Interferon-beta

L03AB

Revideret: 20.03.2017

Der findes to rekombinante interferon-beta-typer: 

  • interferon-beta-1b
  • interferon-beta-1a.

Anvendelsesområder

I klinisk kontrollerede undersøgelser hos patienter med attakvis multipel sklerose (MS) med bevaret gangfunktion og med tegn på aktivitet i sygdommen, dokumenteret ved attakker over en forudgående 1-2 års periode, reducerer interferon-beta antallet af attakker med i gennemsnit 30% sammenlignet med placebo og især nedsættes antallet af svære attakker. Samtidig forsinkes udviklingen af permanente neurologiske udfaldssymptomer og sygdomsaktiviteten bedømt ved MR-scanning. 

Patienter med den første formodede demyeliniserende episode, og typiske MS-forandringer på MR-scanning eller mindre typiske forandringer på MR-scanning kombineret med oligoklonale bånd, har stor risiko for at udvikle klinisk sikker MS inden for en 2-årig tidsperiode. Behandling med interferon-beta medfører, at tiden til klinisk sikker MS forlænges, og attakhyppighed og sygdomsprogression reduceres. Flere studier tyder på, at tidlig behandling giver et bedre terapeutisk respons. 

Der foreligger kun begrænsede oplysninger om, i hvilken grad interferon-beta på længere sigt forhindrer sygdomsprogression med udvikling af kronisk invaliditet og om interferon-betas virkning på patienternes daglige aktivitetsniveau.
Interferon-beta-1b medfører hos patienter i tidlig fase af sekundær progressiv MS, der inden for de sidste 2 år har haft attakker eller hurtig progression af neurologiske udfaldssymptomer, reduktion af sygdomsaktivitet og -progression. Der er ikke påvist effekt af interferon-beta ved fremskreden sekundær eller ved primær progressiv MS. 

Behandlingsvejledning

Attakvis MS 

Behandling med interferon-beta er indiceret hos patienter med attakvis MS, defineret i henhold til McDonald 2010 kriterier, og tegn på sygdomsaktivitet, enten klinisk eller på MR-scanning med henblik på at reducere sygdomsaktiviteten. 

Interferon-beta er også indiceret hos patienter med klinisk isoleret symptom og tegn på disseminering et sted på MR-scanning. 


Sekundær progressiv MS 

Interferon-beta-1b og interferon-beta-1a subkutant er desuden indiceret til behandling af patienter med aktiv sekundær progressiv MS (se under anvendelsesområder).

Opfølgning af behandling 

Behandling med interferon-beta bør opfølges med klinisk kontrol og blodprøver omfattende hæmoglobin, leukocytter med differentialtælling, leverenzymer, serumkreatinin og elektrolytter efter 3 og 6 måneder og derefter hver 6. måned. Måling af neutraliserende antistoffer bør foretages hver 6. måned i de 2 første behandlingsår. Hvis alle prøver i denne periode har været negative, kan målingerne ophøre, idet sandsynligheden for at udvikle neutraliserende antistoffer efter dette tidspunkt er lille. Såfremt der optræder tegn på sygdomsaktivitet, bør målingerne genoptages. Alternativt, eller supplerende til måling af neutraliserende antistoffer, kan anvendes måling af in vivo respons på interferon-beta med induktion af mRNA MxA. Hos patienter med gentagne målinger af høje antistofkoncentrationer og manglende in vivo respons på interferon-beta anbefales skift til anden behandling end interferon-beta.
MR-scanning bør foretages efter 1 års behandling. 

Det anbefales, at behandlingen erstattes med natalizumab, fingolimod, daclizumab eller alemtuzumab, såfremt der konstateres klinisk sygdomsaktivitet eller nytilkomne læsioner på MR-scanning.
Aktuelt er det ikke fastlagt, hvor længe patienter bør behandles. Overgang til sekundær progressiv sygdomsfase anses ikke i sig selv som grund til behandlingsophør. 

 

Se evt. også oversigten over midler mod multipel sklerose

Præparatvalg

Patienter med lav eller moderat sygdomsaktivitet vil som hovedregel kunne behandles tilfredsstillende med interferon-beta-1a med 30 mikrogram intramuskulært 1 gang ugentlig, mens det anbefales, at patienter med mere udtalt sygdomsaktivitet behandles med et præparat med hyppig administrationsfrekvens: interferon-beta-1a 20 mg eller 40 mg subkutant 3 gange ugentligt eller interferon-beta-1b 250 mikrogram hver anden dag. Glatirameracetat er ligeværdigt til interferon-beta hos både patienter med høj og lav sygdomsaktivitet. 

Peginterferon beta-1a subkutant 125 mikrogram hver 2. uge er et alternativ til både patienter med moderat og lav sygdomsaktivitet. 

Forsigtighedsregler

Patienter, som skal behandles med interferon-beta, skal informeres om, at depressive symptomer og selvmordstanker kan være bivirkninger ved behandlingen. Interferon-beta bør administreres med forsigtighed til patienter med krampeanfald eller depressive symptomer i anamnesen samt til patienter, der er i behandling med antiepileptika. Forsigtighed bør endvidere udvises ved kardielle sygdomme eller thyroideasygdomme og hos patienter med myelosuppression. Der foreligger ingen data vedrørende nedsat nyrefunktion, og nyrefunktionen bør observeres under behandling med interferon-beta. Ligeledes bør undersøgelse af leukocyttal og differentialtælling samt leverenzymer (ALAT, ASAT) og thyroideafunktion foretages før og under behandling med interferon-beta.

