Vehæmmende og uteruskontraktionshæmmende midler

G02CX

Revideret: 06.12.2022

Veer kan hæmmes ved indgift af en specifik oxytocinantagonist, β2-receptorstimulerende midler, prostaglandinsyntesehæmmere, calciumantagonister eller visse nitrogenoxid (NO)-donorer (fx nitroglycerinplaster). 

Anvendelsesområder

1. Symptomer på truende for tidlig fødsel 

 

Baggrunden for for tidlig fødsel er multifaktoriel og omfatter infektion, inflammation, overdistension af uterus, blødning mm. Formålet med behandling med uteruskontraktionshæmmende midler ved truende for tidlig fødsel (kraftige kontraktioner med påvirkning af cervix) er primært at opnå tid til effekt af lungemodnende behandling med kortikosteroid, samt at den gravide kan overflyttes til hospital med neonatalafdeling. 

Der er ikke dokumentation for, at behandling kan forhindre for tidlig fødsel, men risikoen for at fødsel sker inden for 7 dage nedsættes. 

Foregår behandlingen på et sygehus med neonatalafdeling, er der ikke indikation for vehæmmende midler ved gestationsalder over uge 34+0. Skal den gravide overflyttes til et andet hospital, kan behandling være indiceret også mellem uge 34+0 og 36+0.
Der er på nuværende tidspunkt ikke dokumentation for effekt af vedligeholdelsesbehandling ud over 48 timer. 

 

2. Behov for svækkelse af veer under fødsel 

  • ved overstimulation med vefremkaldende midler eller for kraftige spontane veer (vestorm)
  • ved intrauterin asfyksi.

 

3. Ved ønske om kortvarig afslapning af uterus 

  • ved vanskelig forløsning ved sectio
  • ved ekstern vending
  • ved abdominale operationer under graviditetens 2. og 3. trimester, hvor man skønner, der er øget risiko for præterm fødsel.

Præparatvalg

Den kliniske effekt af de forskellige vehæmmende midler synes at være nogenlunde ligeværdig. Effekten er bedst dokumenteret for oxytocinantagonister, β2-stimulerende midler, prostaglandinsyntesehæmmere og calciumantagonister. 

 

Oxytocinantagonister er 1. valgspræparat ved truende for tidlig fødsel ved såvel singleton som flerfold graviditet. Maternelle bivirkninger er beskedne og der er ikke beskrevet bivirkninger for barnet. 


β2-stimulerende midler er 1. valgspræparat ved behov for kortvarig vehæmning fx ved intrauterin asfyksi, men kan ikke anbefales ved truende for tidlig fødsel pga. risiko for alvorlige bivirkninger for mor og barn. 

 

Prostaglandinsyntesehæmmere udgør sammen med calciumantagonister ligeværdige 2. valgspræparater til behandling af truende for tidlig fødsel. Prostaglandinsyntesehæmmere indebærer en risiko for barnet bl.a. i form af for tidlig lukning af ductus arteriosus ved længerevarende behandling og behandling i sidste del af graviditeten. Ved behandling under 48 timer og før uge 32 synes denne risiko at være beskeden, men i øvrigt bør prostaglandinsyntesehæmmere ikke anvendes efter uge 28+0. 

 

Calciumantagonister udgør sammen med prostaglandinsyntesehæmmere ligeværdige 2. valgspræparater til behandling af truende for tidlig fødsel. Maternelle bivirkninger er oftest milde. Der er ikke beskrevet bivirkninger for barnet. Optimal dosis og behandlingsregime er ikke fastlagt. 

 

NO-donorer er 2. valgspræparat ved behov for akut tokolyse fx i forbindelse med vanskelig forløsning ved sectio eller ved udvendig vending. Deres rolle i forbindelse med en længerevarende behandling er uafklaret. 

Truende for tidlig fødsel  

Behov for svækkelse af veer under fødsel  

(fx takysystoli, hyperstimulation)  

Behov for kortvarig afslapning af uterus  

(fx ved vending, vanskelig forløsning ved sectio)  

Oxytocinantagonister 

β2-stimulerende midler 

β2-stimulerende midler 

Prostaglandinsyntesehæmmere 

NO-donorer 

 

NO-donorer 

 

Calciumantagonister 

 

 

 

Kontraindikationer

  • Tilstande, hvor en fortsættelse af graviditeten indebærer risiko for moder eller foster (bl.a. svær præeklampsi, mistanke om intrauterin infektion, for tidlig løsning af placenta, blødning ud over tegnblødning, påvirket fosterhjerteaktion der ikke skyldes vestorm, svært hæmmet fostervækst).
  • Vehæmmende midler må ikke anvendes ved igangværende abort.

Referencer

3113. NICE. NICE guideline 2015. Preterm labour and birth. 2022, https://www.nice.org.uk/guidance/ng25 (Lokaliseret 6. december 2022)

 

5755. Lamont RF, Jørgensen JS. Safety and Efficacy of Tocolytics for the Treatment of Spontaneous Preterm Labour. Curr Pharm Des. 2019; 25(5):577-92, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/30931850/ (Lokaliseret 6. december 2022)

 

1737. Olesen AW, Svare j, Atke A et al. Tokolyse (Sandbjerg Guideline), 2011 (justering 2018). Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi. 2018, https://static1.squarespace.com/static/5467abcce4b056d72594db79/t/5ba74d0271c10b7017004e7a/1537690886080/180921+Tokolyse+2011.pdf (Lokaliseret 15. december 2021)

 

1033. Reinebrant HE, Pileggi-Castro C, Romero CL et al. Cyclo-oxygenase (COX) inhibitors for treating preterm labour. Cochrane Database Syst Rev. 2015; (6), https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/26042617/ (Lokaliseret 10. december 2021)

 

2170. Cluver C, Gyte GM, Sinclair M et al. Interventions for helping to turn term breech babies to head first presentation when using external cephalic version. Cochrane Database Syst Rev. 2015, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/25674710 (Lokaliseret 26. april 2023)

 

2795. Hammers AL, Sanchez-Ramos L, Kaunitz AM. Antenatal exposure to indomethacin increases the risk of severe intraventricular hemorrhage, necrotizing entero-colitis, and periventricular leukomalacia: a systematic review with metaanalysis. Am J Obstet Gynecol. 2015; 212(4):505, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/25448524 (Lokaliseret 4. maj 2023)

 

2610. Flenady V, Wojcieszek AM, Papatsonis DN et al. Calcium channel blockers for inhibiting preterm labour and birth. Cochrane Database Syst Rev. 2014; (6), http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/24901312 (Lokaliseret 2. maj 2023)

 

2611. Flenady V, Reinebrandt HE, Liley HG et al. Oxytocin receptor antagonists for inhibiting preterm labour. Cochrane Database Syst Rev. 2014; (6):CD004452, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/24903678 (Lokaliseret 2. maj 2023)

 

2796. Duckitt K, Thornton S, O'Donovan OP et al. Nitric oxide donors for treating preterm labour. Cochrane Database Syst Rev. 2014; 5, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/24809331 (Lokaliseret 4. maj 2023)

 

2613. Haas DM, Caldwell DM, Kirkpatrick P et al. Tocolytic therapy for preterm delivery: systematic review and network meta-analysis. BMJ. 2012; 345, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/23048010 (Lokaliseret 2. maj 2023)

 

1519. de Heus R, Mol BW, Erwich JJ et al. Adverse drug reactions to tocolytic treatment for preterm labour: prospective cohort study. BMJ. 2009; 338:744, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/19264820/ (Lokaliseret 10. december 2021)

 
 
 
Gå til toppen af siden...