Kaliumklorid-glukose "SAD"

Infusionsvæske. 1 l indeholder 37,5 g (189 mmol) glucose (som monohydrat) og 3,8 g kaliumchlorid. 

Individuel. 

Dosis afhænger af patientens elektrolytstatus. 

Til parenteral substitution af dagligt behov 

• 1-1,5 l i.v. i døgnet.
• Infusionshastigheden bør sædvanligvis ikke overskride 10 ml (0,5 mmol kalium)/kg legemsvægt/time.

• Hyperkaliæmi
• Binyrebarkinsufficiens.

• Samtidig indgift af insulin kan være nødvendigt ved diabetes mellitus.
• Hjerteglykosidforgiftning med atrio-ventrikulært blok
• Tilstande med forhøjet intrakranielt tryk.
• Overbehandling kan forårsage kardiopulmonale komplikationer i form af arytmier, lungestase og lungeødem, også hos patienter uden kendt hjertesygdom.
• Infusionsvæsken kan blive ekstremt hypoton efter indgivelse pga. glucosemetabolismen. Natriumindholdet i blodet skal følges, og hyponatriæmi med symptomer i form af ændret bevidsthedsniveau eller kramper korrigeres med infusion af 3 % (30 mg/ml) natriumchlorid-infusionsvæske 2 ml/kg legemsvægt givet over 5 minutter og gentaget maksimalt 3 gange. Efterfølgende monitoreres plasma-natrium og behandling, så plasma-natrium ikke stiger for hurtigt.
• Monitorering af væske-, elektrolyt- og syre-base-status ved indgift af større mængde og daglig indgift pga. risiko for udvikling af dyshydrering, hospitalserhvervet hyponatriæmi, hyperkaliæmi og alkalose.

• Samtidig indgift af kaliumbesparende diuretika hos patienter med nedsat nyrefunktion øger risikoen for hyperkaliæmi. Risikoen er især øget ved samtidig indgift af ACE-hæmmere på grund af ACE-hæmmernes aldosteron-sekretionshæmmende virkning.
• Behandlingsbetinget hyperkaliæmi og/eller hypocalcæmi kan nedsætte myokardiets følsomhed for hjerteglykosider.

Baggrund: Fysiologisk substitution. 

Se endvidere Klassifikation - graviditet. 

Generelt gælder, at intravenøst drop og/eller indsprøjtninger af mere end 100 ml væske over 12 timer er forbudt med undtagelse af lovligt modtaget behandling i forbindelse med behandling på hospital, kirurgiske procedurer eller kliniske diagnostiske undersøgelser. 

Kalium: Se Hyperkaliæmi. 

• Elektrolytter gives for at opnå eller bibeholde normale osmotiske forhold i såvel det ekstracellulære og intracellulære rum.
• Glucose udgør den væsentligste energikilde i cellemetabolisme.

lucose metaboliseres primært til glycogen (energilagring) og ved glykolyse (energifrigivelse).