Propolipid

Injektions- og infusionsvæske, emulsion. 1 ml indeholder 10 mg eller 20 mg propofol. 

Anæstesiindledning og anæstesi af kortere varighed 

Voksne og børn over 8 år 

• Præmedicinering. Før indgift af propofol gives et analgetikum, fx fentanyl 5 min. før eller alfentanil 1 min. før.
• Intravenøs injektion. 1,5-2,5 mg propofol/kg legemsvægt gives i.v. med en hastighed af højst 40 mg/10 sek.

Børn fra 1 måned til 8 år kan behøve højere dosis. 

Nyfødte og præmature børn tåler propofol meget dårligt og vil ofte udvikle betydelig kredsløbspåvirkning (hypotension og bradykardi) efter en bolusdosis (1-3 mg/kg). 

Dersom en længerevarende hypnotisk virkning ønskes, kan den intravenøse injektion gentages, idet der sædvanligvis gives 25-50 mg efter behov, eller anæstesien kan fortsættes med intravenøs infusion af 4-12 mg/kg legemsvægt/time (afhængigt af den samtidige dosering af opioid) i separat vene eller via en trevejshane og under anvendelse af infusionspumpe.  

Hos børn vil 9-15 mg/kg/time sædvanligvis give en tilfredsstillende anæstesi. Ved længerevarende infusion af propofol bør der dog ikke anvendes hastigheder, der overstiger 4 mg/kg/time. 

Til sedering af patienter på intensiv afdeling anbefales kontinuerlig infusion, sædvanligvis opnås tilfredsstillende sedation ved en infusionshastighed på 0,3-4,0 mg/kg legemsvægt/time. 

Bemærk: 

• Bør kun anvendes af anæstesilæger, læger med erfaring i intensiv behandling eller specielt uddannede sygeplejersker til sedation i forbindelse med undersøgelser.
• Nedsat dosering til:
  • patienter i ASA-klasse 3-4
  • patienter over 55 år.
• Til svækkede patienter anbefales endvidere en langsommere injektionshastighed (20 mg = 2 ml/10 sek.).
• Sikkerheden og effekten ved sedation under intensiv behandling af børn under 16 år er ikke påvist.
• Beholderen skal omrystes før brug.

• Forsigtighed tilrådes.
• Dosis bør nedsættes ved stærkt nedsat leverfunktion.

Bør ikke anvendes til anæstesi af børn under 1 måned ⁽⁵⁸⁹¹⁾.  

• Forsigtighed ved nedsat funktion af:
  • hjerte
  • lunge.
• Desuden forsigtighed ved:
  • kardiovaskulær sygdom
  • hypovolæmi
  • forhøjet intrakranielt tryk
  • epilepsi
  • mitokondriesygdom.
  • risikofaktorer for forlænget QT-interval: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi), bradykardi, strukturel hjertesygdom, medfødt langt QT-syndrom, tidligere QT-forlængelse, samtidig behandling med diuretika, kvinder, ældre.
• Nedsat dosering ved forstyrrelser i lipidmetabolismen eller andre tilstande, hvor fedtemulsioner bør anvendes med forsigtighed. Evt. monitoreres serum-lipidniveauet. 1 ml injektionsvæske indeholder 0,1 g fedt.
• Anvendes under konstant monitorering og kun hvor genoplivningsudstyr er tilgængeligt.
• Vævsnekrose, smerter og hævelser er set efter utilsigtet ekstravaskulær administration.
• Bemærk: Motorkørsel og maskinbetjening frarådes i 24 timer efter anæstesi.
• Injektions- og infusionsvæske indeholder soja. Forsigtighed ved allergi over for soja eller jordnødder (peanut).

• Adrenalin kan øge blodtrykket hos patienter i behandling med propofol med ca. 16 %.
• Remifentanil kan øge effekten af propofol.
• Øget risiko for muskelkramper er set ved kombination med baclofen.
• Ved samtidig behandling med valproat er der set behov for en lavere dosis propofol.
• Synergistisk effekt ved kombination med fentanyl. Dosis af propofol, kan reduceres.
• Benzodiazepiner, parasympatolytika og inhalationsanæstetika kan forlænge anæstesien og nedsætte respirationshastigheden midlertidigt og øge forekomsten af apnø.
• Den sederende virkning af midler med CNS-deprimerende virkning kan forstærkes.
• Efter behandling med suxamethonium og neostigmin er der set bradykardi og hjertestop.
• Kombination med opioider kan forlænge og forstærke den sedative effekt samt give længere og hyppigere apnøperioder.
• Midler der nedsætter hjertets minutvolumen (fx β-blokkere) reducerer clearance af propofol.

