Kardiogent shock (shockbehandling)
Revideret: 04.10.2021
Christian Hassager (Referent),
Dansk Cardiologisk Selskab
Kardiogent shock skyldes hjertepumpesvigt med fald i hjertets minutvolumen og har høj mortalitet.
- Den væsentligste terapi fokuserer på akut revaskularisering med reperfusion af myokardiet ved akut koronart syndrom.
Dokumentation for anden behandling er mangelfuld. - Lægemidler med positiv inotrop effekt som hjerteglykosider og lægemidler med adrenerg receptorstimulerende effekt øger myokardiets arbejde og iltbehov. Anvendelsen er derfor særligt risikabel hos patienter med akut myokardieinfarkt.
- Vasodilaterende farmaka skal anvendes med stor forsigtighed, da hypotension kan reducere den koronare perfusion.
- Overtryksventilation kan forbedre pumpefunktionen ved kardiogent shock, idet overtryk reducerer preload og afterload, og mekanisk ventilation reducerer respirationsarbejdet og dermed det samlede O2-forbrug.
Behandlingsvejledning
Almen terapi
- Der tilføres oxygen enten via næsekateter eller ansigtsmaske for at sikre sufficient oxygenering. Ved venstresidig insufficiens kan patienten lejres bekvemt, gerne halvt siddende med benene nedad.
- Betydende metabolisk acidose (pH < 7,2) kan korrigeres med anvendelse af hydrogencarbonat. Mekanisk cirkulationsstøtte og dialyse kan være nødvendig.
- Arytmier behandles med DC-konvertering og amiodaron eller magnesium.
- Hypovolæmi behandles og monitoreres fx vejledt af centralt venøst tryk og central venøs oxygensaturation.
Specifik terapi
- Tidlig revaskularisering.
- Målsætningen for behandlingen er systolisk BT > 85 mmHg (eller middelblodtryk > 65 mmHg). Opnås denne målsætning ikke umiddelbart, anvendes noradrenalin eller dopamin i lavest mulige dosis (CAVE, takykardi og atrieflimmer ved dopaminbehandling, som derfor ikke bør gives i doser >10 mikrogram/kg legemsvægt/minut).
- Mekanisk cirkulationsstøtte kan overvejes.
- Ved fortsat hypoperfusion og lavt minutvolumen suppleres evt. med inodilatator, dvs. lægemidler med inotropisk og vasodilatorisk virkning som dobutamin, milrinon eller levosimendan, evt. i kombination med vasokonstriktoriske lægemidler. Der er ikke vist gavn af inodilatatorer, og de bør derfor seponeres ved bivirkninger (takykardi eller hypotension).
