A
Fordøjelsesorganer og stofskifte
Probiotika
A07F
Med Probiotika menes mikroorganismer, oftest bakterier, som efter indtagelse menes at kunne udøve gunstig effekt på sygdomssymptomer (Se afsnit Probiotika (Naturlægemidler). Virkningsmekanismen for deres eventuelle effekt på diverse sygdomstilstande er ikke tilstrækkeligt kendt, men formodes bl.a. at skyldes en udkonkurrering af patogene mikroorganismer med normalisering af bakteriefloraen til følge.
Tarmens bakterieflora, den intestinale mikroflora (mikrobiom) er essentiel for udvikling og vedligeholdelse af tarmens immunsystem.
Normalt er der kun få bakterier i ventrikel og duodenum, men antallet øges distalt i tarmen, således at der i den anale colon findes ca. 1011 bakterier/ml. Anaerobe bakterier udgør mere end 99 % af det totale bakterietal.
Efter indgift af antibiotika kan der opstå en symptomgivende ændring af tarmfloraen. Symptomerne kan variere fra løs afføring over varierende grader af diarré til pseudomembranøs enterocolitis, som skyldes overvækst af toksindannende mikroorganismer, fortrinsvis Clostridioides difficile.
Abnorm bakterieflora i tyndtarmen (bakteriel overvækst) kan endvidere forekomme efter bl.a. tyndtarms- og ventrikelresektion, gastro-intestinal bypass-kirurgi, ved dysmotilitet (herunder diabetisk neuropati), aklorhydri, divertikler i tyndtarmen og levercirrose. Dette kan medføre bakterielt induceret malabsorption.
Abnorme mængder af anaerobe bakterier i den proksimale tyndtarm kan bl.a. dekonjugere galdesalte og derved forårsage malabsorption og diarré.
Den terapeutiske effekt ved forskellige sygdomme for ændring af tarmfloraen med probiotika og fæces transplantation efterforskes intensivt og kan vise sig at have et stort potentiale.
Anvendelsesområder

På markedet findes en lang række probiotika med levende mikroorganismer fx Lactobacillus acidophilus eller gærsvampe fx Saccharomyces boulardii, som angives at have en gunstig effekt på tarmfloraen og visse sygdomme. Talrige placebokontrollerede studier har imidlertid ikke vist overbevisende evidens for en forebyggende effekt over for rejsediarré. Dette gælder også behandling med henblik på ændring af tarmfloraen ved diarré hos patienter med blind-loop syndrom. Probiotika synes at kunne reducere risikoen for antibiotika-induceret Clostridioides difficile-infektion hos børn, men ikke hos ældre.
En del probiotika er ikke registrerede som lægemidler og findes derfor ikke på medicin.dk.
Se endvidere Probiotika (Naturlægemidler).
Præparater

Indholdsstof | Navn og firma | Dispform og styrke | Pakning | Pris enh. | Pris DDD |
---|---|---|---|---|---|
Mælkesyreproducerende bakterier | Paraghurt® TEVA
|
tabletter | 60 stk. | ||
Mælkesyreproducerende bakterier | Paraghurt® TEVA
|
tabletter | 100 stk. | ||
Mælkesyreproducerende bakterier | Paraghurt® TEVA
|
tabletter | 200 stk. (2x100)(rør) |
Referencer

3132. Vernaya M, McAdam J, Hampton MD. Effectiveness of probiotics in reducing the incidence of Clostridium difficile-associated diarrhea in elderly patients: a systematic review. JBI Database System Rev Implement Rep. 2017; 15(1):140-64, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/28085732 (Lokaliseret 18. februar 2022)
2172. Goldenberg JZ, Ma SS, Saxton JD et al. Probiotics for the prevention of Clostridium difficile-associated diarrhea in adults and children. Cochrane Database Syst Rev. 2013; 5, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/23728658 (Lokaliseret 26. april 2023)
1851. Hempel S, Newberry SJ, Maher AR et al. Probiotics for the prevention and treatment of antibiotic-associated diarrhea. JAMA. 2012; 307(18):1959-69, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/22570464 (Lokaliseret 7. februar 2022)
1850. Allen SJ, Martinez EG, Gregorio GV et al. Probiotics for treating acute infectious diarrhoea. Cochrane Database Syst Rev. 2010; 10(11), http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/21069673 (Lokaliseret 7. februar 2022)
