Lette til moderate nociceptive somatiske smerter, fx muskelsmerter, ledsmerter, tandpine, infektionssmerter, men også hovedpine og viscerale smerter, fx dysmenoré, kan lindres. Pga. salicylaternes antiinflammatoriske egenskaber er især smerter betinget af inflammatoriske lidelser påvirkelige. Ved smertefuld reumatoid artritis kræves dog ofte så store doser for at opnå lindring, at bivirkningerne forhindrer en effektiv påvirkning af symptomerne. Salicylater anvendes desuden i høje daglige doser ved febris rheumatica og i lav dosis ved tromboseprofylakse. 

Ved lejlighedsvis brug vil doser på 1 g til en voksen i reglen give maksimalt opnåelig smertestillende og febernedsættende virkning. Antiinflammatorisk effekt kræver doser på mindst 3 g dgl.
Bemærk: Bør ikke anvendes til børn pga. risiko for udvikling af Reyes syndrom (se under Bivirkninger). Paracetamol bør anvendes i stedet. Hvis der alligevel foreligger indikation, er dosis for børn > 2 år: 50 mg/kg legemsvægt (dog højst 3 g) i døgnet fordelt på 2-3 doser i højst 2 døgn. 

Aktiv ulcussygdom. Hæmofili. Trombocytopeni. Samtidig behandling med antikoagulantia. I stedet kan anvendes paracetamol. Bør ikke anvendes i de første 3 måneder af en allopurinolbehandling.
Allergi og intolerans over for NSAID. Prævalensen af ASA-intolerans hos voksne astmatikere er 21 % og hos børn 5 %. Der er en næsten fuldstændig krydsintolerans over for øvrige NSAID. Krydsintoleransen over for paracetamol er 7 %. Eksponeres astmatikere med ASA-intolerans for NSAID, findes risiko for livstruende bronkospasmer.  

Bivirkninger er relaterede til dosisstørrelse, men er relativt sjældne ved lejlighedsvis, kortvarig brug. Ved længerevarende behandling er øvre abdominal dyspepsi almindelig. Okkult blødning fra mave-tarm-kanalen forekommer ofte. Larynxødem og bronkokonstriktion hos patienter uden kendt allergi skyldes salicylat-hyperreaktivitet (næppe allergi i egentlig forstand). Urticaria og anafylaktiske reaktioner forekommer. 

Ved behandling af patienter med hjerteinsufficiens, hypertension, nyre- eller leverinsufficiens er der risiko for væskeretention. Hos ældre, der til stadighed indtager salicylater, ses ofte kutane småblødninger. Præoperativ behandling med salicylater i analgetisk dosering i op til en uge inden det kirurgiske indgreb kan give anledning til postoperative blødningskomplikationer. Terapeutiske doser gennem kortere tid (få uger), fx 0,5-1 g 3 gange dgl., kan medføre reversibel nedsat hørelse, tinnitus og svimmelhed. 

Reyes syndrom

Reyes syndrom er i svær form en sjældent forekommende, men alvorlig lidelse hos børn, overvejende < 12 år. Incidensen pr. år skønnes at være < 1/100.000 børn; letaliteten kan variere fra 10 til 40 %. Sygdommen karakteriseres ved encefalopati med opkastninger og bevidsthedssløring indtil koma samt påvirket leverfunktion. Den ses fortrinsvis i forbindelse med virusinfektioner som influenza og variceller. Enkelttilfælde hos voksne er beskrevet. Årsagen er ukendt, men ASA er under mistanke for at være medvirkende exogen faktor hos i forvejen eksponerede. 

Når antipyretisk/analgetisk behandling findes indiceret hos børn, må det indtil videre overvejes at bruge paracetamol i stedet. 

Der er talrige undersøgelser af anvendelse af ASA i analgetiske doser i 1. trimester omfattende mange tusinde eksponerede. De fleste kontrollerede prospektive studier har ikke kunnet påvise en teratogen effekt. 

For NSAID generelt er der påvist en let øget risiko for spontan abort ved anvendelse i 1. trimester. ASA er i lighed med andre NSAID kontraindiceret i 3. trimester, da de dels kan reducere den renale gennemblødning hos fosteret med ledsagende oligohydramnion, dels fremkalde en lukning af ductus arteriosus intrauterint, som kan føre til pulmonal hypertension hos den nyfødte. Desuden kan uteruskontraktionen hæmmes med sen eller forlænget fødsel til følge. Endvidere øges blødningsrisikoen hos såvel mor som den nyfødte. Trombocythæmmende lavdosis ASA kan om nødvendigt anvendes, men antitrombotisk behandling under graviditet er en specialistopgave. 

Se Acetylsalicylsyre (forgiftninger). 

Acetylsalicylsyres (ASA) og de øvrige NSAID´ers analgetiske, antiinflammatoriske, antipyretiske og trombocytaggregationshæmmende virkninger medieres gennem en hæmning af prostaglandinsyntesen. ASA er en selektiv hæmmer af cyklooxygenase 1 (COX-1), hvilket illustrerer, at COX-2-hæmning ikke er nødvendig for opnåelse af analgetiske eller antiinflammatoriske effekter, se Non-steroide antiinflammatoriske midler.  

ASA adskiller sig fra de øvrige præparater i gruppen gennem en irreversibel blokade af thromboxan A₂-produktionen i trombocytten. ASA's effektive hæmning af trombocytaggregationen udnyttes som profylakse mod arterielle tromboser (lav dosis), men ved brug i analgetiske doser ses en højere incidens af gastro-intestinale komplikationer end for andre NSAID.