Ampicillin/Sulbactam "Aptapharma"

J01CR01
 
 

Bredspektret penicillin i kombination med sulbactam. 

Anvendelsesområder

Infektioner forårsaget af følsomme mikroorganismer i flg. tilfælde: 

  • Øvre og nedre luftvejsinfektioner (herunder bihulebetændelse, otitis media, epiglottitis, bakteriel pneumoni)
  • Urinvejsinfektioner og pyelonefritis
  • Intraabdominale infektioner (herunder peritonitis og cholecystitis), gynækologiske infektioner (endometritis og bækkencellulitis)
  • Hud- og bløddelsinfektioner
  • Infektioner i knogler og led
  • Præ- eller postoperativt for at reducere forekomsten af sårinfektioner hos patienter, der gennemgår abdominal- eller bækkenkirurgi
  • Bakteriæmi, der forekommer i forbindelse med eller mistænkes for at være forbundet med nogen af ovennævnte infektioner.

 

Behandlingen skal ske i henhold til officielle retningslinjer for korrekt anvendelse af antibakterielle midler. 

Dispenseringsform

Pulver til injektions-/infusionsvæske, opløsning. 1 hætteglas indeholder 2 g ampicillin (som ampicillinnatrium) og 1 g sulbactam (som sulbactamnatrium).  

Doseringsforslag

Voksne  

  • 1,5 g (1 g ampicillin + 0,5 g sulbactam) til 12 g (8 g ampicillin + 4 g sulbactam) i døgnet fordelt på 3-4 doser (hver 6.-8. time), afhængigt af infektionens sværhedsgrad (se tabel herunder).
  • Maksimal dgl. dosis sulbactam: 4 g.

Infektionens sværhedsgrad  

Daglig dosis (ampicillin + sulbactam) (g)  

Mild 

1,5-3 (1 + 0,5 til 2 + 1) 

Moderat 

Op til 6 (4 + 2) 

Svær 

Op til 12 (8 + 4) 

 

Behandlingsvarighed  

  • Sædvanligvis 5-14 dage, fortsættes mindst 48 timer efter symptomfrihed.

 

Profylakse ved kirurgi 

  • 1,5-3 g (1 + 0,5 til 2 + 1) ved anæstesiindledning, gentages hver 6.-8. time, seponeres normalt 24 timer efter kirurgi.

 

Børn, spædbørn og nyfødte 

  • 150 mg (100 mg ampicillin + 50 mg sulbactam) /kg legemsvægt/døgn fordelt på 3-4 doser (hver 6.-8. time).
  • Nyfødte (1. leveuge): 75 mg (50 mg ampicillin + 25 mg sulbactam) /kg legemsvægt/døgn fordelt på 2 doser (hver 12. time).

 

Administration 

  • Gives i.v. eller i.m. OBS: i.m. administration er kontraindiceret til børn under 2 år.
  • Til i.v. brug kan dosis gives som bolus (mindst 3 min.) eller infusion (15-30 min.).
  • Til i.m. brug
    • kan rekonstitution med lidocain anvendes for at reducere smerte.
    • anbefales dyb intramuskulær injektion.

Nedsat nyrefunktion

forsigtighed, dosisjustering

GFR Alder Advarsel
<5 ml/min. ≥17 år

Ved GFR < 5 ml/min. skal dosis nedsættes til 1 htgl. (2 + 1) hver 48. time.

5-15 ml/min. ≥17 år

15-30 ml/min. ≥17 år

  • Ved kreatininclearance < 30 ml/min forlænges doseringsintervallet:

GFR  

Doseringsinterval  

< 5 ml/min 

48 timer 

5-14 ml/min 

24 timer  

15-30 ml/min 

12 timer 

≥ 30 ml/min 

6-8 timer 

  • Efter hæmodialyse gives dosis straks og herefter med 48 timers interval indtil næste dialyse.

Kontraindikationer

  • Mononukleose.
  • Svære overfølsomhedsreaktioner over for penicilliner, andre β-laktamantibiotika (fx cefalosporiner, carbapenemer eller monobactamer) eller β-lactamasehæmmer.
  • Anamnese med leverskade efter ampicillin.
  • Ved i.m. administration: Kontraindikationer for lidocain skal overholdes.

