Kalium findes fortrinsvis intracellulært (98 %), hvor den gennemsnitlige koncentration er 150-160 mmol/l. Kalium er således langt den dominerende kation i intracellulærvæsken og som sådan afgørende for cellens osmotiske koncentration. Kalium er nødvendigt for normal nerve-, muskel- og nyrefunktion og er involveret i kulhydrat- og aminosyreomsætningen. Mangel på kalium kan forårsage muskelsvaghed, paræstesier, paralytisk ileus, arytmier, øget følsomhed for hjerteglykosider, koncentreringsdefekt i nyretubuli og nedsat glucosetolerance. Det daglige kaliumbehov for raske er ca. 35 mmol svarende til 2,5 g kaliumchlorid - almindeligvis anbefales den dobbelte mængde.