Modigraf®

Granulat til oral suspension. 1 brev indeholder 0,2 mg eller 1 mg tacrolimus. 

Levertransplantation 

Behandling indledes ca. 12 timer efter indgrebet. Initialt. 0,01-0,05 mg/kg legemsvægt i døgnet som kontinuerlig i.v. infusion over 24 timer eller oral indgift af 0,1-0,2 mg/kg legemsvægt i døgnet fordelt på 2 doser. Så snart patientens tilstand tillader det, skiftes der til oral behandling. 

Nyretransplantation 

• Voksne
  • Behandlingen indledes 4 dage før (levende donor) eller umiddelbart før (afdød donor) transplantationen.
    Initialt. Oral indgift af 0,2 mg/kg legemsvægt i døgnet fordelt på 2 doser.
• Børn
  • Præoperativt. 0,15 mg/kg legemsvægt oralt.
  • Postoperativt. 0,075-0,1 mg/kg legemsvægt i døgnet som kontinuerlig i.v. infusion. Så snart tilstanden tillader det, skiftes til oral behandling: Initialt 0,3 mg/kg legemsvægt i døgnet fordelt på 2 doser.

Vedligeholdelsesbehandling. Individuel dosering. Behandlingen er principielt livslang. Der henvises til speciallitteratur. 

Truende afstødning af hjerte eller nyre 

Tilfælde, som ikke kan behandles med anden immunsuppressiv behandling, se speciallitteratur.

Bemærk: 

• Skift mellem forskellige lægemiddelformer, herunder forskellige orale formuleringer, af tacrolimus bør så vidt muligt undgås pga. risiko for klinisk betydende forskelle i biotilgængelighed. Skift til anden lægemiddelform eller ændring i dosisregime kræver tæt monitorering, og evt. dosisjustering forestået af specialist.
• Suspensionen bør indtages mindst 1 time før eller 2-3 timer efter et måltid. Se endvidere "Håndtering og holdbarhed" nedenfor.

Det kan være nødvendigt at reducere dosis ved stærk nedsat leverfunktion. 

• Allergi over for makrolider
• Samtidig behandling med ciclosporin.

• Under behandlingen monitoreres:
  • Nyrefunktionen
  • Serum-kalium
  • Serum-magnesium
  • Blodsukker
  • Blodtryk (induceret hypertension behandles)
  • Vægt
  • Blodkoncentration af tacrolimus.
• Tacrolimus kan forlænge QTc-intervallet og forårsage torsades de pointes. Der skal udvises forsigtighed hos patienter med risikofaktorer for QT-forlængelse, herunder patienter med en personlig eller familiær disposition for QT-forlængelse, kongestiv hjerteinsufficiens, bradyarytmi eller elektrolytforstyrrelser.
• På grund af risiko for øjenpåvirkning med synstab eller blindhed, bør patienten rådes til at kontakte lægen ved øjensymptomer som sløret syn, defekter i synsfeltet, ændret farvesyn eller fotofobi.

