Vaginitis

Revideret: 22.09.2021

Vaginitis er en inflammatorisk tilstand i vaginalvæggen forårsaget af svampe (svampevaginitis, oftest pga. candidaarter), bakterier (bakteriel vaginitis, oftest pga. E. coli) eller protozoer (Trichomonas). Vaginitis kan også skyldes hormonelle forandringer som led i en atrofisk vaginitis. Endelig kan det skyldes fremmedlegemer. 

 

  • Svampevaginitis
    Svampevaginitis viser sig typisk ved grynet eller homogen vattotagtig belægning på vaginalslimhinden ledsaget af genital kløe. Ved wet smear ses en øget forekomst af leukocytter (flere leukocytter end epitelceller) som udtryk for den inflammatoriske reaktion i vaginalslimhinden.
    Hvis svampeinfektionen skyldes Candida albicans (ca. 80 %), vil der ved wet smear mikroskopi være stor forekomst af både hyfer og sporer. Ved infektion med Candida glabrata (ca. 15 %) ses kun sporer, idet denne svamp ikke er hyfedannende.

 

  • Bakteriel aerob vaginitis
    Hvis der sker en ændring i den mikrobielle flora i vagina, hvor andre bakterier end laktobaciller dominerer, kan det give anledning til vaginitis symptomer. En af de hyppigste årsager er colibakterier. Diagnosen kan stilles ved wet smear, som viser øget antal leukocytter, talrige bevægelige stave og få eller ingen laktobaciller (ubevægelige bakterier)

 

  • Trichomonasvaginitis
    Her i landet er den éncellede protozoo Trichomonas vaginalis en sjælden årsag til vaginitis, men på verdensplan er den meget udbredt. De bevægelige trichomonader kan påvises ved direkte wetsmear mikroskopi i fase kontrast.

 

  • Atrofisk vaginitis
    Atrofisk vaginitis skyldes oftest østrogenmangel, og tilstanden er ofte kompliceret med sekundære infektioner med ændringer i den normale vaginalflora. Den beskyttende normalflora bestående af mælkesyrebakterier er ofte forsvundet, og den tynde vulnerable slimhinde udsættes let for læsioner og inflammation.

Behandlingsvejledning

Behandling af svampevaginitis

Kvinder bør behandles ved kløe og udflåd, hvis wet smear fra vaginalsekret viser hyfer og sporer som tegn på en svampeinfektion. 

Ved valg af behandling skelnes mellem behandling af den sporadiske candida vaginitis og den recidiverende candida vaginitis. 

 

Candida vaginitis 

Den sporadiske candida vaginitis er den hyppigste. Den optræder hos raske, ikke immunsvækkede kvinder og skyldes sædvanligvis Candida albicans

Hos over 80 % svinder symptomerne efter en enkelt behandling, uanset om kvinden behandles med systemisk eller lokal terapi. 

Der er ingen forskel i effekt mellem de forskellige lokale svampemidler. Det er ikke afgørende, hvor længe behandlingen varer, men derimod er dosisstørrelsen afgørende for behandlingsresultatet. Engangsbehandling med høj dosis er mindst lige så effektiv som en 3-dages eller 7-dages behandling. Da compliance er bedst ved den kortvarige behandling, anbefales denne. Oral behandling har samme effekt som lokalbehandling. 

 

Behandling af gravide 

Candida vaginitis forekommer med en højere frekvens hos gravide. Førstevalg er lokalbehandling med imidazoler (clotrimazol, miconazol). Der er valide data for, at oral behandling med enkeltdosis af fluconazol ikke øger risikoen for misdannelser, men længerevarende behandling kan være teratogen, hvorfor den bør forbeholdes de svære tilfælde. 

 

Recidiverende candida vaginitis 

Hvis en kvinde har fire eller flere verificerede candidaepisoder årligt, taler man om recidiverende candida vaginitis. Recidiverne skyldes i almindelighed ikke ny smitte, men reaktivering af saprofytær forekomst af candida. I omkring en fjerdedel af tilfældene skyldes infektionen andre candidaarter end albicans, herunder C. glabrata (hyppigst) og C. tropicalis

Diabetes, nedsat immunforsvar og behandling med bredspektrede antibiotika disponerer til svampeinfektioner. Behandling af recidiverende candidainfektion retter sig dels mod symptomerne ved den akutte episode, dels en forebyggende indsats mod nye recidiver. Behandlingsvalget ved den akutte behandling er det samme som ved den sporadiske candida vaginitis. 

Den forebyggende behandling bør vare i mindst 6 måneder og kan gennemføres i form af: 

  • fluconazol 150 mg én gang ugentligt
  • itraconazol 200-400 mg én gang ugentligt.

Der foreligger ikke gode sammenlignende undersøgelser af de to behandlinger, men begge behandlinger nedsætter forekomsten af recidiver markant. Hvis infektionen skyldes C. glabrata, anbefales itraconazol, idet C. glabrata har ringe følsomhed for fluconazol. Ved recidiv-behandling opnås hurtigere subjektiv lindring ved en kombination af systemisk og lokal behandling. 

