Dosispakket medicin og patientsikkerhed

Lægers ændringer af lægemidlerne til dosisdispensering foretages direkte på FMK, og alle sundhedsfaglige med relevante rettigheder kan se præcist, hvad medicinbrugeren får af dosisdispenseret medicin, og hvornår eventuelle ændringer vil slå igennem. Ved akutte ændringer, der kræver pakning af en ny dosisrulle, skal apoteket kontaktes. 

Man bør være opmærksom på anvendelse af datoerne ’doseringsslut’ og ’behandlingsslut’. Disse datoer skal kun anvendes ved ordinationer, der skal have et reelt ophør. Er der på lægemiddelordinationen sat en behandlingsslut- eller doseringsslutdato, vil dosispakningen af det pågældende lægemiddel stoppe fra denne dato - også selvom datoen ligger midt i en dosisrulle. Datoerne må ikke anvendes til at sikre kontrolbesøg eller lignende, da det kan give risiko for, at pakningen af et lægemiddel stopper utilsigtet, og medicinbrugeren ikke får sin lægemiddelbehandling som forventet. 

FMK-dosisdispenseringsmodulet sender en fornyelsesanmodning på baggrund af recepten. Det betyder, at lægen ca. 1 måned før en recept udløber modtager en anmodning om fornyelse. Skal dosispakningen fortsætte skal anmodningen godkendes. Er der ikke en gyldig recept tilknyttet den ordination der skal dosispakkes efter, må apoteket ikke pakke. Det er muligt for lægen at regulere receptens gyldighed ved oprettelsen af den. 

Formålet med maskinel dosispakning er at gøre ophældningen af medicinen mere nøjagtig, sikker og hygiejnisk. Dosispakning kan være med til at skabe overblik over medicinbrugerens samlede medicinering, gøre det lettere for medicinbrugeren at tage medicinen og dermed være med til, at lægens ordination efterleves bedre.  

Hvilke lægemidler kan dosispakkes?
Det er muligt at dosispakke tabletter og kapsler. Du kan se på den enkelte lægemiddelbeskrivelse på pro.medicin.dk se, om lægemidlet må dosisdispenseres. 

Informationen om hvilke lægemidler, der er egnet til at blive dosispakket, hentes fra Lægemiddelstyrelsens hjemmeside ⁽²⁹⁵⁹⁾. Her kan du også finde information om lægemidlernes opbevaringstid uden for originalemballage. Apotekerne må, så længe de overholder bekendtgørelsens bestemmelser, også dosispakke lægemidler, der ikke er med på Lægemiddelstyrelsens liste. Dog ikke eksempelvis antibiotika eller cytostatika ⁽²⁹⁵⁸⁾. 

De dosispakkede lægemidler bliver typisk pakket og udleveret til en periode på 14 dage. Derfor er denne form for dispensering primært egnet til medicin, der gives i samme dosis over længere tid og til patienter i et stabilt behandlingsforløb, men kan for eksempel også bruges i forbindelse med planlagte op- og nedtrapninger. Det er den ordinerende læges ansvar at vurdere, om dosispakket medicin er velegnet for den enkelte medicinbruger og i givet fald ordinere dosispakningen. Apotekets behandlerfarmaceuter har også mulighed for at ordinere dosisdispensering med tilskud til medicinbrugere, hvis lægemiddelbehandlingen opfylder de gældende kriterier ⁽⁵²¹⁰⁾ 

Dosisdispenseringsmodul i FMK

Dosisdispenseringskortet, også kaldet DD-kortet, som apoteket bruger til at pakke medicinen efter, fremgår af FMK. Alle parter i sundhedsvæsnet har hermed adgang til de samme oplysninger, om den medicin der dosisdispenseres, hvilket øger patientsikkerheden. Oplysninger i dosisdispenseringsmodulet viser, hvornår eventuelle ændringer vil slå igennem. Ved akutte/straks ændringer, der kræver pakning af en ny rulle, skal apoteket fortsat kontaktes. 

Korrekte ordinationer 

DD-kortet er dannet ud fra lægemiddelordinationer i FMK, og forud for hver pakning af en dosisrulle, laver FMK en validering af, at det der står på DD-kortet, er det samme som det, der står i ordinationen. For at FMK kan læse doseringen og dermed foretage denne validering, kræver det, at ordinationen er oprettet med en struktureret dosering. Doseringen kan ikke stå som fritekst eller som efter skriftlig anvisning, da FMK så vil komme med en fejlmeddelelse til apoteket. 

