Tiomebumalnatrium "SAD"

Injektionsvæske. 1 ml indeholder 25 mg thiopentalnatrium. 

Må kun indgives i.v.  

Testdosis 

Initial injektion af en mindre testdosis (fx 50-100 mg) anbefales. Patientens reaktion observeres i mindst 60 sekunder, før fuld dosis gives.  

Anæstesi 

• Voksne. Individuel dosering. Vejledende dosis til induktion af anæstesi er 4-6 mg/kg.
• Børn. Individuel dosering. Vejledende doser:
  • Nyfødte. 2-4 mg/kg, derefter 1 mg/kg efter behov.
  • Spædbørn. 5-8 mg/kg, derefter 1 mg/kg efter behov.
  • Andre børn. 5-6 mg/kg, derefter 1 mg/kg efter behov.
• Langsom injektion anbefales for at minimere respirationsdepression og risiko for overdosering.
• Ved indgreb af længere varighed end virkningsvarigheden af en enkeltdosis, kan der gives supplerende doser, når patienten reagerer på stimulation.

Kramper 

• Voksne. 75-125 mg snarest efter kramperne er indsat. Yderligere doser kan være nødvendige efter brug af et lokalanæstetikum.
• Børn. Initialt 2 mg/kg. Dosis titreres individuelt efter klinisk behov. Højst 5 mg/kg.

Forhøjet intrakranielt tryk  

• Voksne. Intermitterende bolusinjektioner på 1,5-3 mg/kg. Kontrolleret ventilation skal være til rådighed.
• Børn. Erfaring savnes.

Bemærk: 

• Risiko for laryngospasme: Tungeholder og lign. må ikke indføres i let anæstesi. Patienten bør hoste eller rømme sig før injektionen for at undgå slim i svælget.
• Patienter med fast forbrug af alkohol, opioid eller sedativa kræver oftest højere dosis.
• Yngre patienter kræver i reglen højre doser end midaldrende og ældre.
• Kvinder har ofte behov for lavere doser end mænd.
• Dosis er oftest proportional med legemsvægt - adipøse patienter har behov for højere dosis end normalvægtige med samme vægt.
• Dosisreduktion ved shock, dehydrering, svær anæmi, hyperkaliæmi, toksæmi og stofskifteforstyrrelser.

Dosis bør nedsættes. 

• Svært shock.
• Respirationsobstruktion.
• Status asthmaticus.
• Dystrofia myotonica.
• Porfyri, idet der kan udløses et akut anfald.

Genoplivningsudstyr med oxygen, ventilationsudstyr, intubationsudstyr og sug bør være tilgængeligt. 

• Forsigtighed ved:
  • Hypovolæmi
  • Potentiel respirationsobstruktion (fx inflammation i mund, kæbe og hals)
  • Svær blødning
  • Forbrændinger
  • Kardiovaskulær sygdom
  • Myasthenia gravis
  • Binyrebarkinsufficiens
  • Kakeksi
  • Forhøjet carbamid.
• Kardiovaskulær sygdom (særligt konstriktiv pericarditis). Thiopental medfører respirationsdepression og nedsat kardialt output og kan udløse akut kredsløbssvigt.
• Motorkørsel og maskinbetjening frarådes i 24 timer efter anæstesi.
• Astma. Hos patienter med astma kan anfald udløses, især hvis patienten intuberes i overfladisk anæstesi.
• Forhøjet intrakranielt tryk: Hypokaliæmi under infusionen og rebound-hyperkaliæmi efter infusionen er set.

• Thiopental nedsætter plasmakoncentrationen af ketoconazol.
• Den blodtrykssænkende effekt af ACE-hæmmere øges af thiopental.
• Øget CNS-depression ved samtidig brug af benzodiazepiner (herunder også midazolam), midler mod opioidafhængighed og natriumoxybat.
• Kombination med højdosis antipsykotika og tricykliske antidepressiva (TCA) giver risiko for øget CNS-depression og øget risiko for blodtryksfald.
• Ved indtag af alkohol er der risiko for øget CNS-depression.
• Der er set øget fordelingsvolumen og halveringstid for thiopental hos patienter i behandling med esomeprazol.

Baggrund: Omkring 2 % af gravide gennemgår non-obstetrisk kirurgi i deres graviditet. De mest almindelige indgreb inkluderer appendektomi, cholecystektomi, traume- og cancerkirurgi. Generel anæstesi, og det specifikke valg af anæstesimidler, under graviditet vil altid følge en meget specifik og individuel vurdering.  

Der er meget få specifikke data for de enkelte lægemidler, som anvendes ved generel anæstesi tidligt i graviditeten. Der er derimod data for mange tusinde gravide, som har været i generel anæstesi i 1. trimester uden tegn på overhyppighed af fostermisdannelser. Kirurgiske indgreb kan i sig selv øge risikoen for spontan abort eller preterm fødsel. Ved anvendelse i forbindelse med fødslen kan der ses neonatal respirationspåvirkning. 

Dyrestudier har vist, at GABA-receptoragonister (inhalationsanæstetika, benzodiazepinerne lorazepam og midazolam, barbiturater og propofol), og nogle NDMA-antagonister (ketamin) kan forårsage CNS-skade hos fosteret, når de anvendes i 3. trimester til anæstesi og sedation i mere end 3 timer. FDA udsendte i 2016 en ”warning” baseret på dette og anbefaler, at disse lægemidler ikke anvendes til anæstesi med varighed over 3 timer. Disse data skal tolkes og ekstrapoleres til humane forhold med stor forsigtighed. Denne advarsel bør ikke udsætte nødvendig kirurgi hos moderen. 

Se også Klassifikation - graviditet 

Den relative vægtjusterede dosis er under 3 % og der er ikke beskrevet bivirkninger hos ammede børn. 

Se Barbiturater (forgiftninger). 

• Inducerer hypnose og anæstesi. Har ingen smertestillende eller refleksdeprimerende virkning, men reaktionen på ydre stimuli undertrykkes under tilstrækkelig søvndybde. I lettere anæstesi kan der endog ses en antianalgetisk effekt.
• Virkning indtræder efter 30-60 sekunder. Virkningsvarigheden er individuel, sædvanligvis 10-30 minutter.

• Akkumuleres i fedtvæv pga. høj fedtopløselighed.
• Plasmahalveringstid 2-4 timer (fordelingsfasen) og 9-11 timer (eliminationsfasen).

Egenskaber 

pH 10-11. 

Håndtering 

Må ikke blandes med andre farmaka. 

Holdbarhed 

• Opbevares i køleskab (2-8ºC) beskyttet mod lys.
• Ubrudt hætteglas er holdbart i 48 timer ved 20ºC.