Bivirkninger

Reaktioner på injektionsstedet opstår hyppigt ved subkutan, men sjældent efter intramuskulær injektion. Hos de fleste optræder influenzalignende symptomer, som er mest udtalt i starten af behandlingen. Symptomerne kan mindskes ved behandling med fx ibuprofen eller paracetamol. Hyppigheden aftager oftest med tiden.
Der kan i meget sjældne tilfælde forekomme svære allergiske reaktioner som urticaria, bronkospasme og anafylaktisk reaktion. Ændringer i thyroideafunktionen er rapporteret (både hypo- og hypertyroidisme). Alvorlige bivirkninger bør medføre, at behandlingen afbrydes. Hos præmenopausale kvinder kan menstruationsforstyrrelser optræde. Sjældent forekommer hårtab, kvalme, opkastning, depression, ængstelse, følelsesmæssige svingninger, fornemmelse af at miste sin identitet, kramper, øget spasticitet, selvmordsforsøg, konfusion, pancreatitis og forhøjet triglycerid. Reversibel lymfopeni og let til moderat forhøjede leverenzymer (ALAT og ASAT) ses hyppigt, mens symptomgivende hepatitis og kardiomyopati er meget sjældne. 

Graviditet

Interferon-beta er kontraindiceret under graviditet. Hvis graviditet indtræffer under behandling med interferon-beta, skal behandlingen straks afbrydes. Kvinder i den fertile alder bør benytte sikker prævention. 

Farmakodynamik

Interferon-beta har en immunmodulerende effekt, men virkemåden ved MS kendes ikke fuldstændigt. Interferon-beta reducerer ekspressionen af adhæsionsmolekyler på overfladen af lymfocytter og hæmmer enzymet matrix-metalloproteinase, hvorved passagen af aktiverede T-celler over blod-hjernebarrieren hæmmes. Det formodes desuden, at interferon-beta virker ved bl.a. at nedsætte ekspressionen af MHC (major histocompatibility) klasse II-molekyler på antigen-præsenterende celler, normalisere abnormiteter i T-cellefunktionen samt påvirke cytokinproduktionen. Interferon-beta hæmmer således frigørelsen af proinflammatoriske cytokiner som interferon-gamma, interleukin-1 og TNF-α og opregulerer inflammationshæmmende cytokiner som IL-10 og TGF-β. 

Præparater

Indholdsstof Navn og firma Dispform og styrke Pakning Pris DDD
Interferon beta-1a Avonex®
Biogen
injektionsvæske, opl.  30 mikrogram/0,5 ml 4 x 0,5 ml, præfyldte sprøjter   319,95
Interferon beta-1a Avonex®
Biogen
injektionsvæske, opl.  30 mikrogram/0,5 ml 4 x 0,5 ml, præfyldt pen   335,91
Interferon beta-1b Betaferon®
Bayer
pulver og solvens til injektionsvæske, opl.  0,25 mg(8mill IE)/ml 15 sæt m. spr nåle og adapter   264,10
Interferon beta-1b Extavia
Novartis
pulver og solvens til injektionsvæske, opl.  250 mikrogram/ml 15 sæt   310,60
Peginterferon beta-1a Plegridy
Biogen
injektionsvæske, opl. i pen  63/94 mikrogram 1 stk. + 1 stk.   529,75
Peginterferon beta-1a Plegridy
Biogen
injektionsvæske, opl. i pen  125 mikrogram 2 stk.   332,67
Peginterferon beta-1a Plegridy
Biogen
injektionsvæske, opl. i sprøjte  63/94 mikrogram 1 stk. + 1 stk.   529,75
Peginterferon beta-1a Plegridy
Biogen
injektionsvæske, opl. i sprøjte  125 mikrogram 2 stk.   332,67
Interferon beta-1a Rebif®
Merck
injektionsvæske, opl.  8,8 + 22 mikrogram 6x0,2ml+6x0,5ml fyldt inj.spr.   229,29
Interferon beta-1a Rebif®
Merck
injektionsvæske, opl.  8,8 + 22 mikrogram 6x0,2ml+6x0,5ml i fyldt pen   229,29
Interferon beta-1a Rebif®
Merck
injektionsvæske, opl.  22 mikrogram/0,5 ml 4 x 1,5 ml   168,52
Interferon beta-1a Rebif®
Merck
injektionsvæske, opl.  22 mikrogram/0,5 ml 12 x 0,5ml fyldt pen, RebiDose   160,51
Interferon beta-1a Rebif®
Merck
injektionsvæske, opl.  22 mikrogram/0,5 ml 12 x 0,5 ml fyldt inj.spr.   160,51
Interferon beta-1a Rebif®
Merck
injektionsvæske, opl.  44 mikrogram/0,5 ml 4 x 1,5 ml   109,49
Interferon beta-1a Rebif®
Merck
injektionsvæske, opl.  44 mikrogram/0,5 ml 12x0,5ml fyldt inj.spr.   104,28
Interferon beta-1a Rebif®
Merck
injektionsvæske, opl.  44 mikrogram/0,5 ml 12x0,5ml i fyldt pen RebiDose   104,28
 
 
Gå til toppen af siden...