Endometriose og prostatacancer er påvirkelige af koncentrationen af henholdsvis østrogen og testosteron i blodet. Det er derfor muligt at behandle disse tilstande med en gonadotropin releasing hormon analog (GnRH-analog), som via hæmning af gonadotropinsekretionen sænker kønshormonniveauet i blodet. Andre tilstande, som pubertas præcox, er betinget af en for tidlig gonadotropinsekretion, hvorfor direkte hæmning af hypofysens gonadotropinudskillelse kan normalisere kønshormondannelsen.

Ved in vitro-fertilisering ønskes gonadotropinhæmning for at synkronisere follikelvæksten og undgå ovulation, før æggene kan udtages. Antigonadotrop effekt kan opnås ved GnRH-agonister, der initialt stimulerer gonadotropin-sekretionen, og først inducerer en hæmning ca. en uge efter behandlingsstart. Samme effekt kan opnås med GnRH-antagonister, som har en umiddelbart hæmmende virkning på såvel LH som FSH.

Hæmning af dannelsen og frigørelse af gonadotropiner kan ske ved hjælp af 2 forskellige typer af GnRH-analoger 

1. GnRH-agonister.
   Anvendes ved in vitro-fertilisering (IVF) samt ved brystkræft og prostatacancer, se GnRH-agonister.
2. GnRH-antagonister.
   Anvendes ved in vitro-fertilisering (IVF), se GnRH-antagonister.