Levothyroxinnatrium "SERB"

Injektions-/infusionsvæske, opløsning. 1 ml indeholder 200 mikrogram levothyroxinnatrium. 

Voksne

Myksødem koma 

• Startdosis: 200‑500 mikrogram i.v. første dag.
  Den initiale dosis må ikke overstige 500 mikrogram pga. øget risiko for alvorlige kardiovaskulære hændelser.

Hypothyreose, hvor peroral behandling ikke er mulig 

• Initialdosis: 25 mikrogram i.v. dgl.
• Dosis øges med 25 mikrogram i ugentlige intervaller.
• Komplet hormonsubstitution kræver sædvanligvis 100‑150 mikrogram dgl.
• Dosisjustering efter klinisk effekt og bestemmelse af thyreoideahormonniveauer.

Børn

Myksødem koma 

• Meget begrænset erfaring.
• Anbefalet startdosis: ca. 10 mikrogram/kg i.v., efterfulgt af individuel vedligeholdelsesbehandling.

Hypothyreose, hvor peroral behandling ikke er mulig 

• Startdosis må højst udgøre 80 % af den tilsvarende orale dosis.
• Dosis justeres individuelt på baggrund af alder, klinisk effekt samt måling af TSH og/eller T4.

Bemærk

• Mulighed for intramuskulær injektion.

Ubehandlet binyrebarkinsufficiens 

Behandling med levothyroxin kan føre til bl.a. hypotension og Addisons krise. Ved samtidig binyrebarkinsufficiens skal der etableres sufficient substitutionsbehandling med hydrocortison inden opstart af behandling med levothyroxin, da T4-substitution vil accelerere metabolismen af kortisol ⁽⁵⁷³⁶⁾. 

Ubehandlet hypofyseinsufficiens 

Behandling med levothyroxin ved hypofyseinsufficiens (med følgende binyrebarkinsufficiens) kan føre til bl.a. hypotension og Addisons krise. Ved insufficiens af flere hypofyse-akser skal binyre-aksen behandles sufficient med hydrocortison som det første, da behandling med levothyroxin vil accelerere metabolismen af kortisol ⁽⁵⁷³⁵⁾. 

Akut myokardieinfarkt 

Kontraindiceret, da tilstanden kan forværres. 

Akut pancarditis eller myocarditis. 

Behandling bør ikke initieres ved akut pancarditis eller akut myocarditis. 

• Forsigtighed til ældre og ved iskæmisk hjertesygdom, atrieflimren og hjerteinsufficiens, hvor den kardiale tilstand kan forværres, specielt ved hurtig optrapning af dosis eller oversubstitution.
• Da levothyroxin kan øge hjerterytme og hjertets kontraktion, skal en eventuel hypertension være behandlet.
• Hvis der ved sekundært myksødem er tegn på ACTH-mangel med binyrebarkinsufficiens, må der indgives cortison, inden thyroideahormonbehandling påbegyndes, idet man ellers kan provokere Addisons krise.
• Overdosering kan medføre kraniosynostose hos spædbørn og for tidlig epifyselukning hos børn med kompromitteret højde til følge.
• Hos personer med diabetes kan blodsukker-koncentrationen stige.
• Forsigtig behandlingsopstart ved alvorlig eller langvarig hypotyreose.
• Lav initial dosering og forsigtig dosisøgning ved risiko for psykiatriske lidelser.
• Suprafysiologiske niveauer af levothyroxin bør undgås, da det er forbundet med øget somatisk og psykiatrisk sygelighed og overdødelighed.
• Præmature nyfødte med meget lav fødselsvægt: Hæmodynamiske parametre skal monitoreres pga. risiko for kredsløbskollaps.
• Forsigtighed ved tyrotoksikose, da levothyroxin givet alene kan forværre tilstanden. Skal anvendes i kombination med antithyroide midler ved "blok/substitutionsbehandling" af tyrotoksikose.