Forsigtighed ved samtidig behandling med midler, der kan forlænge QT-intervallet:  

• Visse antiarytmika (fx amiodaron², dronedaron², flecainid, sotalol)
• En lang række antipsykotika (fx amisulprid², chlorprothixen², clozapin¹, droperidol², flupentixol, haloperidol^1,2, levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid^1,2, prochlorperazin², quetiapin, risperidon, sertindol^1,2, sulpirid, ziprasidon^1,2)
• Visse anæstetika (fx sevofluran)
• Visse azoler (fx fluconazol)
• Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin²)
• Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin)
• Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron)
• Visse SSRI (fx citalopram², escitalopram²)
• Tricykliske antidepressiva
• En række øvrige midler (bl.a. anagrelid, chloroquin, domperidon², donepezil, lithium¹, methadon¹, moclobemid, oxaliplatin, terlipressin, vandetanib², venlafaxin).

¹ For disse psykofarmaka er effekten særlig udtalt og/eller veldokumenteret. 

² Samtidig behandling med andre midler, der kan forlænge QT-intervallet, er angivet som kontraindiceret på disse midler. 

Se endvidere Antiarytmika. 

Baggrund: Omkring 2 % af gravide gennemgår non-obstetrisk kirurgi i deres graviditet. De mest almindelige indgreb inkluderer appendektomi, cholecystektomi, traume- og cancerkirurgi. Generel anæstesi, og det specifikke valg af anæstesimidler, under graviditet vil altid følge en meget specifik og individuel vurdering.  

Der er meget få specifikke data for de enkelte lægemidler, som anvendes ved generel anæstesi tidligt i graviditeten. Der er derimod data for mange tusinde gravide, som har været i generel anæstesi i 1. trimester uden tegn på overhyppighed af fostermisdannelser. Kirurgiske indgreb kan i sig selv øge risikoen for spontan abort eller preterm fødsel. Ved anvendelse i forbindelse med fødslen kan der ses neonatal respirationspåvirkning. 

Dyrestudier har vist, at GABA-receptoragonister (inhalationsanæstetika, benzodiazepinerne lorazepam og midazolam, barbiturater og propofol), og nogle NDMA-antagonister (ketamin) kan forårsage CNS-skade hos fosteret, når de anvendes i 3. trimester til anæstesi og sedation i mere end 3 timer. FDA udsendte i 2016 en ”warning” baseret på dette og anbefaler, at disse lægemidler ikke anvendes til anæstesi med varighed over 3 timer. Disse data skal tolkes og ekstrapoleres til humane forhold med stor forsigtighed. Denne advarsel bør ikke udsætte nødvendig kirurgi hos moderen. 

Se også Klassifikation - graviditet 

Baggrund: Den relative vægtjusterede dosis er under 1 % og da den gastro-intestinale absorption er lav, skønnes det usandsynligt, at barnet eksponeres for klinisk relevante mængder propofol. Der er ikke beskrevet bivirkninger hos ammede børn. 

Ikke relevant. 

• Kortvarigt virkende anæstetikum med ringe analgetisk virkning. Øger den GABA-medierede hæmning i CNS.
• Virkningen indtræder efter 0,5-1 minut (i.v. injektion). Virkningsvarighed 5-10 minutter (efter indgift af ca. 2,5 mg/kg).

• Efter intravenøs indgift fordeles propofol straks i vævene, især i hjernevæv.
• Eliminationen er bifasisk med en plasmahalveringstider på 0,5-1 time og 3-6 timer, formentlig pga. redistribution fra fedtvæv.
• Metaboliseres i leveren til inaktive sulfat- eller glucuronidderivater, som udskilles gennem nyrerne.

Egenskaber

pH 7,5-8,5.  

Håndtering

• Hætteglasset skal omrystes før brug.

Forligelighed ved infusion 

• 10 mg/ml:
  • Til i.v. infusion kan injektionsvæske 10 mg/ml anvendes ufortyndet eller fortyndet med isotonisk glucose- eller natriumchlorid-infusionsvæske eller ukonserveret lidocain-injektionsvæske 10 mg/ml.
  • Bør ikke fortyndes mere end 1:5.
• 20 mg/ml:
  • Må ikke blandes med andre injektions- eller infusionsvæsker.
  • Kan anvendes samtidig med isotonisk natriumchlorid- eller glucose-infusionsvæske eller ukonserveret lidocain-injektionsvæske 10 mg/ml via et Y-samlestykke tæt ved injektionsstedet.

Holdbarhed

• Må ikke fryses.
• Infusionssystemer og beholdere med injektions- og infusionsvæske skal udskiftes efter højst 12 timer.
• Efter anbrud: Hætteglassets indhold skal anvendes umiddelbart.
• Efter fortynding: Indgivelse skal være afsluttet efter højst 6 timer.