Forsigtighedsregler

  • Forsigtighed ved overfølsomhed over for andre β-laktamantibiotika end penicilliner, idet der er risiko for krydsallergi. Alvorlige anafylaktiske reaktioner kræver øjeblikkelig akut behandling med adrenalin. Ilt, i.v. steroider og luftvejshåndtering, herunder intubation, skal administreres som indiceret.
  • Der er rapporteret alvorlige hudreaktioner, såsom toksisk epidermal nekrolyse (TEN), Stevens-Johnson syndrom (SJS), eksfoliativ dermatitis, erythema multiforme og akut generaliseret eksantematøs pustulose (AGEP) hos patienter i ampicillin/sulbactam-behandling. Hvis en alvorlig hudreaktion opstår, skal ampicillin/sulbactam seponeres, og passende behandling skal initieres.
  • Clostridioides difficile-associeret diarré (CDAD) kan forekomme. Ved mistanke om CDAD skal behandlingen seponeres.
  • Regelmæssig kontrol af nyre-, lever- og hæmatopoietiske funktioner anbefales ved længerevarende behandling, især hos nyfødte, for tidligt fødte og spædbørn.
  • Forsigtighed ved infektiøs mononukleose og lymfatisk leukæmi, da der ofte udvikles eksantem. Ampicillin/sulbactam bør ikke anvendes til behandling af mononukleose.
  • Natriumindhold
    2 g/1 g indeholder 10 mmol (230 mg) natrium pr. hætteglas.
    Maksimal daglig dosis (12 g) svarer til 46 % af WHO's anbefalede maksimale daglige natriumindtag. Særligt relevant ved kontrolleret natriumdiæt.

Bivirkninger

Registrerede bivirkninger

Systemorganklasse Potentielt alvorlige bivirkninger Oftest ikke alvorlige bivirkninger
Almindelige (1-10 %)
Blod og lymfesystem Anæmi, Eosinofili, Trombocytopeni
Mave-tarm-kanalen Diarré
Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet Smerter
Undersøgelser Forhøjet ALAT/ASAT, Forhøjet bilirubin
Vaskulære sygdomme Flebitis
Ikke almindelige (0,1-1 %)
Blod og lymfesystem Leukopeni, Neutropeni
Mave-tarm-kanalen Opkastning
Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet Træthed, Utilpashed
Nervesystemet Hovedpine
Hud og subkutane væv Hudkløe, Hududslæt
Sjældne (0,01-0,1 %)
Mave-tarm-kanalen Abdominalsmerter Glossitis, Kvalme
Ikke kendt hyppighed
Blod og lymfesystem Agranulocytose, Hæmolytisk anæmi
Hjerte Kounis syndrom
Mave-tarm-kanalen Enterocolitis, Melæna, Pseudomembranøs colitis, Stomatitis Misfarvning af tungen
Lever og galdeveje Kolestase, Kolestatisk hepatitis, Leverpåvirkning Icterus
Immunsystemet Allergilignende reaktioner, Anafylaktisk reaktion, Angioødem, Stevens-Johnsons syndrom Urticaria
Traumer, forgiftninger og behandlingskomplikationer Reaktioner på indstiksstedet
Knogler, led, muskler og bindevæv Kramper
Nervesystemet Svimmelhed
Psykiske forstyrrelser Somnolens
Nyrer og urinveje Interstitiel nefritis
Luftveje, thorax og mediastinum Dyspnø
Hud og subkutane væv Akut generaliseret eksantematøs pustulose (AGEP), Eksfoliativ dermatitis, Erytem, Erythema multiforme, Toksisk epidermal nekrolyse (TEN), Trombocytopenisk purpura

Kliniske aspekter

  • De hyppigst rapporterede bivirkninger er diarré og smerter ved injektionsstedet.
  • Der er rapporteret alvorlige og til tider dødelige overfølsomhedsreaktioner (anafylaktiske) hos patienter i penicillinbehandling, herunder ampicillin/sulbactam. Disse reaktioner er mere almindelige hos personer med overfølsomhed over for penicillin og/eller overfølsomhedsreaktioner over for flere allergener i anamnesen.

