Lecanemab

Revideret: 07.01.2026

Behandlingsvejledning

Indikation og opstart  

Lecanemab kan anvendes til behandling af Alzheimers sygdom i let kognitiv svækkelse (Mild cognitive impairment (MCI)) og let demens stadie.  

 

Behandlingen anbefales ikke af Medicinrådet som standardbehandling i Danmark. Dvs. behandlingen tilbydes ikke via det offentlige sundhedsvæsen. Rådet har vurderet at den nuværende dokumentation viser en begrænset effekt i forhold til risikoen for alvorlige bivirkninger og omkostningerne ved behandlingen. 

 

Da behandlingens virkningsmekanisme beror på fjernelse af amyloid i hjernen, skal patienten forud for behandlingsstart være diagnosticeret med anvendelse af markører for cerebral amyloid. Endvidere skal der foretage genotypering for risikoallellet APO-e4 da homozygote patienter ikke må modtage behandling med lecanemab grundet en forhøjet risiko for ARIA (Amyloid Related Imaging Abnormalities). Der skal foreligge MR af cerebrum, der ikke er mere end 6 måneder gammel ved behandlingsopstart. Tegn på MR cerebral amyloid angiopati (herunder mere end 4 mikroblødninger) er en kontraindikation. 

 

Der skal forud for behandlingsopstart informeres om bivirkning og effekt. I den forbindelse bør der informeres om symptomer som kan indikere en ARIA begivenhed, og hvordan patienten skal forholde sig i den forbindelse. Patienten skal som udgangspunkt ikke nødvendigvis have en omsorgsperson, men såfremt der ikke er en omsorgsperson, bør det indgå i den samlede vurdering om behandlingen kan gives sikkert og med tilstrækkelig komplians. Under behandling er trombolyse kontraindikeret (fraset på livstruende indikation). 

 

Kombinationsbehandling 

Behandlingen kan gives i kombination med acetylkolinesterasehæmmere og/eller memantin. 

 

Vurdering af behandlingseffekt 

Modsat acetylkolinesterasehæmmere og memantin virker lecanemab ved at påvirke den underliggende Alzheimer patologi. Der er dog på nuværende tidspunkt ikke evidens til at anbefale, at behandlingen styres efter effekten på amyloid-niveauer (fx via PET). Effekten af behandling er i gennemsnit en forsinkelse af sygdomsudviklingen (sv. til ca 5 måneder over 18 måneders behandling), men med variation fra patient til patient. Som ved acetylkolinesterasehæmmere og memantin kan det i praksis være svært at vurdere om der er en effekt af behandlingen og vurderingen følger i øvrigt de samme principper som for disse præparater. 

Revurdering af behandlingen

Behandlingsvarighed og seponering 

Behandlingen skal seponeres, når patienten progredierer til moderat demens. Der er ikke data fra placebokontrollerede studier udover 18 måneders behandling, men forlængelsesstudier og modellerede data indikerer, at der er en vedvarende effekt også efter 18 måneder.  

 

Som nævnt, er det usikkert, at påvisning af fjernelse af amyloid fra hjernen (ved amyloid PET eller måling af amyloid i CSV) kan anvendes som et stopkriterium. Seponering kan overvejes, hvis der er tvivl om effekten. Behandlingen skal seponeres ved udvikling af kontraindikationer såsom behov for opstart af anti-koagulantia og i visse tilfælde ved udvikling af ARIA (tabel 1): 

 

Tabel 1 

 

 

Radiografisk sværhedsgrad*  

 

 

Let 

Moderat  

Svær 

ARIA-H** 

Asymptomatisk 

Behandling kan fortsætte 

Pausér 

Pausér 

Symptomatisk 

Pauser 

Pausér 

Pausér 

ARIA-E 

Asymptomatisk 

Behandling kan fortsætte 

Pausér 

Pausér 

Symptomatisk 

Pausér 

Pausér 

Pausér 

* Se produktresumé eller speciallitteratur for definitioner 

** Ved intracerebral blødning > 1 cm bør behandling seponeres 

 

Genoptagning af behandling efter ARIA 

Ved ARIA-E kan behandling genoptages efter radiografisk resolution, og såfremt eventuelle symptomer er remitteret. Ved gentagne tilfælde (mere end 1 tilfælde) af ARIA-E af moderat eller svær radiografisk ARIA-E eller ved symptomatiske tilfælde, bør behandling seponeres permanent. 

 

Ved radiografisk svær ARIA-H bør behandling permanent seponeres. I andre tilfælde, kan det overvejes at genoptage behandling, såfremt der er radiografisk stabilisering og, hvis relevant at symptomer er remitteret. Beslutningen bør bero på en samlet, klinisk vurdering om behandlingen i det tilfælde kan genoptages. 

Bivirkninger

De mest alvorlige bivirkninger ved lecanemab er ARIA-E og ARIA-H, der kan være radiografisk isolerede eller med ledsagende symptomer såsom hovedpine, svimmelhed og fokale neurologiske udfald. Derudover kan der ses infusionrelaterede reaktioner med almen utilpashed, feber og hovedpine. 

Præparater

Indholdsstof Navn og firma Dispform og styrke Pakning Pris enh. Pris DDD
Lecanemab LEQEMBI®
Eisai
konc. til infusionsvæske, opl.  100 mg/ml 2 ml   1.509,10
Lecanemab LEQEMBI®
Eisai
konc. til infusionsvæske, opl.  100 mg/ml 5 ml   1.193,25

Referencer

6769. Frederiksen KS, Gramkow MH, Hasselbalcj SG et al. Antiamyloidantistoffer til behandling af Alzheimers sygdom i tidlige sygdomsstadier. Ugeskrift for Læger. 2025; 187, https://ugeskriftet.dk/videnskab/antiamyloidantistoffer-til-behandling-af-alzheimers-sygdom-i-tidlige-sygdomsstadier (Lokaliseret 7. januar 2026)

 

6771. Honig LS, Sabbagh MN, van Dyck CH et al. Updated safety results from phase 3 lecanemab study in early Alzheimer's disease. Alzheimers Res Ther. 2024; 16(1):105, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/38730496/ (Lokaliseret 7. januar 2026)

 

6770. van Dyck CH, Swanson CJ, Aisen P et al. Lecanemab in Early Alzheimer's Disease. N Engl J Med. 2023; 388(1):9-21, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/36449413/ (Lokaliseret 7. januar 2026)

 
 
 
Gå til toppen af siden...