Valsartore Comp

Tabletter. 1 tablet (filmovertrukken) indeholder: 

• 80 mg valsartan og 12,5 mg hydrochlorthiazid
• 160 mg valsartan og 12,5 mg hydrochlorthiazid
• 160 mg valsartan og 25 mg hydrochlorthiazid.

Voksne 

• 80 mg valsartan/12,5 mg hydrochlorthiazid dgl.
• Dosis kan øges til 160 mg valsartan/12,5 mg hydrochlorthiazid dgl. og 4-8 uger herefter til 160 mg valsartan/25 mg hydrochlorthiazid dgl.
• Herefter kan dosis øges til 320 mg valsartan/12,5 mg hydrochlorthiazid dgl.
• 4-8 uger senere til 320 mg valsartan/25 mg hydrochlorthiazid.
• Ved nedsat leverfunktion dog højst 80 mg valsartan dgl.

Bemærk: 

Der er ingen erfaring vedr. børn < 18 år. 

Valsartan 

• Stærkt nedsat leverfunktion og/eller kolestase.
• Tidligere angioneurotisk ødem under behandling med angiotensin II-antagonister.
• Samtidig behandling med aliskiren hos patienter med diabetes mellitus eller nedsat nyrefunktion (GFR < 60 ml/min).

Hydrochlorthiazid 

• Overfølsomhed over for thiazider, antidiabetika af sulfonylurinstofgruppen og sulfonamider
• Stærkt nedsat nyre- eller leverfunktion.

Valsartan 

• Nyrearteriestenose
• Mitralklapstenose
• Aortastenose
• Hypertrofisk kardiomyopati
• Nedsat nyrefunktion.
• Det anbefales at følge serum-kalium og kreatininniveauerne regelmæssigt.
• I forbindelse med de første doser er der hos enkelte patienter konstateret excessivt blodtryksfald, specielt ved samtidig behandling med diuretika og/eller andre vasodilatatorer.
• Hypovolæmi bør korrigeres, før behandlingen indledes.
• Risiko for hyperkaliæmi ved samtidig indgift af aldosteronantagonister eller ACE-hæmmere.
• Ved tidligere angioneurotisk ødem under behandling med ACE-hæmmere bør behandling med angiotensin II-antagonister begrænses til situationen, hvor andre grupper af antihypertensiva er forsøgt, eller hvor valget af angiotensin II-antagonister skønnes optimalt. Patienten bør informeres grundigt om overvejelserne bag valget.

Hydrochlorthiazid 

• Alvorlig koronar eller cerebral arteriosklerose.
• Arthritis urica.
• Regelmæssig kontrol af elektrolytbalancen tilrådes.
• Diabetes mellitus, da hydrochlorthiazid kan øge fasteblodsukker og nedsætte glukosetolerancen.

Valsartan 

• Kalium, kaliumbesparende diuretika og andre lægemidler, som øger serum-kalium, kan forårsage hyperkaliæmi, som ses oftere hos børn og unge med en underliggende nyresygdom.
• Lithiumkoncentrationen kan øges, hvorfor kontrol af serum-lithiumniveau anbefales.
• NSAID kan svække den antihypertensive effekt.
• Forsigtighed ved samtidig behandling med hæmmere af leveroptagelsestransportør OATP1B1/OATP1B3 (fx rifampicin, ciclosporin) og effluxtransportør MRP2 (fx ritonavir), da disse muligvis kan øge S-valsartan.
• Samtidig behandling med aliskiren hos patienter med diabetes mellitus eller nedsat nyrefunktion (GFR < 60 ml/min) kan give kraftige bivirkninger og er kontraindiceret.
• Samtidig anvendelse af ACE-hæmmere eller aliskiren (dobbelthæmning af renin-angiotensin-aldosteronsystemet) øger risikoen for hypotension, hyperkaliæmi og nedsat nyrefunktion.

Hydrochlorthiazid 

• Samtidig indgift af colestyramin/colestipol nedsætter absorptionen af thiazider.
• Samtidig indgift af lithium kan øge serum-lithium pga. øget reabsorption af lithium i de proksimale tubuli, og monitorering anbefales.
• Virkningen af hjerteglykosider kan forstærkes ved samtidig indgift af thiazider på grund af thiazidinduceret renalt kaliumtab.
• Risikoen for hyponatriæmi øges ved samtidig behandling med SSRI´er eller carbamazepin.
• Ved samtidig behandling med sotalol, kan thiazidinduceret hypokaliæmi øge risikoen for sotalolinduceret arytmi (synkope, forlænget QT).
• Kombination af kaliumtabende diuretika og NSAID kan føre til let blodtrykstigning pga. NSAID´s antidiuretiske effekt.

Baggrund: Der er meget begrænsede data for angiotensin II-antagonister. Der er beskrevet oligohydramnios, anuri, væksthæmning og neonatal hypotension, specielt ved eksponering i 2. og 3. trimester. 

Anvendelse af diuretika medfører diskvalifikation af den sportsudøvende. 

• Valsartan blokerer angiotensin-II-type 1- receptoren, hvilket resulterer i en forhøjelse af plasma-renin- og angiotensin-II-niveauerne samt nedsat aldosteron i plasma. Den kliniske effekt er universel vasodilatation uden sympatikusaktivering som ved ACE-hæmmere. 
• Hydrochlorthiazid hæmmer reabsorptionen af natrium og chlorid i de renale tubuli, hvilket medfører en øget, dosisafhængig udskillelse af natrium og vand. Natriuresen medfører en sekundær udskillelse af kalium og hydrogencarbonat. Den blodtryksænkende virkning skyldes initialt en reduktion i plasmavolumen og dermed i slagvolumen. Ved fortsat behandling skyldes blodtryksænkningen hovedsagelig et fald i den totale perifere vaskulære resistens.

Svarer til de enkelte indholdsstoffer: 

Valsartan 

• Biotilgængelighed ca. 20%.
• Maksimal plasmakoncentration nås i løbet af ca. 2 timer.
• Fordelingsvolumen 0,2 l/kg.
• Eliminationen er bifasisk med en terminal halveringstid på ca. 9 timer.
• Ca. 13% udskilles uomdannet gennem nyrerne og ca. 83% med galden.
• Maksimal virkning indtræder i løbet af 4-6 timer.
• Virkningsvarighed ca. 24 timer.

Hydrochlorthiazid 

• Biotilgængelighed ca. 70%.
• Plasmahalveringstid 6-15 timer.
• Udskilles uomdannet gennem nyrerne.
• Virkningen indtræder efter ca. 2 timer og er maksimal efter 4-6 timer.
• Virkningsvarighed ca. 12 timer.