Som udgangspunkt vil man tilstræbe at efterligne den normale menstruationscyklus. Der substitueres med naturligt østrogen i fysiologiske doser og desuden cyklisk gestagen. 

Startdosis af østradiol er typisk 4 mg oralt østradiol eller 100 mikrogram transdermalt østradiol. Endnu højere doser kan være nødvendigt hos de yngste. Serumniveauet lægges typisk på 0,4-0,6 nmol/l. Behandlingen bør dog ikke styres udelukkende efter blodprøveværdier, men sammenholdes med den kliniske effekt og resultat af DEXA, hvor BMD skal holdes stabilt på aldersvarende niveau ^{(6308) (6056) (6311)}.  

For at forhindre ukontrolleret proliferation af endometriet suppleres behandlingen med cyklisk gestagen, 10 dage hver måned. Ved valg af et "long-cycle" regime gives cyklisk gestagen i 12-14 dage hver anden eller tredje måned. Ved long-cycle er den endometriebeskyttende virkning formentlig lige så god som ved månedlig administration af gestagen. Alternativt kan gestagenet administreres intrauterint i form af en gestagenspiral. Kvinder, som er hysterektomeret, eller som aldrig har udviklet en livmoder, substitueres med østradiol alene. "Good clinical practice" vil være regelmæssig kontrol ved start af behandling og herefter ved behov. Vedr. behandlingsregimer, se figur 1 om østrogen og gestagen i kombination. 

Ved nedsat seksuallyst - trods relevant østradiol substitution og hvor andre tiltag i form af sexologisk udredning og rådgivning ikke har haft effekt kan man overveje behandling med transdermalt testosteron i fysiologiske doser.  

Der findes ikke et registreret testosteronpræparat til brug hos kvinder og testosteronbehandlingen er derfor off-label. 

Før behandlingsstart anbefales måling af lipider, levertal samt eventuelt frit og total-testosteron på indikation, ved klinisk mistanke om hyperandrogenisme. 

Behandling med testosteron bør følges op med en blodprøve efter 3 måneder med henblik på at undgå overdosering idet frit og totalt testosteron bør ligge indenfor præmenopausalt reference interval. Det anbefales at kontrollere testosteron hver 6.-12. måned med henblik på at undgå overdosering og bivirkninger.  

Testosteronbehandling er kontraindiceret hos kvinder med leversygdom eller hyperlipidæmi, da disse tilstande kan forværres under behandlingen. Behandlingen bør desuden undgås hos kvinder med tegn på klinisk hyperandrogenisme, såsom akne og hirsutisme. Endelig bør testosteron ikke anvendes hos kvinder med hormonafhængige neoplasier, medmindre behandlingen sker i samråd med en onkolog ⁽⁶⁸⁹⁴⁾. 

Patienten skal informeres om risiko for milde-moderate bivirkninger i form af øget akne samt øget ansigts- og kropsbehåring. 

Behandlingsvarighed 

Kvinder med tidlig menopause eller POI anbefales substitution med kvindelige kønshormoner indtil alderen for naturlig menopause (ca. 50 år).  

Præparatvalg

Naturlige østrogener foretrækkes frem for artificielle østrogener på grund af veldokumenteret effekt på de helbredsmæssige konsekvenser af nedsat østrogenproduktion. Hvis kvinden har en livmoder, suppleres behandlingen med gestagen, som beskrevet ovenfor. Se endvidere figur 1 i Østrogen og gestagen i kombination. 

Valg af præparat og administrationsform afhænger først og fremmest af patientens præferencer og prisen. Nogle patienter kan have fordel af gestagenskift ved bivirkninger. Den transdermale administrationsform inducerer en mere naturlig balance mellem de forskellige østrogener end oral administration og er at foretrække hos kvinder med påvirket leverfunktion, hos rygere, hos kvinder med migræne og hos kvinder med risikofaktorer for venøs tromboemboli. Der er indikation for behandling med calcium og D-vitamin ved lav tilførsel eller mangeltilstande. Forebyggelse af osteoporose er vigtig, men manifest osteoporose dog sjældent forekommende i denne patientgruppe. Specifik behandlingsindikation for farmakologisk behandling mod osteoporose skal stilles af endokrinolog.  

I sædvanlige terapeutiske doser virker de naturlige østrogener ikke ovulationshæmmende, hvilket er vigtigt at informere om, hvis graviditet ikke er ønskelig, og hvis der blot er en lille sandsynlighed for, at ovulation kan forekomme. Intermitterende ovariefunktion ses således hos op til 25 % af kvinder med idiopatisk POI de første år efter diagnosen. Gennemsnitligt opnår højest 5 % af kvinder med idiopatisk POI spontan graviditet. Ved behov for sikker prævention kan man vælge at erstatte den sekventielle gestagenbehandling med gestagenspiral eller skifte behandlingen til p-piller.