Behandling af primært åbenvinklet glaukom er en specialistopgave. 

Der indledes med monoterapi. Hvis patienten ikke opnår tilstrækkelig tryknedsættende effekt af et præparat, kan man forsøge et andet præparat, inden man skifter til terapi med to præparater. Der opnås sjældent øget tryksænkende effekt ved behandling med mere end tre typer øjendråber. Man bør i stedet supplere med laserbehandling eller kirurgi. 

Foruden regelmæssig kontrol af IOP og synsfelt foretages bedømmelse af nervetrådslaget og synsnerven, samt i visse tilfælde måling af hornhindetykkelsen. 

Præparatvalg 

Førstevalg er en prostaglandinanalog, som har den største tryknedsættende effekt. Vigtigste bivirkninger er let, ofte forbigående hyperæmi, vækst af øjenvipper og farveændringer af iris. Systemiske bivirkninger er sjældnere. 

Alternativt kan en non-selektiv β-blokker forsøges (dvs. timolol). Forlænget okulær virkning ses ved β-blokkere formuleret i suspension eller gel. Ved behandling med β-blokker kan ses systemiske bivirkninger. 

Ved behov for yderligere tryknedsættende behandling kan prostaglandinanalog og β-blokker gives samtidigt evt. som kombinationspræparat. Andre supplerende muligheder er α-stimulerende stoffer, carbonanhydrasehæmmere eller en selektiv betablokker (dvs. betaxolol). 

Mindst effekt har lokale carboanhydrasehæmmere, α-stimulerende stoffer og miotikum, og disse stoffer er sjældent tilstrækkelige som monoterapi. 

Årelang anvendelse af dråber med konserveringsmiddel kan give kroniske konjunktivale gener og er under mistanke for skader på linse og retina. Brug af ukonserverede præparater bør derfor foretrækkes.  

Nogle ukonserverede dråber distribueres i engangspipetter, andre i flasker med bakteriefilter på. For begge gælder dog, at de kan være sværere at håndtere for ældre og dyrere i indkøb.  

Graviditet

Alle stoffer til behandling af glaukom er rubriceret som stoffer, hvor fosterskade ikke kan udelukkes. Risikoen ved alle stoffer vurderes dog som lav. Ved graviditet ses øjentrykket at falde let. Under tæt kontrol kan man derfor forsøge at pausere glaukombehandling under graviditeten.  

Ved behov for tryknedsættende behandling anbefales β-receptorblokerende midler (0,1 % gel) som førstevalg.  

Amning

Ved behov under amning skønnes β-receptorblokerende gel og carboanhydrasehæmmer i manglen på konkrete data at være det bedste valg ⁽²⁹³⁹⁾.