For at sikre optimal udnyttelse af de sikkerhedsvalideringer FMK tilbyder, er det derfor vigtigt, at lægemiddelordinationer bliver oprettet med strukturerede doseringer. Eksempler på strukturerede doseringer kan være: 1 tablet 2 gange dagligt, 2 tabletter om aftenen eller 1 kapsel kl.12.00. 

Skærpet opmærksomhed ved brug af datoer i FMK 

Ved lægemiddelordinationer til brug ved dosisdispensering bør der ikke anvendes datoerne ’doseringsslut’ og ’behandlingsslut’ ved faste behandlinger. Dette skyldes, at der er risiko for, at pakningen af et lægemiddel stopper utilsigtet, og medicinbrugeren derfor ikke får sin lægemiddelbehandling som forventet. Fordi angivelse af datoerne er noget, der sker som et aktivt valg fra lægens side, vil FMK ikke give advarsler om, at pakningen af et lægemiddel stopper - heller ikke selvom det skulle ske midt i en dosisrulle. Brug af datoerne ’doseringsslut’ og behandlingsslut’ bør alene bruges, når det er klinisk relevant.  

Ved ændringer af dosis skal disse foretages direkte på lægemiddelordinationen i FMK. Der skal dog være en gyldig recept tilknyttet lægemiddelordinationen for, at apoteket må dosispakke lægemidlet. 

Hvis en lægemiddelordination, der dosispakkes, får slettet sin dosisrecept eller dosisrecepten udløber, vil lægemiddelordinationen ikke længere fremgå af DD-kortet, og lægemidlet pakkes ikke.  

Ca. 1 måned før dosisreceptens udløb, sendes der automatisk en receptfornyelsesanmodning til lægen. Alle FMK brugere vil kunne se, at receptfornyelsesanmodningen kommer fra FMK, og hvis der ligger ubehandlede receptfornyelsesanmodninger hos lægen. 

Utilsigtede hændelser ved dosispakket medicin

Man ved fra tidligere, at problematikker i medicineringsprocessen ikke er unikke for dosispakket medicin, men svarer til de problemstillinger, som generelt er beskrevet i litteraturen for medicingivning. Selvom det er muligt i FMK at håndtere dosispakket medicin, og alle sundhedsprofessionelle kan se dosisdispenseringskortet, er det stadig særdeles vigtigt, at der samarbejdes og kommunikeres parterne imellem.  

De rapporterede UTH´er viser, at de hyppigste utilsigtede hændelser i administrationen af dosispakket medicin er, at medicinen ikke bliver givet til medicinbrugeren, eller at medicinen gives på forkert tidspunkt eller til forkert medicinbruger.  

Årsagerne til, at medicinen ikke bliver givet, kan være flere. I nogle tilfælde er det ikke muligt at dosispakke al medicin en medicinbruger får. Konsekvensen er, at medicinbrugeren både får medicin, der er maskinelt dosispakket og medicin, som skal gives ved siden af (sidedosering). Ligger medicinen ikke samme sted, er der en større risiko for, at enten den dosispakkede eller den sidedoserede medicin glemmes. Til tider skyldes den manglende medicingivning, at det ikke er tydeligt angivet på medicinlisten, at der sammen med den dosispakkede medicin skal gives en sidedosering.  

De utilsigtede hændelser viser også, at der tages fejl af dage og tider, når medicinen skal udleveres. For de alvorlige hændelser er en af grundene ofte, at personalet tror, at medicinen ikke er givet, eller at personalet internt ikke har informeret hinanden, når en medicinbruger har fået udleveret medicin. Dette resulterer i, at den næste dosispose på rullen bliver taget, men uden at personalet, som administrerer medicinen, tjekker dato og tid - hvorved medicinbrugeren fejlmedicineres.  

Styrket patientsikkerhed i dosisdispenseringen

1) Kommandoveje og ansvar  

Generelt er medicineringsprocessen, og især i overgangen mellem den primære sundhedssektor og sygehussektoren, en organisatorisk omfattende proces med mange led, aktører og kommunikationsveje. Denne kompleksitet samt kommuner og regioners forskellige håndtering af medicineringsprocessen gør ændringer i den medicinske behandling til en risikofaktor. For at dosispakningen kan fungere optimalt, er det nødvendigt med et tæt samarbejde mellem medicinbruger, læge, plejepersonale og apotek ⁽²⁹⁶⁰⁾. Alle aktører bør have fokus på arbejdsgange og kommunikationen - også på tværs af sektorer.  

