Opioider anvendes som komponent i en universel anæstesi eller som supplement til lokal analgesi. Der anvendes især syntetiske opioider, som er karakteriseret ved hurtigt indsættende virkning og kortere virkningsvarighed end morfin samt en stor sikkerhedsmargin, når respirationsdepressionen behandles med ventilation.
De anvendte stoffer, rangeret efter stigende varighed af analgesien, er remifentanil, alfentanil, fentanyl og sufentanil, som helt overvejende anvendes intravenøst - fentanyl og sufentanil dog også i et vist omfang epiduralt. Stofferne er rene opioidagonister og udøver som sådanne ud over den analgetiske virkning en kraftigt respirationsdeprimerende virkning, som dog - i forhold til analgesien - synes at være mindre for sufentanil end for fentanyl. Den respirationsdeprimerende (og den analgetiske) virkning antagoniseres af naloxon. De øvrige virkninger er ligeledes principielt de samme som ved andre opioider, blot i almindelighed mindre udtalte, se endvidere Rene agonister.