Generel information

Anvendelsesområder

Dispenseringsform

Væske til inhalationsdamp bestående af sevofluran. Indeholder mindst 300 ppm vand for at beskytte mod Lewis syrer.
Doseringsforslag

Anæstesiindledning
Hyppigt anvendes indledning med et kortvirkende i.v. anæstesimiddel. Evt. indledes ved inhalation med 0,5-1,0 % sevofluran i O2/N2O (30-50 % O2) stigende til 6-8 %, til ønsket anæstesidybde er opnået. Den ringe grad af luftvejsirritation gør det muligt at anvende en høj koncentration fra inhalationens start (8 % sevofluran) og derved opnå en hurtig induktion. Det er den hyppigst anvendte induktionsmetode med sevofluran hos små børn.
Vedligeholdelse
0,5-3 % i O2/N2O eller O2/atm. luft. Opvågning sker hurtigt efter afbrydelse af sevofluranadministrationen, hvorfor patienten bør observeres med henblik på tidligt behov for smertestillende midler.
Bemærk:
Må kun anvendes med fordamper kalibreret til brug med sevofluran.
Nedsat nyrefunktion

Forsigtighed, monitorering
-
GFR 0-60 ml/min.
Nyrefunktionen bør monitoreres postoperativt.
Beregn eGFR for patienter > 17 år: Beregning af eGFR ud fra CKD-EPI–formlen
Nedsat leverfunktion

Kontraindikationer

- Uforklarlig feber eller tegn på leverpåvirkning efter anæstesi med halogenerede anæstesimidler.
- Må ikke anvendes til patienter med kendt eller mistænkt genetisk disposition for malign hypertermi.
Forsigtighedsregler

- Anvendelse til anæstesi af patienter med risiko for øget intrakranielt tryk bør foregå med forsigtighed og under kontrolleret ventilation.
- Virker uterinrelakserende og forøger uterin blødning, hvorfor forsigtighed må udvises ved obstetrisk anæstesi.
- Forsigtighed ved hypovolæmi og hypotension. Pga. sevoflurans uopløselighed i blod kan hæmodynamiske forandringer komme hurtig.
- Bradykardi forekommer hyppigt, specielt hos børn med Downs syndrom.
- Forsigtighed ved leversygdom eller brug af lægemidler med kendt leverpåvirkning. Ved tidligere leverpåvirkning ifm. inhaleret anæstetika, bør intravenøse midler eller lokal anæstesi foretrækkes hvis muligt.
- Forsigtighed ved risikofaktorer for forlænget QT-interval: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi, hypocalcæmi), bradykardi, strukturel hjertesygdom, medfødt langt QT-syndrom, tidligere QT-forlængelse, samtidig behandling med diuretika, kvinder, ældre.
- Desuden forsigtighed ved:
- Øget risiko for kramper hos disponerede individer.
- Anvendelse til alment svækkede patienter.
- Pga. hurtig opvågning kan tidlig smertelindring være nødvendig.
Bivirkninger

