Hormonbehandling

Formålet med den hormonelle behandling er at fremkalde atrofi af det endometrioide væv. Hormonel behandling kurerer ikke endometriose, men lindrer effektivt dysmenoré, dyspareuni og kroniske underlivssmerter. Effekten på fertiliteten er usikker.
Ved mistanke om endometriose hos en yngre kvinde er førstevalg af behandling p-piller med et monofasisk præparat med lavdosis østrogen kombineret med gestagen. Af hensyn til risikoen for venøs tromboemboli vil præparater med 2. generations gestagen være at foretrække, se kombinationspræparater (oversigt).  

Behandlingen gives kontinuerligt, hvor der enten fast hver 3. måned eller ved gennembrudsblødning holdes pause med behandlingen i 4-5 dage, hvorefter behandlingen genoptages. Herved fremkaldes en bortfaldsblødning, som efterfølgende stopper gennembrudsblødningerne.
Der kan også behandles med gestagen i et kontinuerligt regime, fx ved kontraindikation mod p-piller. Der ses ofte god effekt af desogestrel (75 mikrogram dgl.) (OBS: Off-label indikation) ^{(5020) (5021) (5022)}. 

Alternativt kan forsøges medroxyprogesteronacetat (5-15 mg dgl.) eller dienogest (2 mg dgl.), se gestagener mod endometriose. Særligt medroxyprogesteronacetat kræver ofte højere doser for at opnå god effekt på smerter.  

Et godt alternativ er lokal behandling med kontinuerligt intrauterint gestagen. Flere studier har vist en effektiv smertelindrende effekt af gestagenspiral, især hos kvinder med rektovaginal endometriose eller adenomyose. Ved utilstrækkelig effekt viser klinisk erfaring, at gestagenspiralen kan kombineres med p-piller eller systemisk gestagen. Der er de senere år tilkommet nye, lidt mindre, gestagenspiraler, der passer bedre til uterinkaviteten hos unge nulligravidae. Disse afgiver mindre gestagen i forhold til den oprindelige gestagenspiral og der foreligger endnu ingen data til belysning af behandlingseffekten ved endometriose. 

Gestagenspiral og oralt gestagen kan anvendes til kvinder i alle aldre. Hvilken af ovennævnte behandlinger, der vælges, må bero på et samlet skøn af behandlingsbehov sammenholdt med evt. andre helbredsfaktorer fx kontraindikationer mod p-piller eller udtalte bivirkninger. 

I klinisk praksis er den mest effektive behandling GnRH-agonister, om end randomiserede studier ikke har kunnet påvise nogen sikker forskel sammenlignet med kontinuert behandling med p-piller. GnRH-behandlingen kan fx gives som depotbehandling hver 4. eller 12. uge. Derved hæmmes sekretionen af LH og FSH fra hypofysen, og der induceres en "medicinsk overgangsalder". På grund af det kraftige fald i ovariernes produktion af østrogen giver denne behandling ikke blot bivirkninger i form af klimakterielle gener, men på sigt også en øget risiko for afkalkning af knoglerne. Behandling med GnRH-agonister er derfor specialistbehandling. Behandling i mere end 4 måneder bør kombineres med "add-back" af lav-dosis, kontinuerligt østrogen-gestagen præparat for at kvinden ikke får østrogenmangel symptomer. Østrogen monoterapi bør aldrig anvendes til endometriose patienter, heller ikke i denne situation. GnRH-agonist behandling bør forestås på højt specialiseret niveau. 

Kirurgisk behandling

Formålet med den kirurgiske behandling er at fjerne eller destruere alt tilgængeligt endometriosevæv. Laparoskopisk fjernelse af endometriosevæv reducerer smerterne og øger formentlig også chancen for graviditet, og er indiceret hvor tolerabel hormonel behandling ikke har været tilstrækkelig effektiv. Indgrebet bør stile mod at være radikalt, men små elementer af endometriose kan unddrage sig peroperativ diagnose. Uden supprimerende hormonel efterbehandling vil man derfor hyppigt se recidiv. For at forebygge dette, vil man postoperativt tilbyde langtidsbehandling med monofasiske p-piller, gestagenspiral eller systemisk gestagen, hvis kvinden ikke har et aktuelt graviditetsønske. Patienter med svær endometriose, herunder infiltrerende endometriose i tarm eller urinveje, henvises til højt specialiseret behandling.  

Fertilitetsbehandling

Hvis det primære behandlingsbehov skyldes uhonoreret graviditetsønske, bør patienten henvises til fertilitetsklinik med henblik på inseminationsbehandling eller IVF. Fertilitetsraten for IUI øges ved forudgående kirurgi med excision af peritoneal endometriose. Ved IVF behandling vil man omvendt se, at resektion af endometriosecyster (endometriomer) nedsætter follikelreserven. Derfor bør indikationen for indgreb ved infertile patienter overvejes nøje, gerne i samarbejde mellem endometriosekirurger og fertilitetslæger.  

Indgrebet bør i givet fald udføres af erfarne operatører.  

Andre behandlinger

Smertebehandling tilrettelægges efter behov, men anbefales altid givet fast under menstruationen. Effektiv smertelindring kan opnås med NSAID, evt. i kombination med paracetamol. Regulering af tarmfunktionen i henhold til principperne for behandling af colon irritable kan for nogle afhjælpe de gastro-intestinale gener. En stor del af patienterne har sekundære smerter relateret til myoser i muskulaturen omkring underlivet og vil derfor kunne have gavn af fysioterapi og øvelser. Regelmæssig styrke- og konditionstræning kan i nogle tilfælde også hjælpe på både de kroniske smerter og den træthedsfølelse, der opleves af mange endometriosepatienter. Sexologisk rådgivning kan også være relevant.