|
Bemærk: Der er sket alvorlige fejl ved håndtering af dette lægemiddel. Typiske alvorlige fejl:
|
Svagt virkende analgetikum og antipyretikum. Non-steroidt antiinflammatorisk middel.
Anvendelsesområder
- Svage smerter
- Reumatiske sygdomme, specielt ved inflammatoriske lidelser.
Dispenseringsform
Enterotabletter. 1 enterotablet indeholder 100 mg acetylsalicylsyre (ASA).
Doseringsforslag
Svage smerter
- Børn > 2 år. 50 mg/kg legemsvægt i døgnet fordelt på 2-3 doser i højst 2 døgn.
Reumatiske sygdomme
- Børn > 2 år. 50-100 mg/kg legemsvægt i døgnet fordelt på 2-3 doser.
Plasmakoncentrationen bør kontrolleres ved længerevarende behandling. Terapeutisk niveau angives til 1,5-2,0 mmol/l.
Børn og unge
-
Kontraindiceret, betinget
0-15 årKontraindiceret til børn med feber pga. risiko for Reyes syndrom: Acetylsalicylsyre (analgetika).
Håndtering
| enterotabletter 100 mg |
Knusning/åbning
Må ikke knuses.
Administration
Synkes hele med et glas vand.
Må ikke tygges.
Mad og drikke
Kan tages med eller uden mad.
Indtagelse sammen med mad eller umiddelbart derefter nedsætter risikoen for bivirkninger i mave-tarm-kanalen.
Oplysningerne kan muligvis afvige fra produktresumé. Se endvidere Håndtering af tabletter og kapsler .
forsigtighed, øget bivirkningsrisiko |
|
|---|---|
| GFR | Advarsel |
| <60 ml/min. |
Forsigtighed pga. øget risiko for bivirkninger. Behandlingen bør vurderes regelmæssigt. |
Nedsat leverfunktion
- Forsigtighed ved let til moderat nedsat leverfunktion.
- Kontraindiceret ved stærkt nedsat leverfunktion.
Kontraindikationer
- Frisk gastro-intestinal blødning
- Blødningstendens (trombocytopeni, vitamin K-mangel, hæmofili).
- Svær hjerteinsufficiens
- Astma eller andre allergiske symptomer udløst af ASA eller andre NSAID
- Børn < 15 år med feber. Se omtalen af Reyes syndrom i Acetylsalicylsyre (analgetika).
Forsigtighedsregler
- ASA hæmmer trombocytternes aggregationsevne irreversibelt ved døgndoser på 50-100 mg, og evt. blødningstendens kan derfor forværres i op til 7 døgn efter behandlingsophør.
- Langvarig behandling af ældre pga. risiko for gastro-intestinal blødning.
- Ved medfødt G6PD-mangel kan høje doser ASA forårsage hæmolyse.
Typiske alvorlige fejl
| Beskrivelse | Konsekvens |
|---|---|
| Dobbeltordination. Man overså, at patienten i forvejen fik NSAID i fast eller varierende dosering. | Overdosering. |
| Ordination af NSAID til patienter med tidligere mavesår uden samtidig ordination af protonpumpehæmmer. | Udvikling af mavesår. |
Bivirkninger
Registrerede bivirkninger |
||
| Systemorganklasse | Potentielt alvorlige bivirkninger | Oftest ikke alvorlige bivirkninger |
| Meget almindelige (> 10 %) | ||
| Blod og lymfesystem | Hæmoragisk diatese (Blødningstendens) | |
| Mave-tarm-kanalen | Abdominalsmerter | Gastro-øsofageal refluks, Pyrosis |
| Almindelige (1-10 %) | ||
| Mave-tarm-kanalen | Gastro-intestinal blødning | Diarré, Dyspepsi, Kvalme, Opkastning |
| Nervesystemet | Hovedpine | |
| Psykiske forstyrrelser | Søvnløshed | |
| Luftveje, thorax og mediastinum | Bronkospasme | |
| Ikke almindelige (0,1-1 %) | ||
| Øre og labyrint | Tinnitus | |
| Mave-tarm-kanalen | Hæmatemese, Melæna | |
| Immunsystemet | Allergiske reaktioner, Anafylaktisk reaktion, Angioødem | Urticaria |
| Nervesystemet | Svimmelhed | |
| Psykiske forstyrrelser | Døsighed | |
| Luftveje, thorax og mediastinum | Dyspnø | |
| Sjældne (0,01-0,1 %) | ||
| Blod og lymfesystem | Anæmi | |
| Øre og labyrint | Høretab | |
| Mave-tarm-kanalen | Gastro-intestinal perforation | |
| Undersøgelser | Forhøjede leverenzymer | |
| Metabolisme og ernæring | Hypoglykæmi | |
| Nyrer og urinveje | Nyrefunktionspåvirkning | |
| Vaskulære sygdomme | Cerebral hæmoragi, Vasculitis | |
| Meget sjældne (< 0,01 %) | ||
| Blod og lymfesystem | Agranulocytose, Aplastisk anæmi, Eosinofili, Trombocytopeni | |
| Mave-tarm-kanalen | Colitis, Stomatitis | Øsofagitis |
| Lever og galdeveje | Hepatitis* | |
| Immunsystemet | Stevens-Johnsons syndrom | |
| Hud og subkutane væv | Erythema multiforme, Purpura, Toksisk epidermal nekrolyse (TEN) | |
* Dosisrelateret, mild, reversibel toksisk hepatitis i forbindelse med virale sygdomme, fx influenza A og B og varicella.
