G
Urogenitalsystem og kønshormoner
Gruppe B-streptokokker (GBS)
Gruppe B-streptokokker (GBS) er ofte saprofytært forekommende i vagina og giver normalt ingen symptomer, men de kan hos gravide give anledning til alvorlige fødselskomplikationer. GBS findes i cervikalpodninger fra gravide hos 10 %, ved vaginal- eller rektalpodning hos op til 30 % og i urinen hos 5-7 % af gravide kvinder.
Podning fra vagina/cervix for GBS foretages kun på indikation fx hos gravide med primær vandafgang før uge 34+0. I så fald anføres indikationen og ønsket om undersøgelse for GBS på podesedlen, desuden angives, at kvinden er gravid.
Flere fødesteder i Danmark har indført podning og PCR-undersøgelse for GBS intrapartum blandt risikogrupper for at kunne målrette antibiotikaprofylaksen til de GBS-positive.
Behandlingsvejledning

Behandling af gruppe B-streptokokker (GBS)
Gravide undersøges for asymptomatisk bakteriuri ved 1. og 2. undersøgelse hos egen læge.
Ved fund af GBS i urinen: Hos disse kvinder behandles med phenoxymethylpenicillin 800 mg x 3 dagligt i 7 døgn. Ved penicillinallergi kan gives tabl. nitrofurantoin 50 mg x 3 i 7 dage. Kontrol efter behandlingen anbefales ikke. GBS kan hos enkelte gravide resultere i præterm fødsel eller "early-onset" neonatal infektion.
I Danmark vælger man fortsat primært at behandle efter risikovurdering af den gravide, hvor man i USA i stedet foretager generel screening af den gravide med podning i uge 35-37 og behandling af alle GBS-positive under fødslen. GBS-bærer status skifter hos mange under graviditeten. Ved fremkomst af mere pålidelige hurtigtests for GBS, vil denne metode evt. vise sig egnet til diagnostik af den enkelte kvinde i fødsel. Resultatet af disse test foreligger typisk inden for 1-2 timer og er i afdelinger, som benytter dem, vurderet med høj specificitet og sensitivitet. Antibiotikaprofylaksen under fødslen kan således rettes imod dem, der er GBS-positive i fødsel (4871) (4872).
Hos gravide med risikofaktorer: I afdelinger, som endnu ikke har adgang til hurtigtest for GBS, gives antibiotikaprofylakse under fødslen til gravide med følgende risikofaktorer: Tidligere fødsel af barn med invasiv GBS sygdom, præterm fødsel < 37. uge, vandafgang i mere end 18 timer, feber under fødslen samt hos gravide med GBS bakteriuri, diagnosticeret på et hvilket som helst tidspunkt under aktuelle graviditet, anbefales antibiotikabehandling under fødslen i form af penicillin 5 MIO i.v. initialt + 2,5-3 MIO i.v./4. time til fødsel af barn. Ved usikkerhed om penicillinallergi gives cefuroxim 1,5 gr i.v/8 time til fødsel, og ved sikker type I allergisk reaktion tidligere gives clindamycin 600 mg i.v./8 time til fødsel af barn.
I afdelinger med hurtigtest for GBS, vil gruppen af kvinder, som tidligere har født et barn med invasiv GBS-sygdom og ved præterm fødsel < uge 35+0 ,fortsat få antibiotikaprofylakse, mens de øvrige med risikofaktorer kun får antibiotikaprofylakse ved positiv hurtigtest.
Referencer

4871. Helmig RB, Gertsen JB. Intrapartum PCR-assay for detection of Group B Streptococci (GBS). Eur J Obstet Gynecol Reprod Biol X. 2019, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/31673691 (Lokaliseret 3. marts 2022)
4872. Khalil MR, Uldbjerg N, Thorsen PB et al. Risk-based screening combined with a PCR-based test for group B streptococci diminishes the use of antibiotics in laboring women. Eur J Obstet Gynecol Reprod Biol. 2017; 215:188-92, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/28645088 (Lokaliseret 3. marts 2022)
1196. Greve VH, Helmig RB, Henriksen TB et al. GBS (Sandbjerg Guideline). Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi. 2012, http://gynobsguideline.dk/sandbjerg/120426%20GBS%20guideline%20endelig%2025%204%2012.pdf (Lokaliseret 10. december 2021)