Subjektiv tinnitus 

Behandlingsstrategien ved subjektiv tinnitus omfatter dels tiltag rettet mod lyden i sig selv, dels tiltag rettet mod den ledsagende uro, angst og depression. Det drejer sig om information/uddannelse, høreapparat, relaksationsterapi, kognitiv terapi, søvn management, lydterapi (maskering), tinnitus træningsterapi (Tinnitus Retraining Therapy (TRT)), antidepressiva, anxiolytika og hypnotika. Korrigeres et høretab med høreapparatbehandling har det ofte effekt på tinnitus. Ligeledes kan høreforbedrende operation afhjælpe tinnitus, fx forsvinder tinnitus hos ca. 50 % af otosklerose-opererede efter operationen.  

Information/uddannelse har i randomiserede kontrollerede studier (RCT) vist sig at have en signifikant effekt sammenlignet med ingen intervention, og effekten er større, når en behandler er involveret frem for udlevering af skriftligt materiale ⁽¹⁸⁴³⁾. Høreapparatbehandling har en dokumenteret effekt på tinnitus, og effekten er additiv i forhold til andre interventioner ⁽³⁴⁴³⁾. Tinnitus kan også behandles med lydterapi (maskering) eller TRT. Begge metoder hjælper på tinnitus, men et RCT- studie kunne ikke påvise en signifikant forskel på effekten af de to behandlinger ⁽³⁴⁴³⁾. Et enkelt RCT-studie undersøger behandlingen af 91 tinnituspatienter med høreapparatbehandling eller lydterapi (maskering) ⁽³⁰⁷⁶⁾. Begge behandlinger hjælper på tinnitus, men der er ikke forskel på effekten af behandlingen. Studiet indgår også i et Cochrane Review om høreapparatbehandling af tinnitus med samtidigt høretab, og det konkluderes, at der ikke er tilstrækkelig evidens for effekt af høreapparatbehandling som monoterapi, da et egentligt RCT-studie med en placebobehandlet kontrolgruppe ikke er udført ⁽³⁰⁷⁷⁾. Relaksationsterapi har i RCT vist sig at have god effekt på tinnitus indtrængen, mindre effekt på de depressive symptomer og ingen effekt på angsten ⁽¹⁸⁴³⁾. Der er også god evidens for effekten af kognitiv terapi på tinnitus. 

TRT-behandling går ud på at blokere de nervebaner, der går til cortex, og som samtidig svækker aktivering af det limbiske system. Det foregår ofte i samarbejde med en neuropsykolog, undertiden kombineret med høreapparat med mulighed for maskeringslyd. Denne behandling har ofte en varighed på flere år. Resultaterne af antidepressivas effekt på tinnitus og den ledsagende angst og depression har været divergerende, og hverken benzodiazepiner eller melatonin har haft nogen signifikant effekt. I de fleste tilfælde kan patienten med tinnitus dog abstrahere fra lyde uden de store tiltag.

Objektiv tinnitus 

Dystoni behandles med Botox®-injektion i muskulaturen og er en sygehusopgave. Det samme gælder de andre tilstande med objektiv tinnitus, hvor det er vigtigt at diagnosticere den tilgrundliggende årsag (glomus tympanicum og jugulare tumor, vaskulære anomalier, carotis aneurisme, høj bulbus jugularis, arterio-venøse malformationer) og henvise til relevant sygehusafdeling.