Ordinationsstøtte til elektroniske medicinmoduler

Ved elektronisk ordinationsstøtte til medicinmoduler forstås elektronisk tilgængelig beslutningsstøtte. En dansk rapport ⁽⁸⁸⁹⁾ peger på, at ordinationsstøtte kan reducere forekomsten af medicineringsfejl. En række forudsætninger skal dog være opfyldt, for at beslutningsstøtten fungerer: 

• Omfanget af beslutningsstøtte og dermed advarsler begrænses til det klinisk mest relevante. For mange advarsler medfører, at brugerne bliver "alarm-trætte", og at klinikeren sinkes i det daglige arbejde.
• Brugergrænsefladen skal tilrettelægges, så nye fejltyper, der er relateret til computeranvendelse, i videst muligt omfang begrænses.
• Advarslerne skal være troværdige.
• Advarslerne skal være obligatoriske og beslutningsstøtten aktiv, dvs. man skal ikke manuelt åbne et andet softwareprogram og selv hente beslutningsstøtten.
• Advarslerne skal være øjeblikkelige.
• Advarslerne skal være niveaudelte.
• Data fra forskellige databaser (fx laboratoriedata og patientspecifikke data) kan med stor fordel integreres.
• Systemerne skal overvåges for fejl.
• Systemerne skal udnyttes til kvalitetsudvikling.

Der kan også udvikles beslutningsstøtte til andre led i medicineringen end ordination, eksempelvis kan stregkoder sikre overensstemmelse mellem ordination, dispensering og administration for såvel blodtransfusioner som medicin. 

Medicin.dk indgik i 2018 en aftale med softwarevirksomheden Trifork om at levere beslutningsstøtte ved ordination til læger. Systemet er i dag integrereret på en lang række sygehuse og vil ultimo 2022 være udrullet i almen praksis i hele Danmark. Mere information om FMB er på vej.

Lovgivning og organisering
Loven om patientsikkerhed i sundhedsvæsenet trådte i kraft 1.1.2004. Den forpligter en sundhedsperson, der bliver opmærksom på en utilsigtet hændelse i forbindelse med en patients behandling eller ophold på sygehus, til at rapportere den utilsigtede hændelse, hvilket nemmest sker via www.dpsd.dk. Pligten omfatter også hændelser i relation til medicinering. Indberetningen kræver ikke patientens samtykke. I forbindelse med den videre behandling af indberetningerne fremgår lægens navn og afdeling. Sundhedspersonen kan ikke som følge af indberetningen underkastes disciplinære undersøgelser og foranstaltninger af ansættelsesmyndigheden, tilsynsmæssige reaktioner af Sundhedsstyrelsen eller strafretslige sanktioner af domstolene. De eksisterende muligheder for sanktioner lokalt via Patientklagenævn, tilsynsråd og embedslæger består dog. Loven sikrer central indberetning og både lokal og central bearbejdning af indberetningerne, således at læring fra utilsigtede hændelser prioriteres.

 

I regionerne er der opbygget et system af risikomanagere, der kan varetage kerneårsagsanalyser og journalaudits samt lokal tilbagemelding. Risikomanagerne deltager på mange sygehuse også i møder i lægemiddelkomitéer.
Den centrale sagsbehandling af sager om medicineringsfejl foregår i Styrelsen for Patientsikkerhed. Rapporter, som inkluderer oplysninger om et konkret lægemiddel, sendes videre til Lægemiddelstyrelsen med henblik på, om rapporten skal bevirke ændringer i markedsføringstilladelsen for lægemidlet.

 

Primærsektoren blev pr. 1. september 2010 inkluderet i "Lov om Patientsikkerhed". Det betyder, at patientsikkerhedsordningen, udover sygehusvæsenet, også omfatter praksissektoren, vagtlæger, den kommunale sundhedssektor (plejehjem, hjemmeplejen mm.), apotekerne samt det præhospitale område (ambulancer). 

Desuden kan patienter og pårørende også rapportere utilsigtede hændelser (pr. 1/9 2011). 

Se endvidere Dansk Selskab for Patientsikkerhed. 

STOP TÆNK TJEK 

I efteråret 2019 lancerede Styrelsen for Patientsikkerhed og Medicin.dk kampagnen STOP TÆNK TJEK, der består af film og print-materiale om risikosituationslægemidlerne. Se film og hent kampagne materialet.