Tinnitus eller hørenedsættelse kan være et tidligt tegn på intoksikation.
Interaktioner
For ASA i analgetiske doser:
- Risiko for blødning ved behandling med vitamin K-antagonister forstærkes ved indgift af ASA i doser > 2 g.
- Samtidig behandling med DOAK (Direkte orale antikoagulantia) øger blødningsrisikoen.
- ASA hæmmer den urikosuriske effekt af probenecid.
- ASA kan øge den frie fraktion af valproat i plasma pga. nedsat albuminbinding. Dosisreduktion bør overvejes, selvom plasmakoncentrationen af valproat er i referenceområdet.
- ASA kan nedsætte den antihypertensive effekt af ACE-hæmmere og kan øge risikoen for nyreinsufficiens.
- Kombinationen af ACE-hæmmer eller angiotensin II-receptorblokker + NSAID + diuretika øger risikoen for såkaldt "Triple Whammy" (en tredobbelt belastning af nyrerne). Risikoen er størst hos ældre og hos patienter, der i forvejen er nyresyge.
Bemærk: Lavdosis ASA (typisk 75-150 mg) virker primært som trombocyt-hæmmer og har minimal prostaglandin-hæmmende effekt i nyrerne, så den klassiske triple whammy-effekt ses oftest ikke ved lavdosis ASA. - Samtidig behandling med højdosis methotrexat øger plasmakoncentrationen af methotrexat med 20-40 %. Forsigtighed, især ved nedsat nyrefunktion.
- Glukokortikoider kan ved langtidsbehandling øge clearance af ASA og dermed nedsætte effekten af ASA.
Graviditet
Baggrund: Der er for analgetiske doser data for mange tusinde 1. trimester-eksponerede. De fleste kontrollerede prospektive studier har ikke kunnet påvise en teratogen effekt. For NSAID, inkl. ASA, er der påvist en let øget risiko for spontan abort ved anvendelse i 1. trimester.
ASA er i lighed med andre NSAID kontraindiceret i 3. trimester (fra uge 28), se endvidere Acetylsalicylsyre (analgetika). Brug efter uge 20 er forbundet med en øget risiko for føtal nyrepåvirkning, nedsat mængde fostervand og risiko for lukning af ductus arteriosus. Anvendelse efter uge 20 frarådes som udgangspunkt, og såfremt behandling skønnes indiceret efter uge 20, skal man være opmærksom på disse risici.
Trombocythæmmende lavdosis-ASA kan anvendes, men antitrombotisk behandling under graviditet er en specialistopgave.
Se også: Klassifikation - graviditet
Amning
Baggrund: Den relative vægtjusterede dosis for en enkelt dosis har varieret mellem 0,3 og 8,1 %, hvilket almindeligvis ikke er bekymrende.
Hos nyfødte er eliminationshalveringstiden 3-4 gange forlænget i forhold til voksne, hvilket øger risikoen for akkumulation. Der har været en enkelt meddelelse om metabolisk acidose hos et 16 dage gammelt barn, hvis mor indtog ca. 4 g dgl. Abnorm trombocytfunktion hos et barn har også været meddelt. Teoretisk er der risiko for Reyes syndrom. Der er ingen tegn på, at intermitterende anvendelse af moderate doser har negativ effekt på barnet. Trombocythæmmende lavdosis-ASA kan anvendes.
Bloddonor
Ingen karantæne ved tapning af plasma til fraktionering.
Doping
|
Ingen restriktioner |
Alkohol
Alkohol og Magnyl® "DAK" påvirker ikke hinanden.
