Erytropoietiske vækstfaktorer

B03X

Revideret: 06.12.2021

Erytropoetin er et hormon, der stimulerer knoglemarvens erytrocytforstadier til proliferation. Desuden faciliteres inkorporationen af jern i hæmoglobinmolekylet og udvandringen af erytrocytter til blodbanen. Hos raske er den gennemsnitlige levetid af en erytrocyt 120 dage. Det er nødvendigt at have en stabil produktion af erytropoietin for at opretholde en konstant mængde af erytrocytter. I mindre grad stimulerer erytropoietin også produktionen af megakaryocytter. Derfor kan erytropoietin også få trombocyttallet til at stige. 


Hormonet produceres hovedsageligt i nyrerne og den anæmi, der ses ved kronisk nyreinsufficiens, skyldes for en stor del mangel på erytropoietin. Den kan dog også være betinget af nedsat virkning af hormonet eller nedsat erytrocytlevetid. Graden af anæmi er ofte proportional med nyrefunktionsnedsættelsen. 

 

Biokemisk er hormonet et glykoprotein og kan derfor ikke indgives oralt, da det nedbrydes i ventriklen. Medicinsk behandling med erytropoietin administreres subkutant eller intravenøst. 

 

Rekombinant humant erytropoietin (epoetin alfa, -beta og -zeta) svarer immunologisk og biologisk til det endogene hormon. Alle tre præparater er farmakokinetisk sammenlignelige. 


Darbepoietin alfa adskiller sig fra det endogene hormon og epoietin ved at have to ekstra N-koblede kulhydratkæder og dermed en længere halveringstid og virkningsvarighed. I øvrigt er princippet i fremstillingsmetoden og virkningsmekanismen den samme som ved anvendelse af epoietin alfa, -beta og -zeta. 

 

Ved kobling af epoietin med polyethylen-glycol (pegylering) opnås en protraheret virkning. 

Anvendelsesområder

  • Erytropoietin anvendes til behandling af anæmi som følge af dialysekrævende nyreinsufficiens. Lægemidlet anvendes også ved anæmi ved ikke-dialysekrævende kronisk nyresygdom stadium 3B-4 (GFR 45-15 ml/min.). Der eksisterer guidelines for behandlingen af denne patientgruppe (4499). Behandlingen er udelukkende symptomatisk og gives for at begrænse antallet af blodtransfusioner. Den underliggende nyresygdom eller progressionen heraf påvirkes ikke (4982). Det samme gælder forebyggelse af anæmi hos præmature børn.
  • Andre tilstande med kronisk anæmi, specielt inden for onkologien og hæmatologien, kan også behandles med erytropoietin hos udvalgte patienter (1791). Dette uanset om anæmien er opstået som direkte følge af sygdommen ved knoglemarvsinvolvering eller som bivirkning til administreret kemoterapi.
  • Erytropoietin kan anvendes præoperativt til stimulation af erytropoiesen i forbindelse med senere autolog blodtransfusion ved elektive kirurgiske indgreb, hvor store blodmængder skønnes påkrævet, og/eller hvor der er formodet risiko for komplikationer i forbindelse med blodtransfusion.
  • Livstruende anæmi hos patienter, som nægter at modtage transfusion, kan forsøges behandlet med erytropoietin. Dog må lægemidlernes latenstid haves in mente.

Behandlingsvejledning

Behovet for jerntilførsel hos patienter, som behandles med erytropoietin, er meget stort. Det er derfor vigtigt at sikre sig tilstedeværelsen af de nødvendige jerndepoter ved start af behandlingen. Det anbefales at kontrollere jernstatus regelmæssigt og give jernbehandling for at kunne opnå et tilfredsstillende behandlingsrespons. Ofte er intravenøs jernbehandling nødvendig. 

 

Den forbigående stigning i trombocyttallet, der kan forekomme, er sædvanligvis inden for normalområdet. Der er dog en øget risiko for venøse tromboser under behandling med epoetiner, specielt hos patienter med maligne sygdomme. 

Ligeledes er det nødvendigt at være opmærksom på erytropoietins mulige vækstfremmende effekt på maligne celler. Sikring af sufficiente jerndepoter kan måske mindske denne risiko. 

