Inbrija®

N04BA01
 
 

Anvendelsesområder

Til lejlighedsvis behandling af episoder af motoriske udsving (OFF-episoder) hos voksne patienter med Parkinsons sygdom (PD), som behandles med en levodopa/dopa-decarboxylasehæmmer. 

Se endvidere:

Dispenseringsform

Inhalationspulver i en hård kapsel. Hver kapsel indeholder 42 mg levodopa og hver leveret dosis er 33 mg levodopa. 

Doseringsforslag

Voksne: ved begyndende OFF-symptomer. 

  • 2 kapsler (66 mg levodopa) pr. OFF-episode, op til 5 gange dagligt, højst 10 kapsler (330 mg) i døgnet.
  • Der bør ikke tages mere end 2 kapsler pr. OFF-episode og der bør gå højst 10 minutter mellem de to inhalationer.
  • Kun til inhalation.
  • Kapslerne må ikke synkes. Hvis kapslen ikke "hvirvler" under inhalation, kan en dybere og længere indånding eller rengøring af mundstykket være nødvendig.

For yderligere info se indlægssedlen. 

 

 

Bemærk: 

  • Patienten skal kunne erkende indtræden af OFF-episoder og selv kunne klargøre inhalatoren, alternativt med hjælp fra en omsorgsperson.
  • Erfaring savnes vedr. børn og unge < 18 år.
  • Erfaring hos patienter ≥ 75 år er begrænset.

Børn og unge

  • Forsigtighed, ingen eller begrænset erfaring

    0-18 år

    Erfaring savnes ved behandling af børn og unge under 18 år. Sikkerhed og virkning er ikke klarlagt. Der foreligger ingen data.  

Nedsat nyrefunktion

forsigtighed

GFR Advarsel
<30 ml/min.

Der foreligger ingen data ved nedsat nyrefunktion. 

Bør anvendes med forsigtighed ved svær nyresygdom. 

Nedsat leverfunktion

Erfaring savnes ved nedsat leverfunktion. Forsigtighed ved svært nedsat leverfunktion. 


Se endvidere

Instruktioner og anden information

 

Kontraindikationer

  • Snævervinklet glaukom.
  • Fæokromocytom.
  • Malignt Neuroleptika Syndrom eller ikke-traumatisk rhabdomyolyse i anamnesen.
  • Samtidig behandling med non-selektive MAO-hæmmere (isocarboxazid, linezolid) eller selektive MAO-A-hæmmere (moclobemid). Disse skal seponeres mindst to uger før behandlingsstart. Selektive MAO B-hæmmere (fx selegilin) er ikke kontraindicerede, men kan være forbundet med ortostatisk hypotension med behov for nøje overvågning. En kombination af selektive MAO A- og MAO B-hæmmere virker som non-selektiv MAO-hæmning og bør derfor ikke gives sammen med levodopa.

Forsigtighedsregler

Bronkospasme 

Bør ikke anvendes til patienter med astma, kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) eller anden kronisk underliggende lungesygdom på grund af risiko for bronkospasme.  

 

Somnolens 

Episoder med uvarslede søvnanfald er beskrevet, og patienten bør løbende udspørges og advares mod disse symptomer. Forsigtighed tilrådes ved bilkørsel eller betjening af maskiner.  

 

Hyperpyreksi og forvirring ved seponering 

Ved pludselig seponering af levodopa er malignt neuroleptikasyndrom-lignende tilstand rapporteret. Patienten bør derfor observeres omhyggeligt, når levodopa reduceres pludseligt eller seponeres, især hvis patienten er i samtidig behandling med antipsykotika.  

 

Mentale forstyrrelser 

Levodopabehandling kan medføre nye eller forværrede mentale og adfærdsmæssige forstyrrelser, såsom psykotiske symptomer, hallucinationer, depression, angst, aggressivitet eller delirium. Patienter med tidligere eller aktuelle psykotiske lidelser skal behandles med forsigtighed, da levodopa kan forværre psykosen. Desuden kan antipsykotika både forstærke Parkinson-symptomer og mindske effekten af levodopa, hvorfor samtidig behandling kræver nøje overvågning.  

 

Impulskontrolforstyrrelser 

Patienter skal monitoreres regelmæssigt for udvikling af patologiske vane- og impulshandlinger herunder ludomani, forøget libido, hyperseksualitet, kompulsivt forbrug eller købetrang, overspisning og tvangsspisning. Det anbefales at genoverveje behandlingen, hvis disse symptomer udvikles.  

 

Dyskinesi 

Der er risiko for dyskinesi hvor dosisjustering kan være nødvendig.  

 

Kardiovaskulær sygdom 

Forsigtighed ved alvorlig hjertesygdom, herunder tidligere AMI med hjertearytmi.  

 

Mavesår 

Forsigtighed ved tidligere ulcussygdom (risiko for gastro-intestinal blødning).  