Der anbefales ensrettede arbejdsgange, så alt involveret sundhedspersonale, som håndterer dosisdispensering, kender og forstår kommandoveje og ansvar.  

Med kompleksitet i medicineringsprocessen er det også vigtigt, at ansvarsfordelingen de forskellige aktører imellem fungerer optimalt. Det er apotekets ansvar, at indholdet i dosisrullen er korrekt ⁽²⁹⁶⁰⁾, men dette kan kun ske ved, at ændringer i medicineringen bliver kommunikeret hurtigt og korrekt til apoteket. Når der foretages ændringer, har lægen mulighed for at se, hvornår den vil kunne træde i kraft. Skal ændringen træde i kraft før det der angivet i FMK, skal apoteket kontaktes. 

Ifølge vejledning om ordination og håndtering af lægemidler ⁽²⁹⁶⁵⁾ skal den udskrivende læge tage stilling til om en medicinbruger der fik sin medicin dosispakket inden indlæggelse skal fortsætte med dette efter udskrivelse. Er dette tilfældet skal evt. ændringer i lægemiddelbehandlingen ske via lægemiddelordinationer på FMK. På den måde sikres det at apoteket får besked. Har dosispakningen desuden været sat i bero i forbindelse med indlæggelsen, skal den genoptages, førend der kan pakkes medicin. Det plejepersonale, der ved leveringen modtager dosisrullen fra apoteket, skal foretage den samme varemodtagelseskontrol, som når der modtages andre lægemidler fra apoteket.  

2) Ændringer skal nøje overvejes  

Da dosispakkede lægemidler som regel bliver udleveret til 14 dage ad gangen, er dosisdispensering primært egnet til medicin, der gives i samme dosis over længere tid eller til planlagte op- og nedtrapninger. En ændring midt i en dispenseret periode er en risikofaktor. Bliver det fx nødvendigt for plejepersonalet at fjerne tabletter fra posen pga. ændringer i medicineringen, er der stor risiko for, at der sker utilsigtede hændelser, og det anbefales derfor ikke ⁽²⁹⁶⁰⁾. Det er derfor vigtigt, når der skal ændres i medicineringen, at det overvejes, hvornår en effektuering af ændringen i medicineringen skal eller kan finde sted. Om ændringen kan vente til næste pakning og levering af medicin, eller om ændringen skal ske akut. Med FMK Dosismodulet er det muligt at se hvornår en ændring i lægemiddelbehandlingen vil træde i kraft. Er det nødvendigt, at ændringen sker akut, skal medicinbruger, plejepersonale og apotek have besked. Det skal tillige aftales med apoteket, om der skal pakkes en ny rulle, eller om ændringen skal ske som en tillægsrulle/tillægsgivning indtil evt. ny medicin kan indgå i den samlede dosisrulle og indgå i den normale 14 dages rutine.  

3) Ro og tid til administration  

Medicin udleveret på forkert tidspunkt eller til forkert person er ofte en konsekvens af manglende kontrol af oplysningerne på dosisposen eller manglende kommunikation personalet imellem. Det er derfor vigtigt, at alle involverede i medicinhåndteringen kender sine opgaver og ansvar, således at hvert trin i medicinhåndteringen udføres korrekt. Styrelsen for Patientsikkerhed har udgivet et værktøj til dette formål ⁽²⁹⁶⁷⁾.  

Forstyrrelser er i de utilsigtede hændelser en hyppig årsag til, at der sker fejl i administrationen af medicin. Det anbefales, at der er ro og tid til fokus omkring administration.  

4) Sidedosering til dosispakket medicin  

Det er ikke muligt at eliminere sidedoseringer fuldstændigt, da nogle lægemidler ikke kan eller bør dosispakkes. Sundhedspersonale og den ordinerende læge bør derfor have problematikken med sidedoseringer for øje.  

• Det skal tydeligt fremgå af medicinlisten, om det enkelte præparat er dosispakket eller sidedoseret.
• Sidedoseret medicin skal også dokumenteres, og der må kun være én medicinliste.
• Dosispakket og sidedoseret medicin bør om muligt ligge samme sted.

Vejledninger

Sundhedsdatastyrelsen har udarbejdet informationsmateriale og vejledninger til sundhedsprofessionelle om FMK ⁽⁵²⁰⁹⁾. 

Ovenstående tekst om dosispakket medicin er udarbejdet af Styrelsen for Patientsikkerhed i samarbejde med Danmarks Apotekerforening og Medicin.dk. Er der spørgsmål til dosisdispensering kan man henvende sig til det lokale apotek eller Danmarks Apotekerforening.