Sufenta®

Injektionsvæske, opløsning. 1 ml indeholder 5 mikrogram eller 50 mikrogram sufentanil (som citrat). 

Voksne 

• Kombinationsanæstesi og -analgesi. Analgesi. 0,5-5 mikrogram/kg legemsvægt i.v. Anæstesi (som eneste anæstesimiddel). 25-50 mikrogram/kg legemsvægt i.v.
• Epiduralanalgesi ved behandling af postoperative smerter. 25-50 mikrogram.
• Analgetisk supplement ved fødsel. 5-20 mikrogram epiduralt.

Børn 

Intravenøs administration. Børn over 1 måned 

• Induktion af anæstesi. Langsom bolusinjektion på 0,2-0,5 mikrogram pr kg over mindst 30 sekunder (i kombination med et middel til induktion af anæstesi).
• Vedligeholdelse af ventilerede patienter. Dosis afhænger af samtidige anæstesimidler samt indgrebets karakter og varighed. Initialt 0,3-2 mikrogram pr kg som langsom bolusinjektion over mindst 30 sekunder. Kan efterfølges af yderligere bolusinjektioner på 0,1-1 mikrogram pr. kg.
• Bemærk:
  • Det er ikke muligt at give doseringsanbefalinger til børn under 1 måned.
  • Ved større operationer (fx hjertekirurgi) kan gives op til 5 mikrogram pr. kg.

Skift mellem opioider kan beregnes her:  

Beregning af ækvianalgetiske døgndoser for udvalgte opioider 

Bemærk: 

• Ved indgift til ældre (over 65 år) og svækkede patienter samt til nyfødte børn bør dosis nedsættes.
• Ved kronisk opioidbehandling eller opioidmisbrug kan der være behov for højere doser.
• Epidural anvendelse til børn anbefales ikke pga. risikoen for respirationsdepression.

Forsigtighed tilrådes. 

• Respirationsdepression på grund af anden medicinering eller tilstande hvor respirationsdepression skal undgås.
• Intravenøs anvendelse under fødsel på grund af risiko for respirationsdepression hos det nyfødte barn.
• Desuden sekretstagnation, alvorlig blødning eller shock.

• Myasthenia gravis, ukontrolleret hypotyroidisme, alkoholisme.
• Skal anvendes med forsigtighed ved nedsat lungefunktion samt ved hypotension.
• Bør kun anvendes epiduralt under fødsel eller kejsersnit pga. risiko for respirationsdepression hos barnet ved i.v.-anvendelse.
• Må kun anvendes intravenøst, hvis det er under forhold, hvor der kan intuberes og vejrtrækningen understøttes.
• Risiko for forsinket respirationsdepression.
• Hurtige bolusinjektioner bør undgås ved kompromitteret cerebralt kredsløb.
• Bør undgås ved svær overfølsomhedsreaktion på andre opioider. Egentlig allergi er dog yderst sjælden.
• Motorkørsel og maskinbetjening frarådes i 24 timer efter anæstesi.

• Ved forudgående behandling med MAO-hæmmere (op til 14 dage for irreversible MAO-hæmmere) kan der være risiko for alvorlige CNS- og kredsløbsreaktioner. Seponering af irreversible MAO-hæmmere 14 dage før indgift af sufentanil anbefales.
• Kraftige CYP3A4-hæmmere (fx clarithromycin, itraconazol, ritonavir) kan muligvis forsinke nedbrydningen. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet.
• Andre midler med CNS-deprimerende virkning (fx barbiturater, benzodiazepiner, halogenerede inhalationsanæstetika) kan medføre forstærket respirationsdepression. Forsigtighed ved brug af CNS-deprimerende midler postoperativt pga. risiko for respirationsdepression. Dosisreduktion bør overvejes.
• Samtidig brug af serotonerge midler (fx MAO-hæmmere, SSRI, tramadol og triptaner) giver risiko for udvikling af serotoninsyndrom, se SSRI.
• Risiko for bradykardi hos patienter i behandling med midler, der kan sænke hjerterytmen (fx calciumantagonister eller β-blokkere).

Baggrund: Omkring 2 % af gravide gennemgår non-obstetrisk kirurgi i deres graviditet. De mest almindelige indgreb inkluderer appendektomi, cholecystektomi, traume- og cancerkirurgi. Generel anæstesi, og det specifikke valg af anæstesimidler, under graviditet vil altid følge en meget specifik og individuel vurdering.  

Der er meget få specifikke data for de enkelte lægemidler, som anvendes ved generel anæstesi tidligt i graviditeten. Der er derimod data for mange tusinde gravide, som har været i generel anæstesi i 1. trimester uden tegn på overhyppighed af fostermisdannelser. Kirurgiske indgreb kan i sig selv øge risikoen for spontan abort eller preterm fødsel. Ved anvendelse i forbindelse med fødslen kan der ses neonatal respirationspåvirkning.  

Dyrestudier har vist, at GABA-receptoragonister (inhalationsanæstetika, benzodiazepinerne lorazepam og midazolam, barbiturater og propofol), og nogle NDMA-antagonister (ketamin) kan forårsage CNS-skade hos fosteret, når de anvendes i 3. trimester til anæstesi og sedation i mere end 3 timer. FDA udsendte i 2016 en "warning" baseret på dette og anbefaler, at disse lægemidler ikke anvendes til anæstesi med varighed over 3 timer. Disse data skal tolkes og ekstrapoleres til humane forhold med stor forsigtighed. Denne advarsel bør ikke udsætte nødvendig kirurgi hos moderen. 

Se også Klassifikation - graviditet 

Baggrund: Der findes ingen data for udskillelse i modermælk. Amning kan fortsætte efter udmalkning og kassation af første portion modermælk. 

Anvendelse af sufentanil medfører diskvalifikation af den sportsudøvende. 

Se Opioider (forgiftninger). 

• Ren opioidagonist, der har 7-10 gange større affinitet for µ-receptorerne end fentanyl og som dermed er næsten 1.000 gange mere potent end morphin. Er stærkt respirationsdeprimerende.

• Passerer blod-hjernebarrieren.
• Metaboliseres i leveren primært via CYP3A4 til bl.a. en O-demethyleret metabolit, som er farmakologisk aktiv (ca. 10 % ift. sufentanil).
• Terminal plasmahalveringstid ca. 13 timer.
• Ca. 2 % udskilles uforandret gennem nyrerne og med fæces.
• Intravenøs administration. Plasmakoncentrationens aftagen er bestemt af de sekventielle fordelingshalveringstider på 2,3-4,5 minutter hhv. 35-73 minutter.
• Epidural administration. Maksimal plasmakoncentration efter 10 minutter. Koncentrationen er ca. 25 % af koncentrationen opnået ved i.v. indgift.

pH 4,5-7.  

Forligelighed ved infusion.  

Blandbar med isotonisk natriumchlorid-infusionsvæske, isotonisk glucose-infusionsvæske og Ringer-lactat-infusionsvæske.