Vitamin E (tocopherol)

A11H

Revideret: 07.07.2021

Der er identificeret 8 forskellige tocopheroler og tocotrienoler med vitamin E-aktivitet. Af disse er α-tocopherol det mest potente. Den fysiologiske virkning beror på vitaminets antioxiderende effekt, hvorved autooxidationen af umættede fede syrer i cellemembraner hæmmes. Klinisk erkendelige symptomer på mangel er meget sjældne. Der er meddelelser om neuromuskulære symptomer ved langvarig svær vitamin E-mangel, som det specielt ses ved α-β-lipoproteinæmi, galdevejsatresi og i sjældne tilfælde ved fedtmalabsorption. Vitamin E-mangel kan hos præmature forårsage hæmolytisk anæmi, trombocytose og ødem. Anbefalet daglig tilførsel for spædbørn 3-4 mg, småbørn 5-6 mg, skolebørn 7-8 mg, kvinder 8 mg og mænd 10 mg.
Vegetabilske olier er rige på vitamin E, som også findes i nødder og æggeblomme. Tocopherolacetatopløsning 100 mg/ml kan fremstilles magistrelt.  

Anvendelsesområder

Kronisk kongenit kolestase eller arvelig kronisk kolestase. Almindeligvis anbefales oralt tilskud af vitamin E ved andre tilstande med nedsat intestinal absorption.

Præparater

Indholdsstof Navn og firma Dispform og styrke Pakning Pris enh. Pris DDD
Tocofersolan Vedrop
Recordati
oral opløsning  50 mg/ml 20 ml   38,70 154,79
Tocofersolan Vedrop
Recordati
oral opløsning  50 mg/ml 60 ml   38,14 152,54
 
 
Gå til toppen af siden...