Amzolynic

Pulver til koncentrat til infusionsvæske, opløsning. 1 hætteglas indeholder 500 mg azithromycin (som dihydrat). 

Voksne 

• Pneumoni
  500 mg som i.v. infusion 1 gang dgl. i mindst 2 dage efterfulgt af 500 mg p.o. 1 gang dgl., samlet behandlingstid 7-10 dage.
• Underlivsbetændelse
  500 mg som i.v. infusion 1 gang dgl. i 1-2 dage efterfulgt af 250 mg p.o. 1 gang dgl., samlet behandlingstid 7 dage.

Forsigtighed ved stærkt nedsat leverfunktion. 

• Allergi over for makrolidantibiotika
• Samtidig behandling med sekalealkaloider.

Allergiske reaktioner 

Hvis der opstår allergiske reaktioner, skal azithromycin seponeres. De allergiske symptomer kan komme igen efter seponering.  

Alvorlige hud- og overfølsomhedsreaktioner 

Der er set sjældne tilfælde af alvorlige, allergiske reaktioner, herunder angioødem og anafylaksi (i sjældne tilfælde med dødelig udgang), svære kutane bivirkninger (SCAR), herunder Stevens‑Johnsons syndrom (SJS), toksisk epidermal nekrolyse (TEN), lægemiddelreaktion med eosinofili og systemiske symptomer (DRESS) og akut generaliseret eksantematøs pustulose (AGEP), som kan være livstruende eller dødelige. Patienten skal informeres om tegn og symptomer og overvåges nøje for hudreaktioner. 

Forlænget QT‑interval 

Der er set forlænget hjerterepolarisering og QT‑interval, som medfører en risiko for at udvikle hjertearytmi og torsades de pointes, ved behandling med andre makrolider, herunder azithromycin. Da følgende forhold kan føre til en øget risiko for ventrikulære arytmier (herunder torsade de pointes), som kan føre til hjertestop, skal azithromycin derfor anvendes med forsigtighed hos patienter med eksisterende proarytmiske lidelser (særligt kvinder og ældre). 

Hepatotoksicitet 

Da leveren er den primære eliminationsvej for azithromycin, skal anvendelse af azithromycin ske med forsigtighed ved signifikant leversygdom. Der er rapporteret om tilfælde med fulminant hepatitis, som potentielt kan medføre livstruende leversvigt. 

Clostridioides difficile-associeret diarré (CDAD), pseudomembranøs colitis 

Der er rapporteret om CDAD og pseudomembranøs colitis ved administration af azithromycin. Sværhedsgraden kan variere fra let diarré til colitis med dødelig udgang. CDAD og pseudomembranøs colitis skal overvejes hos patienter, som får diarré under eller efter administration af azithromycin. Seponering af behandlingen og anvendelse af understøttende foranstaltninger sammen med administration af specifik behandling for C. difficile skal overvejes. Der må ikke gives antiperistaltika. 

Myasthenia gravis 

Der er set eksacerbation af symptomerne på myasthenia gravis og ny debut af myasthenia-syndrom hos patienter, der fik behandling med azithromycin. 

Potentiale for resistens 

Azithromycin kan fremme udviklingen af resistens som følge af de tilknyttede langvarige og faldende niveauer i plasma og væv efter afslutning af behandlingen. Behandling må derfor kun iværksættes efter nøje vurdering af fordele og risici, under hensyntagen til den lokale prævalens af resistens, og når foretrukne behandlingsforløb ikke er indiceret. 