 

Glaukom 

Patienter med kronisk glaukom kan behandles forudsat behandling og kontrol af glaukom.  

 

Melanom 

Epidemiologiske studier har vist, at patienter med Parkinsons sygdom har en højere risiko (2 til ca.6 gange højere) for at udvikle melanom end den almene befolkning. Det er uklart, om den observerede forhøjede risiko skyldtes Parkinsons sygdom eller andre faktorer, såsom lægemidler anvendt til behandling af Parkinsons sygdom. Periodiske hudundersøgelser anbefales.  

 

Ortostatisk hypotension 

Levodopa kan forårsage ortostatisk hypotension. Forsigtighed ved samtidig anvendelse af lægemidler, der kan forårsage ortostatisk hypotension, fx antihypertensiva.  

 

Interkurrent luftvejsinfektion 

Der er begrænset mængde data om anvendelsen af Inbrija® under en luftvejsinfektion. Individuel vurdering af sværhedsgraden af luftvejsinfektionen forudsætter om behandling skal fortsætte eller pauseres.  

 

Interferens med test 

Levodopa kan give falsk positive eller negative laboratorieresultater (fx ketonuri, glukosuri, Coombs test, blod-urinstof-nitrogen BUN), samt forhøjelse af leverfunktionstests.  

Bivirkninger

Bivirkninger rapporteret med oral levodopa. 

* Bivikninger rapporteret med levodopa i inhalationsform. 

Registrerede bivirkninger

Systemorganklasse Potentielt alvorlige bivirkninger Oftest ikke alvorlige bivirkninger
Almindelige (1-10 %)
Mave-tarm-kanalen Kvalme*, Opkastning*
Infektioner og parasitære sygdomme Luftvejsinfektion*
Traumer, forgiftninger og behandlingskomplikationer Faldtendens*
Nervesystemet Dyskinesier*
Luftveje, thorax og mediastinum Halsirritation*
Ikke kendt hyppighed
Blod og lymfesystem Agranulocytose, Anæmi, Leukopeni, Trombocytopeni
Hjerte Supraventrikulær ekstrasystoli Palpitationer
Øjne Dobbeltsyn, Sløret syn Pupildilatation
Mave-tarm-kanalen Abdominalsmerter, Gastro-duodenale ulcera, Gastro-intestinal blødning Brændende fornemmelse på tungen, Diarré, Dyspepsi, Flatulens, Hikke, Misfarvning af spyt* og nasalt sekret*, Mundtørhed, Obstipation, Synkebesvær, Tænderskæren, Øget spytsekretion
Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet Malignt neuroleptikasyndrom Kraftesløshed, Træthed, Utilpashed
Immunsystemet Allergisk ødem, Angioødem Urticaria
Undersøgelser Forhøjet ALAT/ASAT og laktatdehydrogenase, Forhøjet basisk fosfatase i blodet, Forhøjet bilirubin, Forhøjet blodglucose, Forhøjet serum-urat, Nedsat hæmatokritværdi, Nedsat hæmoglobin Forhøjet kreatinin i blodet, Positiv Coombs' test  , leukocyt og bakterie test., Vægttab, Vægtøgning
Metabolisme og ernæring Hypofagi
Knogler, led, muskler og bindevæv Kramper, Muskelspasmer
Benigne, maligne og uspecificerede neoplasmer Malignt melanom
Nervesystemet Ataksi, Dystoni, Forværring af parkinsonisme, Gangforstyrrelser, Horners syndrom, Okulogyration, Paræstesier, Svimmelhed, Tremor, Trismus, Uvarslede søvnanfald, On-off-fænomen Blefarospasme, Hovedpine, Restless legs syndrome
Psykiske forstyrrelser Agitation, Angst, Demens, Depression, Dopaminergt dysreguleringssyndrom, Eufori, Hallucinationer, Impulskontrolforstyrrelser, Kognitiv dysfunktion, Konfusion, Psykiske ændringer, Psykose, Selvmordsadfærd, Somnolens Abnorme drømme, Søvnløshed
Nyrer og urinveje Hæmaturi, Inkontinens, Urinretention Misfarvning af urinen
Det reproduktive system og mammae Priapisme Smerter i brysterne, Øget libido
Luftveje, thorax og mediastinum Dysfoni, Dyspnø, Unormal respiration
Hud og subkutane væv Alopeci, Purpura  (Henoch-Schonleins) Hudkløe, Hududslæt, Misfarvning af sved, Øget svedtendens
Vaskulære sygdomme Hypertension, Ortostatisk hypotension, Synkope, Tromboflebitis, Ødemer Hedeture

Kliniske aspekter

De hyppigste bivirkninger, der er rapporteret i kliniske studier var, hoste (15,6 %) oftest inden for de første 30 dage, fald (8,7 %), øvre luftvejsinfektion (5,8 %), dyskinesi (5,7 %) og misfarvet opspyt (2, 8 %). 