• Østrogener øger den totale koncentration af thyroideahormon i blodet, og ved start af østrogenterapi kan dosisjustering af levothyroxin være nødvendig.
• Colestyramin/colestipol mindsker absorptionen af levothyroxin, hvorfor indgift bør være forskudt med 4-6 timer.
• Hypotyroidisme er set ved kombination med ciprofloxacin. 6 timers dosisforskydning anbefales.
• Forværring af hypotyroidisme er forekommet ved kombination med tyrosinkinase-hæmmere (fx imatinib og sunitinib). Dosisjustering af levothyroxin kan være nødvendig.
• Påvirkning af plasma-TSH er set ved brug af visse proteasehæmmere (indinavir, lopinavir og ritonavir). Skyldes muligvis stoffernes påvirkning af glucuronosyl transferase. TSH bør overvåges den første måned efter start/afslutning på behandling med en proteasehæmmer.
• Aluminiumholdige præparater (antacida, sucralfat), jernholdige præparater og calciumcarbonat kan nedsætte virkningen af levothyroxin, og levothyroxin bør derfor administreres mindst 2 timer (for sucralfat 8 timer) før indtagelse af disse præparater.
• Levothyroxin øger virkningen af orale antikoagulantia, idet nedbrydningshastigheden af koagulationsfaktorer øges.
• Phenytoin påvirker effekten af levothyroxin ved at fortrænge levothyroxin fra plasmaproteiner, men nedsætter samtidigt metaboliseringen af levothyroxin. Øget monitorering anbefales.
• Carbamazepin, rifampicin og prikbladet perikon kan øge metaboliseringen af thyroideahormoner.
• Simvastatin kan øge behovet for levothyroxin, og dosisjustering kan være nødvendig. Det er uvist om dette gælder andre statiner - pravastatin påvirker ikke plasma-TSH.
• Stigning i plasma-TSH er set ved kombination med sertralin, chloroquin og proguanil.
• Levothyroxin kan mindske effekten af orale antidiabetika.
• Der kan forekomme hypotyroidisme og/eller dårligere kontrol af hypotyroidisme, når orlistat og levothyroxin indtages samtidigt. Orlistat og levothyroxin bør indtages med mindst 4 timers mellemrum. Thyroideafunktionen bør monitoreres regelmæssigt.
• Sevelamer kan nedsætte absorptionen af levothyroxin. Dosisjustering af levothyroxin kan være nødvendig.
• Der er set øget plasma-TSH hos patienter i kronisk behandling med levothyroxin ved kombination med syrepumpehæmmere.
• En række midler kan hæmme omdannelsen af T₄ til T₃. Det gælder bl.a.: Glukokortikoider, beta-blokkere, amiodaron, lithium og jod.
• Produkter indeholdende soja samt kost med højt fiberindhold kan nedsætte optaget af levothyroxin fra tarmen.
• Biotin (vitamin B₇) kan interferere med thyroidea-immunoassays, der er baseret på biotin/streptavidin-interaktion, hvilket kan føre til falske analyseresultater og dermed forkert vurdering af thyroideafunktionen. Risikoen for interferens stiger med øget biotin-dosis.

Baggrund: Fysiologisk substitution. Der er mange tusinde 1. trimester-eksponerede uden tegn på overhyppighed af uønsket fosterpåvirkning. 

Den ubehandlede sygdom udgør en risiko for barnet, men hvis den gravide er velbehandlet på konceptionstidspunktet og under graviditeten, er der ingen risiko. Behandling under graviditet kræver tæt kontrol. Thyroideahormoner passerer kun i ringe grad placenta.  

Thyroxinbehovet øges typisk 25-50 % under graviditet. Øget behov starter allerede tidligt i graviditeten. TSH bør kontrolleres hver 4.-6. uge i graviditeten og bør ligge lavt i normalområdet (≤ 2.5 mU/L i første og ≤ 3.0 mU/L i anden og tredje trimester). 

Umiddelbart efter fødslen bør dosis reduceres til niveauet før graviditeten. TSH kontrolleres efter 6-8 uger. 

Se også: Klassifikation - graviditet 

Baggrund: Der er divergerende meddelelser om udskillelse i modermælk. Hvis det udskilles, er udskillelsen meget lav. 

Alkohol og Levothyroxinnatrium "SERB" påvirker ikke hinanden. 

Følg dog altid Sundhedsstyrelsens anbefalinger om genstandsgrænser. 

Ved overdosering fremkommer tyrotoksikose og dermed risiko for bl.a. øget knoglemineraltab og udvikling af kardielle arytmier. Akut psykose er set - især hos patienter med risiko for psykotiske lidelser. 

Thyroideahormon. Mononatriumsalt af levothyroxin. Levothyroxin (T4) er et naturligt thyroideahormon. 

Fald i plasma-TSH ses allerede få timer efter oral indgift med yderligere langsomt fald flere uger efter, at plasma-T₄ er i steady state. 

• Fordelingsrum for T₄ ca. 0,14 l/kg.
• Plasmahalveringstid for T₄ ca. 7 døgn (9-10 døgn ved myksødem koma).
• Terapeutisk plasmakoncentration 70-150 nanomol/l.

Myksødem koma  

Startdosis fortyndes i 100-250 ml natriumchlorid 9 mg/ml, så der opnås en koncentration på 2 mikrogram/ml, og administreres som en langsom intravenøs infusion. 

Forligelighed ved infusion 

Må ikke blandes med andre lægemidler.  

Holdbarhed 

Opbevares i original emballage beskyttet mod lys.