Behandling af svampevaginitis

Kvinder bør behandles ved kløe og udflåd, hvis wet smear fra vaginalsekret viser hyfer og sporer som tegn på en svampeinfektion. 

Ved valg af behandling skelnes mellem behandling af den sporadiske candida vaginitis og den recidiverende candida vaginitis. 

Candida vaginitis 

Den sporadiske candida vaginitis er den hyppigste. Den optræder hos raske, ikke immunsvækkede kvinder og skyldes sædvanligvis Candida albicans. 

Hos over 80 % svinder symptomerne efter en enkelt behandling, uanset om kvinden behandles med systemisk eller lokal terapi. 

Der er ingen forskel i effekt mellem de forskellige lokale svampemidler. Det er ikke afgørende, hvor længe behandlingen varer, men derimod er dosisstørrelsen afgørende for behandlingsresultatet. Engangsbehandling med høj dosis er mindst lige så effektiv som en 3-dages eller 7-dages behandling. Da compliance er bedst ved den kortvarige behandling, anbefales denne. Oral behandling har samme effekt som lokalbehandling. 

Behandling af gravide 

Candida vaginitis forekommer med en højere frekvens hos gravide. Førstevalg er lokalbehandling med imidazoler (clotrimazol, miconazol). Der er valide data for, at oral behandling med enkeltdosis af fluconazol ikke øger risikoen for misdannelser, men længerevarende behandling kan være teratogen, hvorfor den bør forbeholdes de svære tilfælde. 

Recidiverende candida vaginitis 

Hvis en kvinde har fire eller flere verificerede candidaepisoder årligt, taler man om recidiverende candida vaginitis. Recidiverne skyldes i almindelighed ikke ny smitte, men reaktivering af saprofytær forekomst af candida. I omkring en fjerdedel af tilfældene skyldes infektionen andre candidaarter end albicans, herunder C. glabrata (hyppigst) og C. tropicalis. 

Diabetes, nedsat immunforsvar og behandling med bredspektrede antibiotika disponerer til svampeinfektioner. Behandling af recidiverende candidainfektion retter sig dels mod symptomerne ved den akutte episode, dels en forebyggende indsats mod nye recidiver. Behandlingsvalget ved den akutte behandling er det samme som ved den sporadiske candida vaginitis. 

Den forebyggende behandling bør vare i mindst 6 måneder og kan gennemføres i form af: 

• fluconazol 150 mg én gang ugentligt
• itraconazol 200-400 mg én gang ugentligt.

Der foreligger ikke gode sammenlignende undersøgelser af de to behandlinger, men begge behandlinger nedsætter forekomsten af recidiver markant. Hvis infektionen skyldes C. glabrata, anbefales itraconazol, idet C. glabrata har ringe følsomhed for fluconazol. Ved recidiv-behandling opnås hurtigere subjektiv lindring ved en kombination af systemisk og lokal behandling. 

I dag anbefales individuel baseret behandling, hvor behandlingsintervallet øges ved recidiv frihed: 

• ugentlig behandling de første 2 måneder
• herefter hver 2 uge i 4 måneder
• herefter hver måned i 6 måneder.

Ved denne behandling var 77 % recidivfri efter 1 år. I flere nyere randomiserede studier ^{(3104) (3105) (3106)} er der, som ved BV, forsøgt supplement med probiotika til den vanlige behandling for candida vaginitis, og ved dette påvist mindre recidiv rate.  

Et Cochrane review vurderer effekten af probiotika ved vulvovaginal candidiasis hos ikke gravide ⁽³⁵⁰⁸⁾. Det konkluderes fra 10 lav-kvalitets RCT-studier med ialt 1656 deltagere, at adjuverende probiotika behandling muligvis øger den kliniske og mykologiske behandlingseffekt på kort sigt, og mindsker recidiv-frekvensen den første måned, men ikke har effekt på længere sigt. Det anbefales, at det undersøges yderligere i velplanlagte randomiserede undersøgelser. 

Partnerbehandling 

Der er fundet candidastammer hos omkring halvdelen af seksualpartnere til kvinder med recidiverende candida vaginitis, og stammerne fra partnerne er enten identiske eller genetisk lignende de, som er fundet hos kvinden ⁽³⁵⁰⁹⁾. I et randomiseret kontrolleret forsøg havde behandling af seksualpartner imidlertid ingen indflydelse på recidivraten hos kvinden ^{(3107) (3108)}. Partnerbehandling anbefales derfor ikke, hverken ved sporadisk eller recidiverende candida vaginitis.  

Behandling af Trichomonas vaginitis

Der kan behandles med metronidazol enten lokalt eller oralt. Systemisk behandling er mest effektiv. Der gives 2 g som engangsdosis. Ved behandlingssvigt, dvs. hvor reinfektion er udelukket, anbefales 500 mg x 2 dgl. i 7 dage. Partnerbehandling anbefales.  

Behandling af atrofisk vaginitis

Tilstanden behandles med lokalt østrogen, og den sekundære infektion kan evt. behandles samtidig.