• Azithromycin kan muligvis øge virkningen af sekalealkaloider med risiko for ergotisme. Kombinationen er kontraindiceret.
• Absorptionen af azithromycin hæmmes ved samtidig indgift af antacida.
• Azithromycin virker in vitro antagonistisk på den baktericide effekt af penicilliner og cefalosporiner.
• Der bør udvises forsigtighed ved samtidig administration af astemizol og alfentanil og azithromycin, da da disse lægemidler har forstærkende virkning, når de anvendes sammen med makrolidantibiotikummet erythromycin.
• Azithromycin kan øge koncentrationen af:
  • ciclosporin
  • colchicin
  • digoxin
  • pimozid
  • tacrolimus
• Forsigtighed ved administration af lægemidler, der forlænger QT-intervallet, fx amiodaron og andre klasse IA og III antiarytmika samt ved behandling med fx warfarin. og hydroxychloroquin.
• Rifabutin. Azithromycin kan øge forekomsten af bivirkninger under behandling med rifabutin. Der er observeret neutropeni hos patienter, der blev behandlet med azithromycin og rifabutin samtidigt. Skønt neutropeni er forbundet med brugen af rifabutin, er sammenhængen med kombinationen med azithromycin ikke fastslået.
• Zidovudin. Administration af azithromycin (enkeltdoser på 1.000 mg og gentagne doser på 1.200 mg eller 600 mg) øger koncentrationen af fosforyleret zidovudin (den klinisk aktive metabolit) i mononukleære celler i perifert blod.
• Statiner. Efter markedsføringen er der indberettet tilfælde af rhabdomyolyse hos patienter, der fik azithromycin sammen med statiner fx atorvastatin.
• Efter markedsføringen er der modtaget indberetninger om forstærket antikoagulation efter samtidig administration af azithromycin og orale antikoagulantia af coumarintypen fx warfarin. Selvom der ikke er fastlagt en årsagsmæssig sammenhæng, bør hyppigheden af protombintidsmonitorering overvejes, når azithromycin anvendes hos patienter, der får orale antikoagulantia af coumarintypen.

Baggrund: Der er data for mere end 7.500 eksponerede gravide, heraf mere end 6.000 1. trimester-eksponerede, uden tegn på overhyppighed af uønsket fosterpåvirkning.  

Evt. indhold af benzylalkohol 

Visse formuleringer (Azithromycin "Stada", pulver til oral suspension) indeholder benzylalkohol der kræver forsigtighed ved brug af høje doser til gravide og ammende. Læs mere her. 

Se også: Klassifikation - graviditet 

Baggrund: Den vægtjusterede dosis er ca. 5 %, og barnet vil tilføres doser væsentligt under anbefalede terapeutiske doser. 

Evt. indhold af benzylalkohol 

Visse formuleringer (Azithromycin "Stada", pulver til oral suspension) indeholder benzylalkohol der kræver forsigtighed ved brug af høje doser til gravide og ammende. Læs mere her. 

Alkohol og Amzolynic påvirker ikke hinanden. 

Følg dog altid Sundhedsstyrelsens anbefalinger om genstandsgrænser. 

• Bindes reversibelt til 50S-delen af bakteriernes ribosomer, hvorved proteinsyntesen hæmmes.
• Virker derfor bakteriostatisk.
• Mikrobiologisk virkningsspektrum
  • Alle grampositive kokker, således på:
    • Streptococcus pyogenes
    • Streptococcus pneumoniae
    • Staphylococcus aureus
  • Gramnegative diplokokker som:
    • Neisseria gonorrhoeae
    • Moraxella catarrhalis
  • Enkelte små gramnegative stave, således på:
    • Bordetella pertussis
    • Legionella spp.
    • Campylobacter spp.
    • Helicobacter pylori
    • Borrelia burgdorferi
  • Desuden på:
    • Mycoplasma pneumoniae
    • Mycoplasma genitalium
    • Chlamydia psittaci
    • Chlamydia trachomatis
    • Chlamydia pneumoniae.
• Da der er total krydsresistens mellem alle makroliderne, anvendes erythromycin til følsomhedsbestemmelse.

• Terminal plasmahalveringstid ca. 40 timer.
• Ca. 50 % udskilles uomdannet med galden og ca. 12 % gennem nyrerne.
• Oral administration. Biotilgængelighed ca. 35 %. Maksimal plasmakoncentration efter 2-3 timer.

Håndtering 

Infusionsvæske 

• Tilberedning af infusionsvæske
  • Indholdet af et hætteglas opløses i 4,8 ml sterilt vand (100 mg/ml).
  • Fortyndes derefter med 500 ml eller 250 ml infusionsvæske (henholdsvis 1 mg/ml og 2 mg/ml).
• Forligelighed ved infusion
  Blandbar med isotonisk natriumchlorid-infusionsvæske, isotonisk glucose-infusionsvæske og Ringer-lactat-infusionsvæske.

Holdbarhed 

Infusionsvæske 

• Den koncentrerede opløsning er kemisk holdbar i 48 timer ved stuetemperatur og ved 2-8 °C.
• Den fortyndede opløsning (fremstillet iht. instruktion) skal anvendes umiddelbart, men er kemisk holdbar i 24 timer ved 2-8 °C.