Infusionspumper og patientsikkerhed

Behandling med epidural, intratekal hhv. intravenøs medicin eller ernæring er meget hyppigt forekommende i sundhedsvæsenet. 

Ofte sker dette via infusionspumpe, hvor det er muligt at indgive dosis med tilstrækkelig nøjagtighed over et passende tidsrum, bl.a. for at undgå toksiske peak værdier, som ellers kan ses ved bolusindgift eller ukontrolleret infusion. Anvendelsen af infusionspumper har derved løst en række patientsikkerhedsmæssige problemer, mens både design, funktionalitet og anvendelsen af pumperne har introduceret nye risikomomenter. 

Der findes på hospitalerne i dag en lang række forskellige infusionspumper, hvor variationer i fysisk design, software og ergonomi i sig selv stiller krav til det sundhedsfaglige personales uddannelse og træning for at opnå tilstrækkelig sikkerhed ved betjeningen.
Principielt skelner man mellem to typer infusionspumper: Sprøjtepumper og volumetriske infusionspumper. Herudover benyttes en række mindre pumper til fokuseret smertebehandling, og forhold vedr. disse pumper er ikke medtaget i her.  

Fejl med pumper

Brugen af infusionspumper er forbundet med en række patientsikkerhedsmæssige udfordringer, og forekomsten af fejl er hyppig. De kliniske konsekvenser for patienterne afhænger af typen af medikament som indgives over pumpen. Ofte er der tale om særdeles potente lægemidler med snævert terapeutisk indeks, hvor både ophør med eller øgning i indgift kan få pludselige og fatale konsekvenser. 

I et standardiseret enkelt blindet observations studie fra 2003 ⁽²⁵¹⁶⁾, hvor man sammenlignede 426 konkrete pumpeindstillinger med de bagved liggende ordinationer, fandt man i alt 389 fejl (67 %). Fejlene fordelte sig i følgende kategorier: Manglende eller mangelfuld markering af den infunderede medicin (50 %), indgift uden skriftlig ordination (16 %), mangelfuld patient identifikation (13 %), fejl i infusionshastighed ift. ordinationen (13 %), indgift af forkert medikament (3 %). 

I en dansk undersøgelse fra 2007 ⁽²⁵¹⁷⁾ af 55 utilsigtede hændelser rapporteret til DPSD vedrørende infusionspumper, skyldtes 40 % betjenings- eller programmeringsfejl.  

De hyppigste programmeringsfejl: 

• Forkert indstilling af infusionsrate (hyppigste fejl)
• Ombytning af infusionsrater ved samtidig infusion af mere end et lægemiddel
• Faktor 10-fejl ved opblanding eller indstilling
• Manglende skift tilbage til basisraten efter indgift af bolusdosis
• Utilsigtet slukning af pumpen og forkert indstilling af sprøjtestørrelse på sprøjtepumpen.

Hændelser, der skyldtes andet end betjenings- eller programmeringsfejl: 

• Afklemning af infusionssættet med klemskrue
• Kinkning af slangen og frakobling af infusionssættet fra patienten.

I en intern undersøgelse foretaget i Region Hovedstaden af Enhed for Patientsikkerhed i 2010, identificerede man 421 rapporterede utilsigtede hændelser som vedrørte infusionspumper. Problemerne kunne rubriceres under følgende hovedtemaer:  

Tekniske fejl eller designmangler som: 

• Manglende eller forsinket alarm for infusionsstop
• Manglende eller defekt funktion af friløbssikring
• Mulighed for forveksling mellem infusionsslanger til epidural, intravenøs og enteral infusion
• Ens udseende trevejshaner, studser og propper
• Mulighed for forveksling mellem indstillingerne på infusioner i dobbelt pumper
• Periodiske fejl på grund af manglende vedligeholdelse
• Mangler ved stativer og beslag så pumper falder af
• Utilstrækkelig batterikapacitet ved transport

Brugerfejl som: 

• Fejl i opsætning og indstilling af pumpe, herunder faktorer ved design af pumpe og udstyr, softwareopsætning og rammer for arbejdet, forskellige typer og fabrikater af infusionspumper og tilbehør (sprøjter og infusionssæt).
• Rester af potente lægemidler (fx morfika eller hjerte-kar stimulantia) efterlades i infusionssystemet, og indgives efterfølgende upåagtet ved ny anvendelse af infusionssystemet.
• Kombination af to gensidigt afhængige infusioner (fx glucose/ernæring og insulin) hvor standsning af kun den ene medfører relativ overdosering af den anden (fx potentiel fatal hypoglykæmi når glucose infusion standses, men insulin infusion fortsættes).

Patientombuddet udsendte i 2013 en OBS-meddelelse vedr. Risiko for fejldosis, ved brug af forskellige sprøjtetyper i sprøjtepumper, hvor baggrunden var en række utilsigtede hændelser med fejldosering som følge af anvendelse af andre fabrikater af sprøjter i sprøjtepumper designet til dedikerede sprøjter, idet forskelle i indre diameter medfører forskellig dosis per tidsenhed. 

Den amerikanske FDA udsendte i 2010 en Whitepaper: Infusion Pump Improvement Initiative. Baggrunden var indrapporteringen af ca. 56.000 hændelser med infusionspumper i perioden 2005-2009, hvoraf adskillelige medførte skade eller død. De hyppigste problemer berørte svigt i software, mangler i bruger-interface, mekaniske eller elektriske svigt, samt fejlbetjening som i nogle tilfælde skyldtes mangelfulde kompetencer eller træning af det sundhedsfaglige personale.  

FDA har oprettet et website hvor man løbende opdaterer iagttagne problemer og forslag til forebyggelse heraf: Infusion Pumps. 

Forebyggelse af fejl

På baggrund af den eksisterende evidens og erfaringer, kan man opdele problemerne med indgift af intravenøse lægemidler under anvendelse af infusionspumper i følgende hovedområder, med tilhørende forslag til forebyggelse af fejl: