Generaliseret dystoni er svær at behandle medicinsk med oral medicin, men en række lægemidler kan forsøges (nævnt i prioriteret rækkefølge): 

1. levodopa
2. antikolinergika
3. clonazepam
4. baclofen
5. tetrabenazin

Litteraturen er i stor grad baseret på klinisk erfaring og åbne ukontrollerede studier ⁽⁴⁹⁸⁰⁾. Det er ofte nødvendigt at kombinere behandling med flere af ovenævnte præparater. Diagnostik og behandling er en specialistopgave. Ved medicinsk behandlingsrefraktær generaliseret dystoni kan patienten henvises til specialafdeling med stillingtagen til såkaldt Deep Brain Stimulation (DBS). 

Fokale dystonier fx blefarospasmer, torticollis og hemifaciale spasmer samt fokal spasticitet behandles primært med subkutan eller intramuskulær injektion af botulinum toxin. Der findes to typer toxin: Type A og type B toxin. Begge har dokumenteret klinisk effekt men lidt forskellig bivirkningsprofil. Der er ingen kliniske forskelle mellem de forskellige type A toxin-præparater.  

Bemærk: 

• Det er meget vigtigt at notere sig, at doseringsenhederne er specifikke for de enkelte præparater og ikke kan overføres fra det ene til det andet præparat.
• Ved medicinsk behandlingsrefraktær spastisk torticollis kan patienten henvises til specialafdeling med stillingtagen til DBS.

Førstevalg til behandling af generaliseret dystoni er levodopa for at udelukke en dopa-responsiv dystoni. Ved fokale dystonier er førstevalgspræparatet injektion af botulinum toxin. Type A er førstevalg. Hvis patienten har manglende effekt ved type A toxin, kan Type B forsøges (denne er dog ikke registreret på det danske marked p.t.). Behandlingen er en specialistopgave.