 

På området findes en behandlingsvejledning fra Medicinrådet, der bygger på RADS´vejledning. 

Præparatvalg

Erytropoietin: Der er ingen væsentlige præparatforskelle hverken med hensyn til effekt eller bivirkninger. 

Doseringsforslag

Doseringen af erytropoietin afhænger af årsagen til anæmien og er individuel.
Under behandlingen tilstræber man sædvanligvis en hæmoglobinkoncentration på 6,0-7,5 mmol/l hos patienter med kronisk nyresygdom. Højere hæmoglobinkoncentration anbefales ikke, idet der er risiko for, at dette kan medføre øget kardiovaskulær mortalitet (4983).  

 

  • Hos patienter med seglcelleanæmi bør hæmoglobinkoncentrationen ikke øges over 5,6 mmol/l.
  • Hurtig stigning i erytrocytvolumen antages at øge risikoen for bivirkninger i form af arteriel hypertension og trombose. Anæmien anbefales derfor korrigeret i løbet af en periode på 8-12 uger.
  • Dosis justeres oftest med månedlige intervaller. Når den ønskede hæmoglobinkoncentration er nået, overgås til vedligeholdelsesdosis, der som regel er noget lavere. Dosis administreres i.v. eller s.c. Erytropoietin gives oftest 1-3 gange pr. uge. De modificerede epoetiner med lang plasmahalveringstid gives oftest 1-4 gange pr. måned.
  • Hos børn anbefales en lidt lavere hæmoglobinkoncentration end hos voksne (5,9-6,8 mmol/l).
  • Hos patienter med behov for kronisk epoietinbehandling anbefales det at justere dosis på basis af regelmæssig kontrol af hæmoglobinniveauet (fx månedligt) fremfor at pausere behandlingen.
  • På grund af erytropoietins virkningsmekanisme kan man ikke forvente at se fuld effekt af behandlingen før efter 3-4 uger. Dette gør sig også gældende ved dosisjusteringer.

Nedsat lever- og/eller nyrefunktion

Leverfunktionen har ikke betydning for doseringen. 

Kontraindikationer

Pure Red Cell Aplasia (PRCA) efter behandling med et erytropoietin. 

Ukontrolleret hypertension. 

Forsigtighedsregler

  • Før påbegyndelse af behandling med erytropoietin skal andre årsager til anæmi udelukkes, da disse kan maskeres af behandlingen.
  • Blodtryksstigninger ses i forbindelse med erytropoietinbehandling og kan nødvendiggøre påbegyndelse eller justering af antihypertensiv behandling.
  • Den øgede blodviskositet kan kræve øget antikoagulation i forbindelse med hæmodialysebehandling.
  • Hos patienter med maligne lidelser er der set øget tromboserisiko samt nedsat overlevelse.
  • Et paradokst fald i hæmoglobin og udvikling af svær anæmi i forbindelse med lave retikulocyttal bør føre til seponering af erytropoietin og udførelse af test for anti-erytropoietin-antistoffer.
  • Der er indberettet tilfælde hos patienter med hepatitis C i behandling med interferon og ribavirin (ikke markedsført), når erytropoietiner anvendes samtidig.

Bivirkninger

I forbindelse med injektionerne kan der optræde beskedne lokale gener, og i starten af behandlingen akutte, kortvarige influenzalignende symptomer. Arteriel hypertension ses, hvis hæmoglobinniveauet er uforholdsmæssigt højt eller anæmien korrigeres for hurtigt. 


Generaliserede krampeanfald samt arterielle og venøse tromboser kan forekomme. 

Pure Red Cell Aplasia er en meget sjælden men alvorlig bivirkning, der bl.a. kan være forårsaget af anti-EPO antistof (4984). Normalt reticulocyttal udelukker tilstanden. 

Graviditet

Der er ikke tilstrækkelige data for nogen af præparaterne vedrørende graviditet og amning. Graviditet forekommer dog sjældent i de behandlede patientgrupper. 

