Antiparkinsonmidler

N04

Revideret: 20.10.2021

Antiparkinsonmidler virker enten ved levodopasubstitution, ved at stimulere dopaminreceptorer, ved at reducere dopaminnedbrydning, ved at hæmme acetylkolinreceptorer eller ved at hæmme glutamatreceptorer, se tabel 1: 

 

Tabel 1. Antiparkinsonmidlers virkemåde 

 

Virkningsmekanisme  

 

Lægemiddelgruppe  

 

Aktive stoffer  

Levodopa-substitution 

Levodopa og decarboxylasehæmmer 

i kombination 

Levodopa/benserazid 

Levodopa/carbidopa 

Levodopa, decarboxylasehæmmer og COMT-hæmmer i kombination 

Levodopa/carbidopa/entacapon 

Reduktion af dopamin-nedbrydningen i hjernen 

MAO-B-hæmmere 

Rasagilin 

Safinamid 

Selegilin 

Reduktion af dopamin-nedbrydningen uden for hjernen 

COMT-hæmmere 

Entacapon 

Dopaminreceptor- 

stimulation 

Ergot dopaminagonister 

Bromocriptin 

Cabergolin 

Non-ergot dopaminagonister 

Apomorphin 

Pramipexol 

Ropinirol 

Rotigotin 

Acetylkolinreceptor- 

hæmning 

Antikolinerge midler 

Atropin 

Biperiden 

Orphenadrin 

Procyclidin 

Glutaminreceptor- 

hæmning 

Amantadin 

MAO-B-hæmmere 

Amantadin 

Safinamid 

Ved IPS er der tale om et progredierende tab af dopaminproducerende nerveceller og dermed tab af buffer-funktion og lagerkapacitet for den indtagede levodopa. Dette kan efter ca. 5-7 år udløse motoriske fluktuationer med on-off fænomener og dyskinesier, som yderligere forstærkes af levodopas korte halveringstid. Det er især yngre patienter under 70 år, som udvikler disse komplikationer, som kan udskydes ved at starte behandling med dopaminagonister. 

Præparatvalg

  • Til patienter under 70 år er MAO-B hæmmere eller de non-ergotderiverede dopaminagonister pramipexol, ropinirol og rotigotin almindeligvis førstevalgspræparater - det er bivirkninger, administrationsform og prisen som afgør, hvilket der vælges.
  • Til patienter over 70 år anbefales levodopa som førstevalg.
 
 
Gå til toppen af siden...