Interaktioner

Anden medicin sammen med Ampicillin/Sulbactam "Aptapharma", komb.
  • Samtidig anvendelse af allopurinol øger risikoen for hududslæt.
  • Ampicillins baktericide virkning kan hæmmes ved samtidig indgift af bakteriostatisk virkende midler fx makrolider, sulfonamider og tetracykliner.
  • Blanding af ampicillin med aminoglycosider in vitro har resulteret i væsentlig gensidig inaktivering. Hvis samtidig behandling er nødvendig, bør de gives på separate steder med mindst 1 times mellemrum.
  • Probenecid hæmmer den renale tubulære udskillelse og øger serumkoncentrationen af ampicillin og sulbactam.
  • Penicilliner kan nedsætte udskillelsen af methotrexat og øge risikoen for methotrexattoksicitet; Monitorering anbefales.
  • Parenterale penicilliner kan påvirke trombocytaggregation og koagulationstests, hvilket kan forstærkes ved samtidig brug af antikoagulantia.
  • Laboratorietest: Falsk positive resultater ved uringlukosemåling (Benedict-, Fehling- og Clinitest-metoder) kan forekomme. Forbigående fald i visse østrogenmetabolitter kan ses hos gravide.

Graviditet

Må kun anvendes under visse forudsætninger.
Må kun anvendes under visse forudsætninger.

Ampicillin er sikkert at anvende til gravide. For sulbactam er der ingen data som tillader et meningsfyldt risikoestimat. Bør kun anvendes såfremt det skønnes imperativt i forhold til infektionens alvorlighedsgrad og det mikrobiologiske resistensmønster. 

Se også: Klassifikation - graviditet 

Amning

Kan om nødvendigt anvendes.
Kan om nødvendigt anvendes.

Den relative vægtjusterede dosis er under 2%. Diare hos barnet kan dog forekomme. 

Bloddonor

Bloddoner
Må ikke tappes. (1 uges karantæne).

Doping

Ingen restriktioner

Ingen restriktioner 

Læs mere om Doping 

Alkohol

Alkohol: Alkohol og Ampicillin/Sulbactam "Aptapharma" påvirker ikke hinanden.Følg dog altid Sundhedsstyrelsens anbefalinger om genstandsgrænser.

Alkohol og Ampicillin/Sulbactam "Aptapharma" påvirker ikke hinanden. 

Følg dog altid Sundhedsstyrelsens anbefalinger om genstandsgrænser

Farmakodynamik

  • Ampicillin hæmmer bakteriernes evne til at syntetisere peptidoglycan, som er en væsentlig bestanddel af bakteriens cellevæg. Under påvirkning af ampicillin får bakterier i vækstfasen en svækket cellevæg, hvilket fører til cellelyse og død.
  • Sulbactam er en irreversibel hæmmer af mange beta-lactamaser og beskytter derved ampicillin mod nedbrydning. Sulbactam kan øge effekten af ampicillin over for visse følsomme bakterier.
  • Mikrobiologisk virkningsspektrum
    Kombinationen ampicillin/sulbactam virker baktericidt på
    • Grampositive:
      • Staphylococcus aureus (methicillinfølsomme)
      • Staphylococcus epidermidis (herunder penicillinresistente og nogle methicillinresistente stammer)
      • Streptococcus pneumoniae og andre Streptococcus-arter
      • Enterococcus faecalis
    • Gramnegative:
      • Haemophilus influenzae og H. parainfluenzae (både beta-laktamase positive og negative stammer)
      • Moraxella catarrhalis
      • Escherichia coli
      • Klebsiella-arter
      • Proteus-arter (indol-positive og indol-negative)
    • Anaerobe bakterier:
      • Bacteroides fragilis og beslægtede arter
  • Kombinationen er ikke aktiv mod Chlamydia- og Mycoplasma-arter.
  • Forekomsten af resistens kan variere geografisk og over tid. Lokale resistensdata bør inddrages ved behandling af alvorlige infektioner.