Præparater

Indholdsstof Navn og firma Dispform og styrke Pakning Pris enh. Pris DDD
Darbepoetin alfa Aranesp®
Amgen
injektionsvæske, opl. i pen  150 mikrogram 0,3 ml   9.498,83 85,49
Darbepoetin alfa Aranesp®
Amgen
injektionsvæske, opl. i pen  150 mikrogram 0,3 ml   9.498,83 85,49
Darbepoetin alfa Aranesp®
Amgen
injektionsvæske, opl. i pen  300 mikrogram 0,6 ml   9.470,92 85,24
Darbepoetin alfa Aranesp®
Amgen
injektionsvæske, opl. i pen  300 mikrogram 0,6 ml   9.470,92 85,24
Darbepoetin alfa Aranesp®
Amgen
injektionsvæske, opl. i pen  500 mikrogram 1,0 ml   9.459,65 85,14
Darbepoetin alfa Aranesp®
Amgen
injektionsvæske, opl. i pen  500 mikrogram 1,0 ml   9.459,65 85,14
Darbepoetin alfa Aranesp®
Amgen
injektionsvæske, opl. i sprøjte  10 mikrogram 4 x 0,4 ml   482,63 86,87
Darbepoetin alfa Aranesp®
Amgen
injektionsvæske, opl. i sprøjte  20 mikrogram 4x0,5ml(m.saf.dev.)   763,85 85,93
Darbepoetin alfa Aranesp®
Amgen
injektionsvæske, opl. i sprøjte  30 mikrogram 4x0,3ml(m.saf.dev.)   1.902,54 85,61
Darbepoetin alfa Aranesp®
Amgen
injektionsvæske, opl. i sprøjte  40 mikrogram 4x0,4 ml(m.saf.dev.)   1.899,09 85,46
Darbepoetin alfa Aranesp®
Amgen
injektionsvæske, opl. i sprøjte  50 mikrogram 4x0,5ml(m.saf.dev.)   1.896,98 85,36
Darbepoetin alfa Aranesp®
Amgen
injektionsvæske, opl. i sprøjte  60 mikrogram 4x0,3 ml(m.saf.dev.)   3.791,17 85,30
Darbepoetin alfa Aranesp®
Amgen
injektionsvæske, opl. i sprøjte  80 mikrogram 4 x 0,4 ml   3.787,66 85,22
Darbepoetin alfa Aranesp®
Amgen
injektionsvæske, opl. i sprøjte  100 mikrogram 4 x 0,5 ml   3.785,55 85,17
Darbepoetin alfa Aranesp®
Amgen
injektionsvæske, opl. i sprøjte  130 mikrogram 4x0,65ml(m.saf.dev.)   3.783,62 85,13
Darbepoetin alfa Aranesp®
Amgen
injektionsvæske, opl. i sprøjte  150 mikrogram 4 x 0,3 ml   9.456,92 85,11
Darbepoetin alfa Aranesp®
Amgen
injektionsvæske, opl. i sprøjte  300 mikrogram 1x0,6 ml(m.saf.dev.)   9.470,92 85,24
Darbepoetin alfa Aranesp®
Amgen
injektionsvæske, opl. i sprøjte  500 mikrogram 1ml(m.saf.dev.)   9.459,65 85,14
Epoetin alfa Eprex®
Janssen
injektionsvæske, opl. i sprøjte  40.000 IE/ml 6 x 1 ml   4.764,92 119,12
Roxadustat Evrenzo
Astellas Pharma
filmovertrukne tabletter  20 mg 12 stk. (blister)   64,99 139,74
Roxadustat Evrenzo
Astellas Pharma
filmovertrukne tabletter  50 mg 12 stk. (blister)   159,58 137,24
Roxadustat Evrenzo
Astellas Pharma
filmovertrukne tabletter  70 mg 12 stk. (blister)   222,81 136,87
Roxadustat Evrenzo
Astellas Pharma
filmovertrukne tabletter  100 mg 12 stk. (blister)   316,22 135,97
Roxadustat Evrenzo
Astellas Pharma
filmovertrukne tabletter  150 mg 12 stk. (blister)   471,85 135,27
Methoxypolyethylenglycol-epoetin beta Mircera®
Roche
injektionsvæske, opl. i sprøjte  30 mikrogram/0,3 ml 1 sprøjte   593,15 79,09
Methoxypolyethylenglycol-epoetin beta Mircera®
Roche
injektionsvæske, opl. i sprøjte  50 mikrogram/0,3 ml 1 stk. (0,3 ml)   968,35 77,47
Methoxypolyethylenglycol-epoetin beta Mircera®
Roche
injektionsvæske, opl. i sprøjte  75 mikrog/0,3 ml 1 stk. (0,3 ml)   1.444,10 77,02
Methoxypolyethylenglycol-epoetin beta Mircera®
Roche
injektionsvæske, opl. i sprøjte  100 mikrogram/0,3 ml 1 stk. (0,3 ml)   1.906,10 76,24
Methoxypolyethylenglycol-epoetin beta Mircera®
Roche
injektionsvæske, opl. i sprøjte  150 mikrogram/0,3 ml 1 stk. (0,3 ml)   2.850,70 76,02
Epoetin beta NeoRecormon®
Roche
injektionsvæske, opl. i sprøjte  4000 IE 6 stk. (Orifarm)   512,01 128,00
Epoetin beta NeoRecormon®
Roche
injektionsvæske, opl. i sprøjte  4000 IE 6 stk. (Abacus)   512,01 128,00
Epoetin beta NeoRecormon®
Roche
injektionsvæske, opl. i sprøjte  10.000 IE 6 stk. (Orifarm)   1.275,81 127,58
Epoetin beta NeoRecormon®
Roche
injektionsvæske, opl. i sprøjte  10.000 IE 6 stk. (Abacus)   1.275,81 127,58
Epoetin zeta Retacrit
Pfizer
Udgået 03.10.2022
injektionsvæske, opl. i sprøjte  10.000 IE/ml 6.000 IE (6 eng.sp. a 0,6 ml  

