AGAMREE®

Oral opløsning. 1 ml indeholder 40 mg vamorolon. 

Børn og voksne < 40 kg  

Sædvanligvis 6 mg/kg legemsvægt 1 gang dgl.  

Børn og voksne ≥ 40 kg  

Sædvanligvis 240 mg (6ml) 1 gang dgl.  

Bemærk:  

• Dosis kan nedtitreres til 4 mg/kg/dag eller 2 mg/kg/dag afhængigt af individuel tolerance.
• Sikkerhed og virkning hos børn < 4 år er ikke klarlagt.

Moderat nedsat leverfunktion (Child-Pugh B).  

• Voksne og børn < 40 kg: 2 mg/kg/dag.
• Børn og voksne ≥ 40 kg: 80 mg dgl.

Bør ikke anvendes ved stærkt nedsat leverfunktion (Child-Pugh B).  

Dosisnedtrapning bør ske gradvist over flere uger i trin af ca. 20 % sænkning i forhold til det tidligere dosisniveau. Varigheden af hvert trin i nedtrapningen bør tilpasses afhængigt af individuel tolerance. 

Levende eller levende svækkede vacciner givet inden for 6 uger før behandlingsstart og under behandlingen.  

Påvirkning af endokrine funktioner 

• Fæokromocytom
• Risiko for sekundær binyreinsufficiens pga. dosisafhængig og reversibel suppression af hypothalamus-hypofyse-binyreaksen (HPA-aksen), som kan vare ved i flere måneder efter seponering af langvarig behandling. Graden af kronisk binyreinsufficiens varierer blandt patienterne og afhænger af dosis og behandlingens varighed.
• Akut binyreinsufficiens (også kaldet binyrekrise) kan forekomme i en periode med øget stress, eller hvis vamorolon-dosis nedsættes eller seponeres pludseligt. Denne tilstand kan være dødelig. Symptomer på binyrekrise kan omfatte ekstrem træthed, uventet svaghed, opkastning, svimmelhed eller forvirring. Risikoen sænkes ved gradvist at nedsætte dosis, når behandlingen nedtitreres eller seponeres.
• I perioder med øget stress (fx akut infektion, traumatiske skader eller kirurgisk indgreb), bør patienterne overvåges for tegn på akut binyreinsufficiens, og den regelmæssige behandling bør midlertidigt suppleres med systemisk hydrocortison for at forebygge risikoen for binyrekrise.

• Patienten bør rådes til at bære patientinformationskortet med vigtige sikkerhedsoplysninger til støtte for tidlig genkendelse og behandling af binyrekrise på sig.
• Et "steroidabstinenssyndrom", som tilsyneladende ikke er forbundet med binyrebarkinsufficiens, kan også forekomme efter pludselig seponering af glukokortikoider. Dette syndrom omfatter symptomer som anoreksi, kvalme, opkastning, letargi, hovedpine, feber, ledsmerter, deskvamation, myalgi og/eller vægttab. Disse virkninger menes at skyldes den pludselige ændring i glukokortikoidkoncentrationen snarere end lave glukokortikoidniveauer.

Andre forsigtigheder 

• Patienter kan skifte fra anden oral glukokortikoidbehandling (prednison eller deflazacort) uden behov for afbrydelse af behandlingen eller en periode med forudgående nedsættelse af glukokortikoid-dosis.

• Ændringer i patientens skjoldbruskkirtelstatus kan nødvendiggøre en dosisjustering.
• Glukokortikoider kan inducere posterior subkapsulær katarakt, glaukom med potentiel beskadigelse af de optiske nerver og kan øge risikoen for sekundære øjeninfektioner forårsaget af bakterier, svampe eller virus.
• Aktivering af latente infektioner eller forværring af alvorlige infektioner kan forekomme. Disse infektioner kan ligefrem være dødelige, hvorfor udviklingen af infektioner bør overvåges. Supplering med hydrocortison bør overvejes hos patienter med moderate eller svære infektioner, som er i behandling med vamorolon.
• Langvarig behandling med kortikosteroider kan øge risikoen for diabetes. Blodsukkeret bør overvåges med regelmæssige intervaller hos patienter, der er i kronisk behandling med vamorolon.
• Respons på levende eller levende, svækkede vacciner kan ændres hos patienter, der får behandling med glukokortikoider. Risikoen ved AGAMREE® er ukendt. Levende, svækkede eller levende vacciner bør administreres mindst 6 uger før opstart af behandling. Hos patienter, der ikke tidligere har haft skoldkopper eller er vaccineret, bør vaccination mod varicella zoster-virus initieres før behandlingen.
• Forsigtighed hos patienter, som har eller kan være prædisponerede for tromboemboliske forstyrrelser.
• Vamorolon bør anvendes med forsigtighed ved behandling af patienter med kendt overfølsomhed over for glukokortikoider.