Interaktioner

Anden medicin sammen med Inbrija®
  • Non-selektive MAO-hæmmere (fx isocarboxazid, linezolid) er kontraindiceret og skal seponeres mindst 14 dage før behandling med levodopa påbegyndes.
  • Samtidig anvendelse af selektive MAO-B-hæmmere (fx selegilin, rasagilin, safinamid) kan øge risikoen for ortostatisk hypotension. Patienter bør overvåges nøje.
  • Dopamin D2-receptorantagonister (fx phenothiaziner, butyrophenoner, risperidon, metoclopramid) og isoniazid kan nedsætte effekten af levodopa. Patienter bør overvåges for forværring af parkinsonsymptomer.
  • Symptomatisk postural hypotension kan opstå ved samtidig behandling med antihypertensiva. Dosisjustering af antihypertensiva kan være nødvendig.
  • Antikolinergika kan dæmpe tremor, men samtidig øge risikoen for ufrivillige bevægelser og kognitiv forværring og nedsætte absorptionen af levodopa. Dosisjustering kan være nødvendig.
  • COMT-hæmmere (fx entacapon) kan øge biotilgængeligheden af levodopa. Dosisjustering kan være nødvendig.
  • Der er rapporteret sjældne tilfælde af hypertension og dyskinesi ved samtidig brug af tricykliske antidepressiva og levodopa.
  • Samtidig brug af amantadin og levodopa kan øge risikoen for konfusion, hallucinationer og andre atropinlignende bivirkninger.

Graviditet

Bør ikke anvendes, utilstrækkelige data.
Bør ikke anvendes, utilstrækkelige data.

Baggrund: Der er ikke humane data som tillader et meningsfyldt risikoestimat. 

Se også: Klassifikation - graviditet 

Amning

Bør ikke anvendes, utilstrækkelige data.
Bør ikke anvendes, utilstrækkelige data.

Baggrund: Der er ikke kvantitative data for udskillelse i modermælk. 

Trafik

Forsigtighed tilrådes ved bilkørsel og maskinbetjening.
Levodopa kan medføre søvnighed og svimmelhed. 

Bloddonor

Bloddoner
Må ikke tappes. (1 døgns karantæne).

Doping

Ingen restriktioner

Ingen restriktioner 

Læs mere om Doping 

Alkohol

Alkohol: Alkohol og Inbrija® påvirker ikke hinanden.Følg dog altid Sundhedsstyrelsens anbefalinger om genstandsgrænser.

Alkohol og Inbrija® påvirker ikke hinanden. 

Følg dog altid Sundhedsstyrelsens anbefalinger om genstandsgrænser

Farmakodynamik

Symptomer på Parkinsons sygdom er - med visse undtagelser - forbundet med mangel på dopamin i de basale ganglier.  

Levodopa er et forstadie til dopamin. Inhaleret levodopa kan anvendes som supplement til dopaminerg baggrundsbehandling for at afkorte OFF-episoder. 

Farmakokinetik

  • Maksimal plasmakoncentration opnås efter ca. 30 minutter.
  • Biotilgængelighed ca. 88 %
  • Fordelingsvolumen ca. 2,4 l/kg.
  • Plasmahalveringstid ca. 2,3 timer (ved samtidig carbidopa).

Holdbarhed og opbevaring

Holdbarhed og opbevaring

Håndtering 

  • Kapslerne må først tages ud af blisteren umiddelbart før brug.
  • Inhalatoren skal kasseres, når alle kapslerne er anvendt.

 

Holdbarhed 

Opbevares i original emballage for at beskytte mod lys og fugt. 

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Disp.form og styrke Vnr. Pakning Pris Pris enh.   Pris DDD.  
(B) inhalationspulver, kapsler 33 mg
Inbrija
073509
92 stk. (unit-dose)
3.957,30 43,01

Foto og identifikation

Foto

Inhalationspulver, kapsler  33 mg  (kun til brug i inhalator)

Præg:
Sort linje, A42
Kærv: Ikke relevant
Farve: Hvid
Mål i mm: 23,4 x 8,4
Vi har desværre pt. ikke et foto af denne dispenseringsform og styrke
 
 
 
 
 

Revisionsdato

17.02.2026 . Priserne er dog gældende pr. mandag den 16. marts 2026

Der kan forekomme forskelle mellem lægemiddelbeskrivelsen og indlægssedlen eller det myndighedsgodkendte produktresumé. Det skyldes, at Medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og medicinvirksomhedernes information med andre kilder. Lægemiddelbeskrivelsen og anden information i Medicin.dk’s produkter er til generel vejledning og kan ikke erstatte professionel medicinsk rådgivning.

Konsulter altid en læge eller anden sundhedsprofessionel ved spørgsmål om medicin, dosering eller behandling.

Læs mere om Brugervilkår og ansvar .

Gå til toppen af siden...