Isofluran "Baxter"

Væske til inhalationsdamp bestående af isofluran. 

Anæstesiindledning 

Hyppigt anvendes indledning med et kortvirkende i.v. anæstesimiddel. Evt. indledes ved inhalation med isofluran i O₂/N₂O (30-50 % O₂) eller O₂ begyndende med 0,5 %, stigende med 0,25-0,5 % med nogle respirationers mellemrum, til ønsket anæstesidybde er opnået. Under anæstesiinduktion ved inhalation forekommer luftvejsirritation ofte. 3 % bør kun ganske kortvarigt overskrides, fx for at muliggøre intubation.  

Vedligeholdelse 

1-2,5 % i O₂/N₂O eller O₂ i luft. Opvågning sker hurtigt efter afbrydelse af isofluranadministration, hvorfor patienten bør observeres med henblik på tidligt behov for smertestillende midler. 

Bemærk: 

• Må kun anvendes med kalibreret fordamper specielt til isofluran.
• Forsigtighed til hypovolæmiske, hypotensive og svækkede patienter. Lavere koncentration bør anvendes.

• Uforklarlig feber eller tegn på leverpåvirkning efter anæstesi med halogenerede anæstesimidler.
• Må ikke anvendes til patienter med kendt eller mistænkt genetisk disposition for malign hypertermi.

• Anvendelse til anæstesi af patienter med nedsat intrakraniel compliance bør foregå med forsigtighed og under kontrolleret ventilation med let hypokapni.
• Virker uterinrelakserende, hvorfor forsigtighed må udvises ved obstetrisk anæstesi.
• Risiko for hyperkaliæmi, der har resulteret i arytmier og død hos pædiatriske patienter. De fleste tilfælde er set ved kombination med suxamethonium, ligesom risikoen synes størst ved latent eller åben neuromuskulær sygdom.
• Eksponering for halogenerede anæstesimidler indenfor 3 måneder kan muligvis øge risikoen for leverbivirkninger.
• Pga. risikoen for respirationsdepression bør respirationen overvåges.
• Forsigtighed ved risikofaktorer, der kan disponere til forlænget QTc-interval.
• Ved koronarsygdom skal normal hæmodynamik opretholdes for at forebygge myokardieiskæmi.
• Forsigtighed ved anvendelse patienter med neuromuskulære lidelser, mitokondriesygdomme eller risiko for bronkospamer.
• I forbindelse med udtørret absorberkalk kan isofluran nedbrydes under dannelse af carbonmonooxid. Det bør derfor påses, at anæstesiapparaturet ikke efterlades med åbne gastilførsler.

• Virkningen af muskelrelaksantia, herunder især de ikke-depolariserende, er betydeligt forstærket under isoflurananæstesi.
• Submukøs eller subkutan infiltration af adrenalin i doser op til 3 mikrogram/kg legemsvægt vil under isoflurananæstesi kun i sjældne tilfælde forårsage ventrikulære arytmier. Hvis ventrikulære arytmier udløses, kan de behandles med amiodaron 300 mg i.v.
• Ikke selektive MAO-hæmmere bør undgås 14 dage før operationen.
• Sympatomimetika kan give risiko for perioperativ hypertension.
• Isoniazid kan øge risikoen for levertoksicitet.
• β-blokkere kan forstærke de kardiovaskulære virkninger og hæmme den kardiovaskulære kompensationsreaktion.
• Risiko for hypotension ved kombination med calciumantagonister.
• Forsigtighed ved brug af andre respirationsdeprimerende midler.

Baggrund: Omkring 2 % af gravide gennemgår non-obstetrisk kirurgi i deres graviditet. De mest almindelige indgreb inkluderer appendektomi, cholecystektomi, traume- og cancerkirurgi. Generel anæstesi, og det specifikke valg af anæstesimidler, under graviditet vil altid følge en meget specifik og individuel vurdering.  

Der er meget få specifikke data for de enkelte lægemidler, som anvendes ved generel anæstesi tidligt i graviditeten. Der er derimod data for mange tusinde gravide, som har været i generel anæstesi i 1. trimester uden tegn på overhyppighed af fostermisdannelser. Kirurgiske indgreb kan i sig selv øge risikoen for spontan abort eller preterm fødsel. Ved anvendelse i forbindelse med fødslen kan der ses neonatal respirationspåvirkning. 

Dyrestudier har vist, at GABA-receptoragonister (isofluran, sevofluran, desfluran og propofol), og NDMA-antagonister (ketamin) kan forårsage CNS-skade hos fosteret, når de anvendes i 3. trimester. FDA har udsendt en ”warning” baseret på dette og anbefaler, at disse lægemidler ikke anvendes til anæstesi med varighed over 3 timer. Disse data skal tolkes og ekstrapoleres til humane forhold med stor forsigtighed. Denne advarsel bør ikke udsætte nødvendig kirurgi hos moderen. 

Se også Klassifikation - graviditet 

Baggrund: Der findes ingen data for udskillelse i modermælk. Amning kan fortsætte efter udmalkning og kassation af første portion modermælk. 

Halogeneret inhalationsanæstetikum. Den præcise virkningsmekanisme er ukendt. 

Udskilles næsten fuldstændigt gennem lungerne. Ubetydelige mængder metaboliseres.