Fomepizol anvendes ved forgiftning med toksiske alkoholer, primært methanol og ethylenglykol. Den toksiske effekt ved disse forgiftninger skyldes ikke de oprindelige alkoholer i sig selv, men deres metabolitter, som dannes via enzymet alkoholdehydrogenase i leveren. Methanol metaboliseres til formaldehyd og videre til myresyre, som kan medføre svær metabolisk acidose, retinal toksicitet og permanent synstab. Ethylenglykol omdannes derimod til blandt andet glykolsyre og oxalsyre, som er ansvarlige for acidose, hypokalcæmi og udfældning af calciumoxalatkrystaller i nyrerne med risiko for akut nyresvigt. 

Fomepizol virker som en kompetitiv hæmmer af alkoholdehydrogenase og blokerer dermed dannelsen af disse toksiske metabolitter. Herved reduceres vævstoksiciteten betydeligt og kroppens mulighed for at eliminere de uomdannede alkoholer via nyrerne og eventuel hæmodialyse forbedres. Behandlingen gives intravenøst med initial bolusdosis efterfulgt af vedligeholdelsesdoser, da eliminationen øges under længerevarende behandling og ved dialyse. 

Indikation for behandling baseres typisk på forhøjede serumkoncentrationer af methanol eller ethylenglykol, forhøjet osmolalt gap samt kliniske og biokemiske tegn på metabolisk acidose. Ved alvorlige forgiftninger kombineres fomepizol ofte med hæmodialyse for hurtigt at fjerne både modersubstans og toksiske metabolitter samt korrigere syre-base-forstyrrelser. Derudover suppleres behandlingen ved methanolforgiftning ofte med folinsyre eller folat, som fremmer metabolismen af myresyre til mindre toksiske forbindelser. Fomepizol har generelt færre bivirkninger og mere forudsigelig farmakokinetik end ethanol, som tidligere blev anvendt som antidot. 

Voksne og børn 

• Startdosis 15 mg/kg legemsvægt
• Vedligeholdelsesdosis 10 mg/kg legemsvægt hver 12. time (dosis nr. 2-4).
• Ved behov for 5 doser eller mere øges dosis til 15 mg/kg legemsvægt hver 12. time (fomepizol inducerer egen metabolisme).