Farmakokinetik

  • Plasmahalveringstid ca. 1 time for både ampicillin og sulbactam.
  • Udskilles overvejende uændret gennem nyrerne.
  • Begge stoffer opnår høje koncentrationer i blodet efter i.m. administration.

Holdbarhed og opbevaring

Holdbarhed og opbevaring

Håndtering 

Flg. fortyndingsvolumener kan anvendes til rekonstitution til i.m.administration, til i.v. bolus administration eller til i. v. efter yderligere fortynding: 

 

Samlet dosis  

(g)  

Ækvivalent dosis ampicillin/sulbactam (g)  

Hætte-glassets størrelse  

Solvens-  

volumen  

(ml)  

Udtagnings-volumen* (ml)  

Maksimal  

ampicillin/sulbactam  

slutkoncentration  

(mg/ml)  

2/1 

20 ml 

6,4 

8,0 

250/125 

* Der er tilstrækkeligt overskydende plads til tilbagetrækning og injektion af de angivne mængder. 

 

Til i.v. administration 

  • Hætteglasset rekonstitueres med sterilt vand til injektion eller kompatibel opløsning (for mere information, se brugsvejledning). Skummet skal forsvinde før visuel inspektion.
  • Kan gives som i.v. bolus over mindst 3 minutter eller som infusion over 15-30 minutter efter yderligere fortynding (50-100 ml).

Til i.m. administration  

  • Kan der anvendes 0,5 % steril lidocainhydrochlorid-opløsning til rekonstitution for at reducere smerte.
  • I.m. administration er kontraindiceret til børn under 2 år.
  • Se medfølgende brugsvejledning for detaljerede instruktioner.

 

Forligelighed 

  • Ampicillin/Sulbactam "Aptapharma" til injektion og aminoglykosider skal rekonstitueres og administreres separat på grund af in vitro-inaktivering af aminoglykosider af et af aminopenicillinerne.
  • Ampicillinnatrium er mindre stabilt i opløsninger indeholdende glucose og andre kulhydrater og må ikke blandes med blodderivater eller proteinhydrolysater.

Se produktresumé for detaljerede instruktioner om rekonstitution og kompatible opløsninger. 

 

Holdbarhed 

Rekonstitueret opløsning 

  • I.m. injektion. Koncentreret opløsning til i.m injektion (rekonstitueret med 0,5 % lidocain, opbevaret ved 25 °C) skal anvendes inden for 1 time, men bør anvendes umiddelbart.
  • I.v. infusion. Holdbarheden afhænger af opløsningsmiddel og koncentration. Generelt 2-8 timer ved stuetemperatur og op til 72 timer ved 4 °C for visse opløsninger, men opløsningen bør anvendes umiddelbart, medmindre aseptiske forhold kan garanteres.

For nærmere information om kemisk og fysisk holdbarhed under brug med forskellige fortyndingsmidler til i.v. infusion henvises der til produktresuméet

Indholds- og hjælpestoffer

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Disp.form og styrke Vnr. Pakning Pris Pris enh.   Pris DDD.  
(B) pulver til injektions- og infusionsvæske, opl. 2+1 g
Ampicillin/Sulbactam Aptapharm
125742
10 stk.
1.162,70 116,27 348,84
 
 

Revisionsdato

17.02.2026 . Priserne er dog gældende pr. mandag den 16. marts 2026

Der kan forekomme forskelle mellem lægemiddelbeskrivelsen og indlægssedlen eller det myndighedsgodkendte produktresumé. Det skyldes, at Medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og medicinvirksomhedernes information med andre kilder. Lægemiddelbeskrivelsen og anden information i Medicin.dk’s produkter er til generel vejledning og kan ikke erstatte professionel medicinsk rådgivning.

Konsulter altid en læge eller anden sundhedsprofessionel ved spørgsmål om medicin, dosering eller behandling.

Læs mere om Brugervilkår og ansvar .

Gå til toppen af siden...