 

I dag anbefales individuel baseret behandling, hvor behandlingsintervallet øges ved recidiv frihed: 

  • ugentlig behandling de første 2 måneder
  • herefter hver 2 uge i 4 måneder
  • herefter hver måned i 6 måneder.

 

Ved denne behandling var 77 % recidivfri efter 1 år. I flere nyere randomiserede studier (3104) (3105) (3106) er der, som ved BV, forsøgt supplement med probiotika til den vanlige behandling for candida vaginitis, og ved dette påvist mindre recidiv rate.  

 

Et Cochrane review vurderer effekten af probiotika ved vulvovaginal candidiasis hos ikke gravide (3508). Det konkluderes fra 10 lav-kvalitets RCT-studier med ialt 1656 deltagere, at adjuverende probiotika behandling muligvis øger den kliniske og mykologiske behandlingseffekt på kort sigt, og mindsker recidiv-frekvensen den første måned, men ikke har effekt på længere sigt. Det anbefales, at det undersøges yderligere i velplanlagte randomiserede undersøgelser. 

 

Partnerbehandling 

Der er fundet candidastammer hos omkring halvdelen af seksualpartnere til kvinder med recidiverende candida vaginitis, og stammerne fra partnerne er enten identiske eller genetisk lignende de, som er fundet hos kvinden (3509). I et randomiseret kontrolleret forsøg havde behandling af seksualpartner imidlertid ingen indflydelse på recidivraten hos kvinden (3107) (3108). Partnerbehandling anbefales derfor ikke, hverken ved sporadisk eller recidiverende candida vaginitis.  

Behandling af Trichomonas vaginitis

Der kan behandles med metronidazol enten lokalt eller oralt. Systemisk behandling er mest effektiv. Der gives 2 g som engangsdosis. Ved behandlingssvigt, dvs. hvor reinfektion er udelukket, anbefales 500 mg x 2 dgl. i 7 dage. Partnerbehandling anbefales.  

Behandling af atrofisk vaginitis

Tilstanden behandles med lokalt østrogen, og den sekundære infektion kan evt. behandles samtidig.  

Referencer

3508. Xie HY, Feng D, Wei DM et al. Probiotics for vulvovaginal candidiasis in non-pregnant women. Cochrane Database Syst Rev. 2017; 11, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/29168557 (Lokaliseret 22. maj 2023)

 

3106. Davar R, Nokhostin F, Eftekhar M. Comparing the Recurrence of Vulvovaginal Can-didiasis in Patients Undergoing Prophylac-tic Treatment with Probiotic and Placebo During the 6 Months. Probiotics Antimicrob Proteins. 2016; 8(3):130-3, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/27206514 (Lokaliseret 18. februar 2022)

 

3104. Kovachev SM, Vatcheva-Dobrevska RS. Local Probiotic Therapy for Vaginal Candida albicans Infections. Probiotics Antimicrob Proteins. 2015; 7(1):38-44, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/25362524 (Lokaliseret 18. februar 2022)

 

3105. Pendharkar S, Brandsborg E, Hammarström L. Vaginal colonisation by probiotic lactobacilli and clinical outcome in women conventionally treated for bacterial vaginosis and yeast infection. BMC Infect Dis. 2015, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/26137971 (Lokaliseret 18. februar 2022)

 

2209. Rosa MI, Silva BR, Pires PS et al. Weekly fluconazole therapy for recurrent vulvovaginal candidiasis: a systematic review and meta-analysis. Eur J Obstet Gynecol Reprod Biol. 2013; 167(2):132-6, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/23280281 (Lokaliseret 26. april 2023)

 

1845. Lamont RF et al. Treatment of abnormal vaginal flora in early pregnancy with clindamycin for the prevention of spontaneous preterm birth: a systematic review and metaanalysis. Am J Obstet Gynecol. 2011; Sep; 205(3):177-90, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/22071048 (Lokaliseret 7. februar 2022)

 

2205. Oduyebo OO, Anorlu RI, Ogunsola FT. The effects of antimicrobial therapy on bacterial vaginosis in non-pregnant women. Cochrane Database Syst Rev. 2009; 8(3), http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/19588379 (Lokaliseret 26. april 2023)

 

3108. Bond CM, Watson MC. The development of evidence-based guidelines for over-the couter treatment of vulvovaginal candidiasis. Pharm World Sci. 2003; 25(4):177-81, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/12964498 (Lokaliseret 18. februar 2022)

 

3107. Shihadeh AS, Nawafleh AN. The value of treating the male partner in vaginal candidiasis. Saudi Med J. 2000; 21(11):1065-7, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/11360070 (Lokaliseret 18. februar 2022)

 

3509. Schmid J, Rotman M, Reed B et al. Genetic similarity of Candida albicans strains from vaginitis patients and their partners. J Clin Microbiol. 1993; 31(1):39-46, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/8417030 (Lokaliseret 22. maj 2023)