Moxifloxacin "Krka"

Tabletter. 1 tablet (filmovertrukken) indeholder 400 mg moxifloxacin (som hydrochlorid). 

Akut opblussen i kronisk obstruktiv lungesygdom 

• Voksne. 400 mg 1 gang dgl. i 5-10 dage.

Pneumoni 

• Voksne. 400 mg 1 gang dgl. i 10 dage.

Sinuitis 

• Voksne. 400 mg 1 gang dgl. i 7 dage.

Bemærk: 

• Tabletterne skal synkes hele.
• De må ikke tygges eller knuses.

• Ved behandling af forsøgsdyr med moxifloxacin er der set beskadigelse af ledbrusken. Moxifloxacin bør derfor indtil videre ikke anvendes til behandling af børn og unge i voksealderen.
• Kendt forlænget QT-interval eller samtidig behandling med lægemidler, der forlænger QT-intervallet.
• Klinisk betydende bradykardi, svær hjerteinsufficiens og hypokaliæmi.
• Patienter med stærkt nedsat leverfunktion og patienter, hvor levertransaminase-værdien er forhøjet mere end fem gange.

• Bør gives med stor forsigtighed til patienter med epilepsi eller anden særlig risiko for kramper, idet midlet nedsætter krampetærsklen.
• Pga. risiko for fotosensibilisering bør patienter i behandling med moxifloxacin undgå udsættelse for stærkt sollys og UV-lys.
• Patienter skal informeres om at kontakte egen læge, hvis de får symptomer på neuropati. Ved disse symptomer bør moxifloxacin seponeres for at hindre udvikling af en irreversibel tilstand.
• Omhyggelig monitorering af diabetespatienters blodglucose anbefales pga. risiko for dysglykæmi ved behandling med moxifloxacin. Særligt hos ældre diabetespatienter med samtidig behandling med et oralt hypoglykæmisk lægemiddel (fx sulfonylurinstof) eller med insulin.

• Jernpræparater, zinkpræparater samt antacida indeholdende aluminium, calcium eller magnesium nedsætter absorptionsfraktionen af moxifloxacin ved samtidig indgift. De bør derfor indtages ca. 6 timer før eller efter moxifloxacin.
• Samtidig indgift af lægemidler, der forlænger QT-intervallet, øger risikoen for alvorlige kardielle bivirkninger i form af hjertearytmi, se Antiarytmika.
• Moxifloxacin øger effekten af warfarin (øger INR).

Baggrund: I et mindre studie fandtes misdannelser blandt 6/93 eksponerede børn, hvilket er noget mere end forventet, men observationen kan også være et tilfældigt fund. 

• Hæmmer specifikt bakteriens DNA-gyrase og topoisomerase IV.
• Hæmningen resulterer i bakteriedrab.
• Den tilsvarende humane topoisomerase er så forskellig fra gyrasen, at moxifloxacin ikke har nogen virkning på de menneskelige cellers DNA.
• Mikrobiologisk virkningsspektrum
  • Moxifloxacin er relativt bredspektret.
  • Det er virksomt over for både grampositive, gramnegative og anaerobe bakterier.
  • Følsomme bakterier har MIC ≤ 0,5 mikrogram/ml
  • Resistente bakterier har MIC > 1 mikrogram/ml.
  • MIC for Staphylococcus aureus er < 0,1 mikrogram/ml
  • Streptococcus pyogenes (gruppe A-streptokokker) 0,24 mikrogram/ml
  • Streptococcus pneumoniae < 0,3 mikrogram/ml, inkl. de penicillin- og makrolidresistente stammer.
  • Meticillinresistente Staphylococcus aureus (MRSA) er tillige ofte moxifloxacinresistente.
  • MIC over for enterokokker er 1-4 mikrogram/ml, og disse er derfor relativt resistente.
  • De fleste Enterobacteriaceae er følsomme.
  • Pseudomonas spp. og Stenotrophomonas (Xanthomonas) maltophilia er resistente.
  • Haemophilus influenzae og Moraxella catarrhalis er følsomme med MIC på < 0,125 mikrogram/ml uanset evt. β-lactamaseproduktion.
  • MIC over for Chlamydophila pneumoniae, Mycoplasma pneumoniae og Legionella spp. er ≤ 1 mikrogram/ml, og de er dermed følsomme.
  • Flere anaerobe bakterier er følsomme for moxifloxacin:
    • Clostridium spp.
    • Fusobacterium spp.
    • Prevotella spp.
    • Peptostreptokokker.
  • Clostridium difficile og Bacteroides fragilis er intermediært følsomme til resistente med MIC på ca. 2 mikrogram/ml.
  • Moxifloxacin er aktivt over for Mycobacterium tuberculosis med MIC på 0,5 mikrogram/ml.
  • Grænsen for fuldt følsomme bakterier er ≤ 1 mikrogram/ml.

• Biotilgængelighed ca. 90%. 
• Efter indgift af 400 mg nås maksimal plasmakoncentration på ca. 3 mikrogram/ml i løbet af 0,5-4 timer. 
• Stoffet trænger ind i cellerne, og der opnås høje vævskoncentrationer. 
• Udskilles i sputum og passerer til en vis grad blod-hjernebarrieren. 
• Metaboliseres via konjugering til et sulfo- og et glucuronidderivat, som er farmakologisk inaktive. 
• Plasmahalveringstid ca. 12 timer.
• Ca. 20% udskilles uomdannet gennem nyrerne, og ca. 25% udskilles uomdannet med fæces.