• Tacrolimus forlænger halveringstiden for ciclosporin med øget nyretoksisk virkning af ciclosporin til følge. Ciclosporin kan øge koncentrationen af tacrolimus. Kombinationen skal undgås.
• Samtidig brug af en calcineurinhæmmer (tacrolimus eller ciclosporin) og lægemidler med nefrotoksisk virkning bør man undgå. De nefrotoksiske lægemidler kan fx være NSAID, aminoglykosider, amphotericin B, melphalan eller sulfonamid/trimethoprim. Hvis samtidig administration ikke kan undgås, bør man monitore nyrefunktionen tæt. I tilfælde af akut nyrefunktionspåvirkning anbefales dosisreduktion eller ophør af det nefrotoksiske lægemiddel.
• CYP3A4-hæmmere, fx amprenavir, atazanavir, clarithromycin, erythromycin, fluconazol, itraconazol, lopinavir og ritonavir samt større mængder (herunder som juice) af grapefrugt eller pomelo, øger koncentrationen af tacrolimus pga. nedsat clearance, hvilket kan medføre nyre- og/eller neurotoksicitet samt QTc-forlængelse.
  Hvis samtidig brug af stærke CYP3A4-hæmmere, fx clarithromycin, ikke kan undgås, anbefales det at springe tacrolimus-dosis over på dagen for initiering af den stærke CYP3A4-hæmmer samt at genoptage dosering af tacrolimus i nedsat dosis næste dag. Livstruende og dødelige hændelser ved samtidig brug af Paxlovid (nirmatrelvir, ritonavir) er registreret.
• CYP3A4-inducerende midler, fx carbamazepin, efavirenz, flucloxacillin, isoniazid, phenobarbital, rifabutin, rifampicin og naturlægemidler med perikon, nedsætter koncentrationen af tacrolimus pga. øget clearance, hvilket potentielt kan øge risikoen for transplantatafstødning. Transplantatfunktion monitoreres tæt.
• Se endvidere Tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet.
• Ved samtidig brug af tacrolimus og lægemidler der hæmmer P-glykoprotein (fx cannabidiol) ses forhøjet plasmakoncentration af tacrolimus, fordi biotilgængeligheden af tacrolimus øges pga. hæmning af det intestinale P-glykoprotein.
• Lansoprazol kan øge plasmakoncentrationen af tacrolimus.
• Virkningen af orale kontraceptiva kan nedsættes.
• Da tacrolimus kan give hyperkaliæmi eller forstærke en allerede eksisterende hyperkaliæmi, bør høj kaliumindtagelse eller kaliumbesparende diuretika (fx amilorid eller spironolacton) undgås. Tæt monitorering af serumkalium anbefales.
• Ændringer i leverfunktion under behandling med direkte aktive antivirale (DAA) midler mod hepatitis C kan påvirke tacrolimus' farmakokinetik. Derfor er det nødvendigt med tæt monitorering og dosisjustering af tacrolimus.
• Vaccinationer kan have nedsat effekt, og brug af levende, svækkede vacciner skal undgås.
• Samtidig brug af proliferative signalinhibitorer (mTOR-hæmmere) som sirolimus eller everolimus kan øge risikoen for mikroangiopati (inkl. hæmolytisk uræmisk syndrom og trombotisk trombocytopenisk purpura).
• Caspofungin kan reducere plasmakoncentrationerne af tacrolimus og øge risikoen for afstødning.
• Samtidig brug af tacrolimus og lægemidler, som vides at have nefrotoksiske effekter, skal undgås.

Baggrund: Der er data for mere end 600 eksponerede gravide i løbet af graviditeten - de fleste heraf også i 1. trimester. De fleste data stammer fra nyretransplanterede patienter, som oftest har været i behandling med andre immunosuppressiva samtidigt, og det er i nogle datasæt ikke muligt at adskille specifik lægemiddeleksponering og outcome specielt for ciclosporin, tacrolimus og azathioprin. Der er overordnet ikke tegn på overhyppighed af medfødte misdannelser. Der er en overhyppighed af lav fødselsvægt og for tidlig fødsel. Confounding by indication er utvivlsomt en bias, som påvirker disse observationer. 

Se også: Klassifikation - graviditet 

Baggrund: Den relative vægtjusterede dosis er under 0,1 %, hvilket almindeligvis er betryggende lavt. På grund af virkningsmekanismen frarådes amning.  

Alkohol og Modigraf® påvirker ikke hinanden. 

Følg dog altid Sundhedsstyrelsens anbefalinger om genstandsgrænser. 

• Udløser formentlig en suppression af de T-lymfocytmedierede immunreaktioner samt af det primære og sekundære antistofrespons på T-lymfocytafhængig stimulation. 
• Suppressionen opnås via en hæmning af enzymet calcineurin, der defosforylerer en række regulatoriske proteiner i antigen-stimuleret lymfocytaktivering. Herved reduceres bl.a. produktionen af flere proinflammatoriske cytokiner.

• Biotilgængelighed 20-25 % med betydelig variation. Samtidig fødeindtagelse nedsætter absorptionen.
• Maksimal plasmakoncentration 1-3 timer efter oral administration.
• Steady state efter ca. 3 dage.
• Bindes i høj grad til erytrocytter med fordelingsforholdet 20:1 i helblod:plasma.
• Metaboliseres næsten fuldstændigt i leveren via CYP3A4.
• Plasmahalveringstid ca. 11 timer (levertransplanterede), 15,6 timer (nyretransplanterede) og ca. 43 timer (raske frivillige).
• Metabolitterne udskilles hovedsageligt med galden.

Tilberedning 

Indholdet af et/flere breve granulat tilsættes under omrøring den beregnede mængde postevand (stuetemperatur), idet der anvendes 2 ml vand pr. 1 mg tacrolimus. PVC-holdigt udstyr skal undgås. Efter indtagelse skylles glasset med vand, som også drikkes. 

Se produktresumé eller medfølgende indlægsseddel for detaljeret brugsvejledning. 

Holdbarhed 

Færdig suspension bør anvendes umiddelbart.