Farmakokinetikken er afgørende for valg af præparat ved indikationen søvnløshed. Vedr. generel beskrivelse af absorption, fordeling og elimination henvises til Benzodiazepiner (anxiolytika), hvor tabel 1 indeholder tiden indtil maksimal serumkoncentration (T_max) og halveringstider.
De hurtigt absorberede benzodiazepiner (fx diazepam) giver en hurtigt indsættende hypnotisk virkning, men indebærer samtidig størst risiko for misbrug på grund af den hurtigt indsættende effekt og evt. eufori.
Eliminationstiden er den væsentligste farmakokinetiske faktor at være opmærksom på, når det gælder benzodiazepinernes anvendelse som hypnotika, halveringstiderne ses i tabel 1 i Benzodiazepiner (anxiolytika).
En halveringstid over 10 timer øger således risikoen for hang-over og giver altid kumulation ved daglig anvendelse, og der skal holdes en kørselspause - se Hypnotika.
De hydroxylerede benzodiazepiner, se tabel 1 i Benzodiazepiner (anxiolytika) har en relativt kort halveringstid (5-10 timer), der bevirker, at der kun sker minimal kumulation. Endvidere har de hydroxylerede benzodiazepiner den fordel, at halveringstiden ikke øges hos ældre. 

Alle benzodiazepiner er normalt kontraindicerede ved svær leverinsufficiens. 

Se i øvrigt præparatbeskrivelserne.