Følg dog altid Sundhedsstyrelsens anbefalinger om genstandsgrænser.
Forgiftning
Farmakodynamik
Hæmmer cyclooxygenase og derved prostanoiderne prostaglandin E2, prostaglandin I2 og tromboxan A2. Hæmmer blodpladernes aggregationsevne. Den irreversible hæmning af cyclooxygenase påvirker specielt blodpladerne, da disse ikke kan resyntetisere enzymet.
Farmakokinetik
- Absorberes hurtigt, men allerede i tarmvæg og lever hydrolyseres ca. 50 % til salicylat.
- Maksimal plasmakoncentration efter 3-8 timer (salicylat).
- Både ASA og salicylsyre har klinisk effekt, men ASA's plasmahalveringstid er kun 15-30 minutter, mens salicylsyrens veksler fra få timer til et døgn, afhængig af plasmakoncentration.
- Salicylat metaboliseres hovedsageligt via leveren og udskilles gennem nyrerne ved glomerulær filtration og tubulær sekretion. I tubuli sker en vis tilbageabsorption, som er mindre, jo mere basisk urinen er. Dette forhold udnyttes ved overdosering ved alkalinisering af urinen.
Indholds- og hjælpestoffer
| Lægemiddelform | Styrke | Indholdsstoffer | Hjælpestoffer |
|---|---|---|---|
| enterotabletter | 100 mg |
Andre
|
Firma
Tilskud
Klausuleret tilskud ved:
- Sekundær profylakse af:
- iskæmisk hjertesygdom
- iskæmisk cerebral apopleksi
- transitorisk cerebral iskæmi
- perifer arteriel insufficiens.
- Atrieflimren.
- Primær profylakse af kardiovaskulær sygdom som trombose og akut koronart syndrom hos personer over 50 år med en eller flere af følgende lidelser:
- hypertension
- hyperkolesterolæmi
- diabetes
- adipositas (BMI > 30)
- familiær historie med myokardieinfarkt før 55-års-alderen hos mindst en forælder eller søskende.
- Polycytæmia vera
- Essentiel trombocytose
- Idiopatisk myelofibrose
- Uklassificeret myeloproliferativ tilstand.
For de patienter, der opfylder klausulen, påtegnes recepten med ordet "tilskud".
Pakninger, priser, tilskud og udlevering
| Tilskud | Udlevering | Disp.form og styrke | Vnr. | Pakning | Pris | Pris enh. | Pris DDD. |
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| (HA18) | enterotabletter
100 mg
(kan dosisdisp.)
Magnyl "DAK" |
461393 |
100 stk.
|
175,00 | 1,85 | 55,51 |
Foto og identifikation
Enterotabletter 100 mg |
| Præg: |
Intet præg
|
| Kærv: | Ingen kærv |
| Farve: | Hvid |
| Mål i mm: | 8 x 8 |
Referencer
5744. CMDh -EMA. NSAID-containing medicinal products (for systemic use) and use during pregnancy. www.hma.eu/cmdh.html. 2022, https://www.hma.eu/fileadmin/dateien/Human_Medicines/CMD_h_/CMDh_pressreleases/2022/CMDh_press_release_-_September_2022.pdf (Lokaliseret 2. april 2025)
4240. Nørgård B, Puhó E, Czeizel AE et al. Aspirin use during early pregnancy and the risk of congenital abnormalities: a population-based case-control study. Am J Obstet Gynecol. 2005; 192:922-3, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/15746692 (Lokaliseret 24. februar 2022)
2227. Kozer E, Nikfar S, Costei A, et al. Aspirin consumption during the first trimester of pregnancy and congenital anomalies: a meta-analysis. Am J Obstet Gynecol. 2002; 187:1623-30, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/12501074 (Lokaliseret 26. april 2023)
4239. Slone D, Siskind V, Heinonen OP et al. Aspirin and congenital malformations. Lancet. 1976; 1:1373-5, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/59014 (Lokaliseret 24. februar 2022)
Der kan forekomme forskelle mellem lægemiddelbeskrivelsen og indlægssedlen eller det myndighedsgodkendte produktresumé. Det skyldes, at Medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og medicinvirksomhedernes information med andre kilder. Lægemiddelbeskrivelsen og anden information i Medicin.dk’s produkter er til generel vejledning og kan ikke erstatte professionel medicinsk rådgivning.
Konsulter altid en læge eller anden sundhedsprofessionel ved spørgsmål om medicin, dosering eller behandling.
Læs mere om Brugervilkår og ansvar .

