Kontraception. 

Oplægning bør finde sted senest 7 dage efter 1. cyklusdag. Kvinden bør ved oplægning informeres om, at der er tale om en hormonafgivende IUD-model, og at hormonale bivirkninger og pletblødninger kan optræde, især de første måneder efter oplægningen. Senere kan ses amenoré og oligomenoré, uden at det er udtryk for graviditet eller manglende follikelfunktion. Ved en ændring i blødningsmønstret med udebleven menstruation i mere end 6 uger bør en graviditetstest foretages, men ved fortsat amenoré er der ikke behov for gentagne tests. Udstødningsrisikoen er fundet på niveau med det observerede for de kobberafgivende IUD-modeller. Ved graviditetssymptomer bør det altid undersøges, om en graviditet er indtrådt, og om den evt. er lokaliseret ekstrauterint.
Konstateres graviditet, skal spiralen fjernes. Der er en teoretisk risiko for virilisering af pigefostre, men der foreligger ingen publicerede data om teratogene effekter af hormonspiralen.  

Levonorgestrel er kontraindiceret ved stærkt nedsat leverfunktion. 

For yderligere information om kontraindikationer henvises til de enkelte præparatbeskrivelser. 

• Trods den meget ringe hormonafgift kan der ses forekomst af systemiske gestagenbivirkninger. Hos 3-4 % forekommer der lette gener med hovedpine, brystspænding, vægtøgning, acne og humørpåvirkning inden for de første 3 måneder efter oplægning. Generne aftager efter denne periode, men i forhold til kvinder, der anvender kobberafgivende IUD, vil lidt flere brugere af levonorgestrel-IUD ophøre med anvendelsen på grund af hovedpine, brystspænding og vægtøgning.
• Blødningsforstyrrelser er den hyppigste årsag til ophør med levonorgestrel-IUD. Det er derfor vigtigt at informere kvinden om, at pletblødninger almindeligvis forekommer, men at disse gradvis aftager 3-6 måneder efter oplægningen. I sammenlignende undersøgelser er blødningsforstyrrelser kun halvt så hyppige som ved anvendelse af de kobberafgivende IUD-modeller. Kraftige blødninger ses signifikant sjældnere med levonorgestrel-IUD, mens pletblødninger ses lige hyppigt. Oligo- og amenoré er hyppigere forekommende og ses hos omkring 17 %.
• En dansk registerundersøgelse tyder på, at hormonal kontraception - herunder gestagenholdig IUD - kan være forbundet med en let øget risiko for brystcancer ⁽³⁴⁵⁰⁾.
  Studiet er fortsat omdiskuteret, men patienterne bør informeres om denne mulige lille øget risiko. Særligt hos kvinder med brystkræft, kan der være et rationale i at fraråde gestagenspiral.

Levonorgestrel-IUD'en har samme form som de T-formede kobber IUD-modeller. Hormonreservoiret findes i det lodrette ben. Levonorgestrel frigives lokalt i livmoderkaviteten. Frigivelseskurven in vivo af levonorgestrel viser initialt et kraftigt fald, som progressivt bliver mindre, og resulterer i en lille ændring efter 1 år og indtil slutningen af den beregnede anvendelsesperiode (3-8 år afhængigt af præparat). 

Den intrauterine gestagenafgift medfører atrofi af endometriet med decidualisering af stroma og inaktivering af cylinderepitelet. Disse forandringer holder sig uændret igennem hele anvendelsesperioden og er uafhængige af, om ovulationen finder sted eller ej. Cervixsekretet bliver mindre vandholdigt og dermed mindre gennemtrængeligt for spermier og mikrober. Yderligere opstår inflammationsforandringer i endometriet, som beskrevet for de kobberafgivende IUD-modeller, se Intrauterine kontraceptiva (kobberholdige). Ligesom med disse modeller svinder endometriepåvirkningen i løbet af de 3 første cykli efter udtagning af IUD'en, og spiralen medfører ikke forsinkelse for opnåelse af graviditet.  

Levonorgestrel-IUD anbefales ikke anvendt som postcoital beskyttelse. Der er ligeledes en teoretisk risiko for virilisering af pigefostre forårsaget af den høje gestagenkoncentration i uterus.