Ondansetron "Fresenius Kabi"

Injektionsvæske, opløsning. 1 ml indeholder 2 mg ondansetron (som hydrochlorid). 

• Stærkt opkastningsinducerende kemoterapi
  Voksne. 8 mg som langsom i.v. bolusinjektion over mindst 30 sekunder eller som korttidsinfusion over 15 min. umiddelbart før kemoterapi.
  Ved manglende effekt kan dosis gentages hver 4. time i alt 2 gange eller alternativt som kontinuerlig infusion af 1 mg/time i 24 timer.
  Initialdosis må ikke overskride 16 mg (som korttidsinfusion over 15 min.) pga. øget risiko for forlænget QT-interval.
  Efter 24 timer skiftes til oral behandling (8 mg hver 12. time).

• Mindre opkastningsinducerende kemoterapi og stråleterapi, hvor initial oral indgift ikke er mulig
  Voksne. 8 mg (4 ml) som langsom i.v. bolusinjektion eller -infusion over 15 min. umiddelbart før behandlingen. Derpå skiftes til oral dosering.

• Opkastningsinducerende kemoterapi
  Børn > 6 mdr. 5 mg/m² legemsoverflade som langsom i.v. bolusinjektion eller -infusion over mindst 15 min. umiddelbart før behandlingen.
  Den intravenøse dosis må ikke overstige 8 mg. Derpå skiftes til oral dosering.

• Profylakse og behandling af postoperativ kvalme og opkastning
  Voksne. Op til 8 mg som langsom i.v. bolusinjektion eller i.m.
  Børn > 1 måned. 0,1 mg/kg legemsvægt op til højst 4 mg som langsom i.v. bolusinjektion.
  Profylaktisk gives ondansetron i forbindelse med anæstesiindledningen som langsom i.v. bolusinjektion.

Bemærk: 

• Behandling af børn er en specialistopgave.
• Effekten af ondansetron kan øges ved samtidig indgift af dexamethason eller andre glukokortikoider.
• Ved stærkt opkastningsinducerende kemoterapi (med enten cisplatin eller cyclophosphamid og et antracyclin i kombination) kan den antiemetiske effekt øges ved at kombinere behandlingen med aprepitant.

Beregn overfladeareal og arealbestemt dosis her: Beregning af overfladeareal og arealbestemt dosis 

Højst 8 mg dgl. ved moderat til stærkt nedsat leverfunktion (Child-Pugh B-C).  

• Samtidig behandling med apomorphin.
• Overfølsomhed over for andre selektive 5-HT3-receptorantagonister.

• Ondansetron kan skjule okkult blødning i forbindelse med adenotonsillær operation, og tæt monitorering tilrådes.
• Subakut tarmobstruktion, idet tarmmotiliteten kan påvirkes.
• Forsigtighed ved forlænget QT-interval eller øget risiko herfor (fx elektrolytforstyrrelser, kongestiv hjerteinsufficiens og bradyarytmi) pga. risiko for torsades de pointes. Hypokaliæmi og hypomagnesiæmi skal være korrigeret inden behandlingsstart.
• Der er rapporteret tilfælde af myokardieiskæmi. Hos nogle opstod der symptomer umiddelbart, især efter i.v. administration af ondansetron. Der skal derfor være øget opmærksomhed på tegn og symptomer.

• Potente CYP3A4-induktorer, fx rifampicin, nedsætter plasmakoncentrationen af ondansetron. Se tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet.
• Brug af ondansetron sammen med lægemidler, der forlænger QT-intervallet, kan resultere i yderligere QT-forlængelse.
• Samtidig brug af ondansetron med kardiotoksiske lægemidler, fx antracycliner, kan øge risikoen for arytmier.
• Serotoninsyndrom (se SSRI) er forekommet ved samtidig brug af ondansetron og andre serotonerge midler, fx SSRI og SNRI.
• Samtidig behandling med apomorphin skal undgås pga. tilfælde med udtalt hypotension og bevidsthedstab.

Baggrund: Der er data for > 100.000 1. trimester-eksponerede.  

Sammenlagt er der i de største og nyeste datasæt ikke nogen overrisiko generelt eller for hjertesygdomme. Enkelte studier har tidligere rejst mistanke om en mindre øget risiko for hjertemisdannelser - denne har været omdiskuteret og må betragtes som afvist med et nyere meget stort datasæt. Nyeste data tyder på lille overrisiko for læbe-gane-spalte; fra 0,11 % til 0,14 %. Risikoen er i absolutte tal uændret meget lav. 

Et studie fra 2019 ⁽⁴¹⁵²⁾ må betragtes som metodologisk mere end kontroversielt og kan ikke indgå i en samlet betragtning. 

Se også Klassifikation - graviditet 

Serotonin-receptorantagonist. Bindes selektivt til 5-HT₃-receptorerne i kemoreceptor-triggerzonen, nucleus tractus solitarius samt på vagale afferente nervebaner.  

• Plasmahalveringstid ca. 3 timer.
• Metaboliseres i leveren via CYP2D6, CYP3A og CYP1A2.
• < 5 % udskilles uomdannet gennem nyrerne.
• Oral administration. Biotilgængelighed ca. 60 %. Maksimal plasmakoncentration efter ca. 1,5 timer.
• Parenteral administration. Maksimal plasmakoncentration efter ca. 10 minutter (i.m.).

Forligelighed ved infusion. Blandbar med isotonisk glucose-infusionsvæske, isotonisk natriumchlorid-infusionsvæske, 10 % mannitol og Ringer-lactat-infusionsvæske. Bør ikke blandes med andre infusionsvæsker eller tilsættes farmaka.