Kardiogent shock (shockbehandling)

Revideret: 04.10.2021

Kardiogent shock skyldes hjertepumpesvigt med fald i hjertets minutvolumen og har høj mortalitet. 

  • Den væsentligste terapi fokuserer på akut revaskularisering med reperfusion af myokardiet ved akut koronart syndrom.
    Dokumentation for anden behandling er mangelfuld.
  • Lægemidler med positiv inotrop effekt som hjerteglykosider og lægemidler med adrenerg receptorstimulerende effekt øger myokardiets arbejde og iltbehov. Anvendelsen er derfor særligt risikabel hos patienter med akut myokardieinfarkt.
  • Vasodilaterende farmaka skal anvendes med stor forsigtighed, da hypotension kan reducere den koronare perfusion.
  • Overtryksventilation kan forbedre pumpefunktionen ved kardiogent shock, idet overtryk reducerer preload og afterload, og mekanisk ventilation reducerer respirationsarbejdet og dermed det samlede O2-forbrug.

Behandlingsvejledning

Almen terapi

  • Der tilføres oxygen enten via næsekateter eller ansigtsmaske for at sikre sufficient oxygenering. Ved venstresidig insufficiens kan patienten lejres bekvemt, gerne halvt siddende med benene nedad.
  • Betydende metabolisk acidose (pH < 7,2) kan korrigeres med anvendelse af hydrogencarbonat. Mekanisk cirkulationsstøtte og dialyse kan være nødvendig.
  • Arytmier behandles med DC-konvertering og amiodaron eller magnesium.
  • Hypovolæmi behandles og monitoreres fx vejledt af centralt venøst tryk og central venøs oxygensaturation.

Specifik terapi

  • Tidlig revaskularisering.
  • Målsætningen for behandlingen er systolisk BT > 85 mmHg (eller middelblodtryk > 65 mmHg). Opnås denne målsætning ikke umiddelbart, anvendes noradrenalin eller dopamin i lavest mulige dosis (CAVE, takykardi og atrieflimmer ved dopaminbehandling, som derfor ikke bør gives i doser >10 mikrogram/kg legemsvægt/minut).
  • Mekanisk cirkulationsstøtte kan overvejes.
  • Ved fortsat hypoperfusion og lavt minutvolumen suppleres evt. med inodilatator, dvs. lægemidler med inotropisk og vasodilatorisk virkning som dobutamin, milrinon eller levosimendan, evt. i kombination med vasokonstriktoriske lægemidler. Der er ikke vist gavn af inodilatatorer, og de bør derfor seponeres ved bivirkninger (takykardi eller hypotension).