Systemorganklasse | Potentielt alvorlige bivirkninger | Oftest ikke alvorlige bivirkninger |
Meget almindelige (> 10 %) | ||
Hjerte | Bradykardi | |
Mave-tarm-kanalen | Kvalme, Opkastning | |
Psykiske forstyrrelser | Agitation | |
Luftveje, thorax og mediastinum | Hoste | |
Vaskulære sygdomme | Hypotension | |
Almindelige (1-10 %) | ||
Hjerte | Takykardi | |
Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet | Hypotermi | Kulderystelser |
Lever og galdeveje | Leverpåvirkning | |
Nervesystemet | Svimmelhed | Hovedpine |
Psykiske forstyrrelser | Somnolens | |
Luftveje, thorax og mediastinum | Apnø, Laryngospasme, Respirationsdepression | |
Vaskulære sygdomme | Hypertension | |
Ikke almindelige (0,1-1 %) | ||
Hjerte | Arytmier, Atrieflimren, AV-blok, Ventrikulær ekstrasystoli | |
Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet | Hypoxi | |
Undersøgelser | Forhøjet plasma-kreatinin | |
Psykiske forstyrrelser | Konfusion | |
Luftveje, thorax og mediastinum | Astma | |
Ikke kendt hyppighed | ||
Hjerte | Hjertestop | |
Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet | Malign hypertermi** | |
Lever og galdeveje | Hepatitis, Levercellenekrose, Leverinsufficiens | |
Immunsystemet | Allergiske reaktioner, Anafylaktisk reaktion, Ansigtsødem | Urticaria |
Undersøgelser | Forlænget QT-interval* | Forhøjet fluoridniveau i blodet |
Luftveje, thorax og mediastinum | Bronkospasme, Dyspnø | Ubehag i brystet |
Hud og subkutane væv | Kontaktdermatitis | Hudkløe, Hududslæt |
* QT-forlængelse er associeret til udvikling af torsades de pointes og pludselig hjertedød.
** Malign hypertermi er rapporteret i enkelte tilfælde. Behandling, se Malign hypertermi.
Nogle af de registrerede bivirkninger (fx hyperglykæmi, leukocytose, forhøjet kreatinin) skyldes sandsynligvis det kirurgiske traume og ikke det brugte anæstetikum.
- Kramper er set både under induktion, opvågning og op til et døgn efter anæstesien.
- Ændringer i stemningslejet kan forekomme i flere dage efter administration.
- Gentagen eksponering for halogenerede midler inden for kort tid øger risikoen for leverpåvirkning.
Interaktioner

- Virkningen af muskelrelaksantia, herunder især de ikke-depolariserende, er betydeligt forstærket under sevoflurananæstesi - effekten af cisatracurium øges med ca. 40 % og effekten af rocuronium med 30-40 %, mens der er set en forlængelse af den neuromuskulære blokade med ca. 15 min ved anvendelse af mivacurium.
- Adrenalin i doser op til 5 mikrogram/kg legemsvægt vil normalt ikke øge risikoen for ventrikulære arytmier.
- Sympatomimetika kan give risiko for perioperativ hypertension.
- Isoniazid kan gennem induktion af CYP2E1 øge metaboliseringen af sevofluran og dermed plasmakoncentrationen af fluorid. Teoretisk øget risiko for leverpåvirkning.
- β-blokkere kan hæmme den kardiovaskulære kompensationsreaktion.
- Hæming af den atrio-ventrikulære overledning er set ved kombination med verapamil.
- Foregående brug af naturlægemidler indeholdende aloe vera kan medføre blodtab pga. nedsættelse af trombocytaggregationen.
- Hypotension og forsinket opvågning er set ved brug af naturlægemidler indeholdende perikon.
Forsigtighed ved samtidig behandling med midler, der kan forlænge QT-intervallet:
- Visse antiarytmika (fx amiodaron2, dronedaron2, flecainid, sotalol)
- En lang række antipsykotika (fx amisulprid2, chlorprothixen2, clozapin1, droperidol2, flupentixol, haloperidol1,2, levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid1,2, prochlorperazin2, quetiapin, risperidon, sertindol1,2, sulpirid, ziprasidon1,2)
- Visse anæstetika (fx propofol)
- Visse azoler (fx fluconazol)
- Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin2)
- Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin)
- Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron)
- Visse SSRI (fx citalopram2, escitalopram2)
- Tricykliske antidepressiva
- En række øvrige midler (bl.a. anagrelid, chloroquin, domperidon2, donepezil, lithium1, methadon1, moclobemid, oxaliplatin, terlipressin, vandetanib2, venlafaxin).
1 For disse psykofarmaka er effekten særlig udtalt og/eller veldokumenteret.
2 Samtidig behandling med andre midler, der kan forlænge QT-intervallet, er angivet som kontraindiceret på disse midler.
Se endvidere Antiarytmika.
Graviditet