• Potentialet for lægemiddelinteraktioner, der involverer UGT'er, er ikke fuldt ud vurderet, og derfor bør samtidig behandling med alle UGT-hæmmere undgås. Hvis behandlingen er medicinsk nødvendig, bør de anvendes med forsigtighed.
• Vamorolon virker som antagonist på mineralokortikoidreceptoren. Det anbefales, at kaliumindholdet overvåges i en måned efter påbegyndelse af en kombination af vamorolon og en mineralokortikoidreceptorantagonist, da dosisnedsættelse af mineralokortikoidreceptorantagonisten kan blive nødvendig.
• Samtidig administration af den stærke CYP3A4-hæmmer itraconazol medfører stigning i plasmakoncentrationstidskurven på 1,45 gange hos raske forsøgspersoner. Den anbefalede dosis vamorolon ved administration sammen med stærke CYP3A4-hæmmere (fx clarithromycin, voriconazol og grapejuice) er 4 mg/kg/dag.
• Stærke CYP3A4-induktorer eller stærke PXR-induktorer (fx carbamazepin, phenytoin, rifampicin og perikon) kan mindske plasmakoncentrationen af vamorolon og føre til manglende virkning.

Baggrund: Der er ikke humane data, som tillader et meningsfyldt risikoestimat. Systemisk anvendelse af binyrebarkhormon synes overordnet ikke forbundet med en øget risiko for uønsket fosterpåvirkning. Der er ikke specifikke data for vamorolon. 

Se også: Klassifikation - graviditet 

Kvinder i den fertile alder. 

Produktresumeet anbefaler brug af sikker kontraception under behandling 

Baggrund: Der er ikke kvantitative data for udskillelse i modermælk. 

Alkohol og AGAMREE® påvirker ikke hinanden. 

Følg dog altid Sundhedsstyrelsens anbefalinger om genstandsgrænser. 

Vamorolon er et kortikosteroid, der virker antiinflammatorisk. Det binder sig til glukokortikoidreceptoren og hæmmer en vigtig inflammatorisk signalvej (NF-kB). Samtidig blokerer det aktiveringen af mineralokortikoidreceptoren, som normalt stimuleres af aldosteron. På grund af sin kemiske struktur bliver vamorolon sandsynligvis ikke omdannet af visse enzymer (11ß-HSD), og derfor forstærkes det ikke lokalt i vævet. Den præcise måde, hvorpå det virker hos patienter med Duchenne muskeldystrofi (DMD), er dog stadig ukendt. 

• Tmax ca. 2 timer
• Fordelingsvolumen for en DMD-patient (med en legemsvægt på 20 kg) er 28,5 l.
• Den vigtigste eliminationsvej er metabolisering via flere fase I- og fase II-veje, såsom glukuronidering, hydroxylering og reduktion, med efterfølgende udskillelse af metabolitter i urin og fæces. Hovedmetabolitterne i urinen er glukuronider.
• Halveringstid T1/2 ca. 2 t.
• Vamorolon akkumuleres ikke ved gentagen administration.

Håndtering  

• Omrystes før brug.
• Kun den medfølgende orale sprøjte må anvendes til dosering.
• Sprøjten skilles ad, skylles under koldt vand og lufttørres efter brug.
• Hver sprøjte kan anvendes i op til 45 dage.

Holdbarhed  

Efter åbning: 

• Opbevares i køleskab (2-8 °C) i opretstående stilling.
• Kan opbevares i køleskab i højst 3 måneder efter anbrud.