Overgangskost (mature børn)

V06

Revideret: 06.01.2023

Fra 6-måneders-alderen skal barnet introduceres til overgangskost for at dække det øgede behov for næringsstoffer. Nogle børn vil dog have brug for overgangskost i perioden 4-6 måneder. For præmature børn kan overgangskost også introduceres fra 4 måneder efter fødslen, men der må tages individuelle hensyn. Det rigtige tidspunkt for introduktion af overgangskost afhænger mere af modenhed end af alder, men generelt bør overgangskosten ikke introduceres senere end 6 måneder efter fødselstidspunktethos præmature og mature børn.
Typisk begyndes med skemad i form af grød, frugt- og grøntsagsmos. Fra 6-måneders-alderen kan der langsomt introduceres fisk og kød. De samme anbefalinger gælder for glutenholdige kornsorter. Fra 9-måneders-alderen kan barnet spise familiens kost, modificeret så det er tilpasset barnets udviklingstrin.  

Forekomsten af allergi over for æg kan mindskes ved fra 4-6 måneders alderen at give barnet et halvt lille hårdkogt æg sammen med anden mad to gange om ugen. 


Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn under 1 år tilbydes mælk i form af enten amning eller modermælkserstatning. Fra 9-måneders-alderen kan man tilføje små mængder komælk i maden. Det anbefales, at der gives under 100 ml pr. døgn. Baggrunden for anbefalingen om først at introducere komælk fra 1-års-alderen er, at en række studier har beskrevet en positiv sammenhæng mellem et højt proteinindtag (fra fx komælk) i 1. leveår og senere overvægt. Fra 1-års-alderen kan man introducere komælk som drikkemælk i form af letmælk. Fra 2-års-alderen bør børnene hovedsageligt får de fedtfattige mælkeprodukter: skummetmælk, minimælk og kærnemælk. Den samlede mængde af mælkeprodukter bør efter 1-års-alderen ligge gennemsnitligt på ca. 350 ml og ikke overstige 500 ml om dagen. Se Sundhedsstyrelsen: Ernæring til spædbørn og småbørn (176)

 

Risdrik, havredrik og sojadrik kan ikke anvendes som modermælkserstatning eller som fuldgyldige alternativer til komælk pga. manglende indhold af vitaminer, mineraler og næringsstoffer generelt. Se Mad til små - fra mælk til familiens mad, 2020, Sundhedsstyrelsen. 

 

Sukker og sukkerfri produkter til småbørn 

Sukker i kosten til småbørn diskuteres i offentligheden. Småbørn bør formentlig have mindre sukker end de 2-18-årige. Anbefalingen for 2-18-årige er, at sukker bør dække mindre end 5 % af deres energibehov. Hovedformålet med begrænsning af sukker i kosten, er at forebygge overvægt og forebygge, at børns medfødte præference for sødt ikke fortrænger en mere varieret kost. 

Det anbefales, at sukker indtages som en del af hovedmåltiderne og i naturlig form som fx ved amning, modermælkserstatning, mælk, usødede mejeriprodukter, og frisk frugt, frem for som kunstigt sødede produkter og frugtjuice/smoothies. En del af de færdigt producerede produkter har relativt stort sukkerindhold. I stedet for sukkerholdige drikke bør tilbydes vand (4619).  

 

 

Referencer

176. Sundhedsstyrelsen. Ernæring til spædbørn og småbørn - en håndbog for sundhedspersonale. Sundhedsstyrelsen. 2019 + 2022, https://sundhedsstyrelsen.dk/da/udgivelser/2022/Ernaering-til-spaedboern-og-smaaboern-en-haandbog-for-sundhedspersonale (Lokaliseret 5. januar 2023)

 

4619. Fidler Mis N, Braegger C, Bronsky J et al. Sugar in Infants, Children and Adolescents: A Position Paper of the European Society for Paediatric Gastroenterology, Hepatology and Nutrition Committee on Nutrition (ESPGHAN). J Pediatr Gastroenterol Nutr. 2017; 65(6):681-96, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/28922262 (Lokaliseret 3. marts 2022)

 
 
 
Gå til toppen af siden...