Baggrund: Omkring 2 % af gravide gennemgår non-obstetrisk kirurgi i deres graviditet. De mest almindelige indgreb inkluderer appendektomi, cholecystektomi, traume- og cancerkirurgi. Generel anæstesi, og det specifikke valg af anæstesimidler, under graviditet vil altid følge en meget specifik og individuel vurdering.
Der er meget få specifikke data for de enkelte lægemidler, som anvendes ved generel anæstesi tidligt i graviditeten. Der er derimod data for mange tusinde gravide, som har været i generel anæstesi i 1. trimester uden tegn på overhyppighed af fostermisdannelser. Kirurgiske indgreb kan i sig selv øge risikoen for spontan abort eller preterm fødsel. Ved anvendelse i forbindelse med fødslen kan der ses neonatal respirationspåvirkning.
Dyrestudier har vist, at GABA-receptoragonister (inhalationsanæstetika, benzodiazepinerne lorazepam og midazolam, barbiturater og propofol), og nogle NDMA-antagonister (ketamin) kan forårsage CNS-skade hos fosteret, når de anvendes i 3. trimester til anæstesi og sedation i mere end 3 timer. FDA udsendte i 2016 en ”warning” baseret på dette og anbefaler, at disse lægemidler ikke anvendes til anæstesi med varighed over 3 timer. Disse data skal tolkes og ekstrapoleres til humane forhold med stor forsigtighed. Denne advarsel bør ikke udsætte nødvendig kirurgi hos moderen.
Amning

Baggrund: Der findes ingen data for udskillelse i modermælk. Amning kan fortsætte efter udmalkning og kassation af første portion modermælk.
Bloddonor

Farmakodynamik

Halogeneret inhalationsanæstetikum. Den præcise virkningsmekanisme er ukendt.
Farmakokinetik

Udskilles næsten fuldstændigt gennem lungerne. 2-5 % metaboliseres.
Egenskaber, håndtering og holdbarhed

Opbevaring
- Skal opbevares ved stuetemperatur (max 25o C).
- Må ikke opbevares på køl.
- Flasken skal holdes tæt lukket.
Indholds- og hjælpestoffer

Lægemiddelform | Styrke | Indholdsstoffer | Udvalgte hjælpestoffer |
---|---|---|---|
væske til inhalationsdamp | |||
(Paranova Danmark) | |||
(Abacus) |
Firma

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud | Udlevering | Disp.form og styrke | Vnr. | Pakning | Pris | Pris enh. | Pris DDD. |
---|---|---|---|---|---|---|---|
(B) | væske til inhalationsdamp | 372100 |
250 ml
|
1.611,45 | 6,45 | ||
(B) | væske til inhalationsdamp (Paranova Danmark) | 395080 |
250 ml
|
1.616,80 | 6,47 | ||
(B) | væske til inhalationsdamp (Abacus) | 464869 |
250 ml
|
1.604,75 | 6,42 |
Referencer

4891. ACOG. ACOG Committee Opinion No. 775 Summary: Nonobstetric Surgery During Pregnancy. Obstet Gynecol. 2019; 133:844-5, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/30913194 (Lokaliseret 3. marts 2022)
4325. Olutoye OA, Baker BW, Belfort MA et al. Food and Drug Administration warning on anesthesia and brain development: implications for obstetric and fetal surgery. Am J Obstet Gynecol. 2018; 218(1):98-102, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/28888583 (Lokaliseret 3. marts 2022)
4326. Committee on Obstetric Practice and the American Society of Anesthesiologists. Committee Opinion No. 696: Nonobstetric Surgery During Pregnancy. Obstet Gynecol. 2017; 129(4):777-8, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/28333816 (Lokaliseret 3. marts 2022)
4323. Heesen M, Klimek M. Nonobstetric anesthesia during pregnancy. Curr Opin Anaesthesiol. 2016; 29(3):297-303, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/26859466 (Lokaliseret 3. marts 2022)
4324. Cohen-Kerem R, Railton C, Oren D et al. Pregnancy outcome following non-obstetric surgical intervention. Am J Surg. 2005; 190(3):467-73, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/16105538 (Lokaliseret 3. marts 2022)
1597. Mazze RI, Källén B. Reproductive outcome after anesthesia and operation during pregnancy: a registry study of 5405 cases. Am J Obstet Gynecol. 1989; 161(5):1178-85, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/2589435/ (Lokaliseret 15. december 2021)

