremstilles fra plasma, der er fundet negativt for infektion med HIV, hepatitis B-virus og hepatitis C-virus.
Forsigtighedsregler
- Anafylaktisk shock forekommer sjældent, men:
- Patienter med IgA-mangel er i særlig risiko, da de kan have antistoffer mod humant IgA i plasma.
- I sjældne tilfælde ses også urticaria, hududslæt eller feber.
- Adrenalin-injektionsvæske 0,1 % skal være parat i tilfælde af anafylaktisk shock.
- Vaccination med levende svækkede virusvacciner bør om muligt tidligst ske 3 måneder efter administration af humant immunglobulin.
- Humant immunglobulin bør om muligt tidligst administreres 3-4 uger efter vaccination med levende svækkede virusvacciner.
- Humant immunglobulin kan interferere på resultatet af Coombs test og andre serologiske test.
