Infektiøse og inflammatoriske tarmsygdomme

Revideret: 22.09.2021

Diarré 

Akut infektiøs diarré kan defineres som akut opstået diarre med mere end 3 vandige afføringer per døgn. Akut infektiøs diarré er almindelig, ætiologien kan være viral, bakteriel eller parasitær. Sygdommen er som regel selvlimiterende, og symptomerne ophører i reglen inden for 3 uger. 

 

Inflammatoriske tarmsygdomme 

Disse sygdomme er alle kroniske og med ukendt ætiologi. Gruppen omfatter colitis ulcerosa, Crohns sygdom og mikroskopisk colitis, hvor sidstnævnte inddeles i kollagen colitis og lymfocytær colitis.