Anæstesi af kort varighed eller anæstesiindledning. Velegent ved neuroanæstesi, da det nedsætter gennemblødningen og stofskiftet i cerebrum.
Kortvirkende barbitursyrederivater kan bruges til sedation ved respiratorterapi.

Doseringen af barbiturater skal foretages med forsigtighed og er individuel. Det tilrådes at give en testdosis på 50-100 mg intravenøst og vurdere virkningen af denne, før fuld dosis gives.
Varer det operative indgreb længere end virkningen af enkeltdosis, kan der gives supplerende doser, når patienten reagerer på stimulationen. Ved korrekt individuel dosering ses kun et moderat blodtryksfald, men midlet kan let overdoseres, hvorfor respiration, puls og blodtryk skal kontrolleres under anæstesien.
Lad patienten hoste eller rømme sig før injektion af lægemidlet for at undgå, at slim i svælget skal provokere larynxspasme. Af samme grund må tungeholder og lignende ikke indføres i let anæstesi. Forsigtighed og langsom dosering anbefales til hypovolæmiske og ældre patienter.  

Der foreligger ingen meddelelser om teratogen effekt i dyreforsøg eller hos mennesker. Ved anvendelse tæt på fødselstidspunktet bør man være opmærksom på, at der er risiko for påvirkning af fosteret, medførende respirationsdepression og sløvhed.

Kan om nødvendigt anvendes. 

Den relative vægtjusterede dosis er under 3% og der er ikke beskrevet bivirkninger hos ammede børn. 

Virkningen indtræder i løbet af 30-60 sekunder. Den opnåede virkning af en enkelt indsovningsdosis varierer individuelt og afhænger bl.a. af alder, kredsløbstilstand og hydreringsstatus. Ved indtrådt ligevægt afhænger virkningstiden af stoffets elimination, som foregår ved biotransformation i leveren. Yderligere doser vil have en længere virkning.
Alle barbiturater passerer placenta og udskilles med modermælken.