Referencer

4499. Hahn D, Esezobor CI, Elserafy N et al. Short-acting erythropoiesis-stimulating agents for anaemia in predialysis patients. Cochrane Database Syst Rev. 2017; , https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/28066881 (Lokaliseret 3. marts 2022)

 

4984. Del Vecchio L, Locatelli F. An overview on safety issues related to erythropoiesis-stimulating agents for the treatment of anaemia in patients with chronic kidney disease. Expert Opin Drug Saf. 2016; 15(8):1021-30, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/27149639 (Lokaliseret 4. marts 2022)

 

2831. Macdougall IC, Casadevall N, Locatelli F et al. Incidence of erythropoietin antibody-mediated pure red cell aplasia: the Prospective Immunogenicity Surveillance Registry (PRIMS). Nephrol Dial Transplant. 2015; 30(3):451-60, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/25239637 (Lokaliseret 18. februar 2022)

 

4982. Covic A, Nistor I, Donciu MD et al. Erythropoiesis-stimulating agents (ESA) for preventing the progression of chronic kidney disease: a meta-analysis of 19 studies. Am J Nephrol. 2014; 40(3):263-79, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/25323019 (Lokaliseret 4. marts 2022)

 

2832. Locatelli F, Bárány P, Covic A et al. Kidney Disease: Improving Global Outcomes guidelines on anaemia management in chronic kidney disease: a European Renal Best Practice position statement. Nephrol Dial Transplant. 2013; 28(6):1346-59, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/23585588 (Lokaliseret 18. februar 2022)

 

2484. KDIGO. Clinical Practice Guideline for Anemia in Chronic Kidney Disease. Kidney International Supplements. 2012; 2(4):Chapter 3 (299-310), https://kdigo.org/wp-content/uploads/2016/10/KDIGO-2012-Anemia-Guideline-English.pdf (Lokaliseret 16. februar 2022)

 

4983. Jing Z, Wei-jie Y, Nan Z et al. Hemoglobin targets for chronic kidney disease patients with anemia: a systematic review and meta-analysis. PLoS One. 2012; 7(8), https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/22952731 (Lokaliseret 4. marts 2022)

 

763. Tonia T, Mettler A, Robert N et al. Erythropoietin or darbepoetin for patients with cancer. Cochrane Database Syst Rev. 2012; 12(12), https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/23235597/ (Lokaliseret 7. december 2021)

 

1791. Rizzo JD, Brouwers M, Hurley P et al. American Society of Hematology/American Society of Clinical Oncology clinical practice guideline update on the use of epoetin and darbepoetin in adult patients with cancer. Blood. 2010; 116:4045-59, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/20974674 (Lokaliseret 7. februar 2022)

 
 
 
Gå til toppen af siden...