Vipdomet

Tabletter. 1 tablet (filmovertrukken) indeholder: 

• 12,5 mg alogliptin (som benzoat) og 850 mg metforminhydrochlorid
• 12,5 mg alogliptin (som benzoat) og 1.000 mg metforminhydrochlorid.

Dosis afhængig af individuel behandling. 

Ikke tilstrækkelig regulering med metformin 

• Voksne. 12,5 mg/850 mg eller 12,5 mg/1.000 mg 2 gange dgl.

Ikke tilstrækkelig regulering med kombination af metformin og pioglitazon 

• Voksne. 12,5 mg/850 mg eller 12,5 mg/1.000 mg 2 gange dgl. sammen med uændret pioglitazon-dosis.

Ikke tilstrækkelig regulering med kombination af insulin og metformin 

• Voksne. 12,5 mg/850 mg eller 12,5 mg/1.000 mg 2 gange dgl.

Skift fra alogliptin og metformin som enkeltstoftabletter, evt. i kombination med insulin 

• Voksne. Uændret dosis af både alogliptin og metformin.

Bemærk: 

• Højst 25 mg alogliptin dgl.
• Erfaring savnes vedr. børn < 18 år.

Kontraindiceret ved nedsat leverfunktion. 

• Tidligere alvorlig hypersensitivitetsreaktion, herunder anafylaktisk reaktion og angioødem
• Overfølsomhed over for en DPP-IV-hæmmer
• Akut metabolisk acidose, fx diabetisk ketoacidose og laktatacidose
• Diabetisk prækoma
• Tilstande med påvirket almen tilstand med risiko for vævshypoxi, dehydrering og påvirket nyrefunktion, fx septisk eller cirkulatorisk shock, respirationssvigt og opkastninger for at reducere risikoen for laktatacidose
• Større operative indgreb, se behandling ved elektive operationer under anvendelsesområde i insulin
• Akutte tilstande, der kan påvirke nyrefunktionen, fx dehydrering, alvorlig infektion eller shock
• Akut alkoholforgiftning og alkoholisme
• Sulfonylurinstof.
• Ved mistanke om bulløs pemfigoid skal behandlingen seponeres.

• Må ikke anvendes til patienter med type 1-diabetes.
• I kombination med insulin eller pioglitazon og metformin bør nedsat dosis af disse overvejes pga. forhøjet risiko for hypoglykæmi.
• Metformin skal seponeres på tidspunktet for kirurgi under universel, spinal eller epidural anæstesi. Behandlingen må tidligst genoptages 48 timer efter operation eller genoptagelse af oral ernæring og kun efter, at nyrefunktionen er blevet revurderet og fundet normal.
• Nyrefunktion bør kontrolleres før opstart af behandling og derefter mindst en gang om året, dog mindst 2-4 gange om året hos patienter med GFR-værdier ved øvre grænse af det normale samt hos ældre.
• Metformin pauseres ved manglende fødeindtagelse, ved betydende akut sygdom med risiko for dehydrering og ved nyresvigt.
• Risikoen for laktatacidose skal tages i betragtning ved uspecifikke symptomer, som fx muskelkramper i forbindelse med dyspepsi og svær kraftesløshed. Symptomer på laktatacidose er hyperventilation, abdominalsmerter og hypotermi efterfulgt af koma. Desuden vil diagnostiske laboratorieværdier vise nedsat pH i blodet, plasma-lactatværdier > 5 mmol/l, øget anion gap og lactat/pyruvat-forhold. Ved mistanke om metabolisk acidose bør metformin seponeres, og patienten bør straks indlægges. Lactat og metformin kan fjernes ved hæmodialyse.
• Patienten skal informeres om symptomer på akut pancreatitis. Ved mistanke om pancreatitis skal alogliptin seponeres.
• Akut pancreatitis i anamnesen.
• Metformin kan reducere niveauet af B12-vitamin. Risikoen for lave B12-vitaminniveauer øges med tiltagende metformindosis, behandlingsvarighed og/eller risikofaktorer, der er kendt for at forårsage B12-mangel. Ved mistanke (såsom anæmi eller neuropati) skal B12-niveauet monitoreres.

Kendt eller mistænkt mitokondriesygdom 

Metformin anbefales ikke grundet risiko for forværring af laktatacidose og neurologiske komplikationer ved fx.:  

• Syndromet mitokondriel encefalopati med laktatacidose og slagtilfælde-lignende episoder (MELAS)
• Maternel arvelig diabetes og døvhed (MIDD)

Ved tegn på MELAD eller MIDD skal Metformin seponeres.  

• Samtidig indgift af non-selektive β-blokkere medfører, at symptomerne på hypoglykæmi først optræder ved meget lave blodglucosekoncentrationer, og stigningen i blodsukkeret er langsom. β₁-selektive β-blokkere bør anvendes.
• Glukokortikoider nedsætter virkningen af antidiabetika på grund af antagonistisk virkning på glucosemetabolismen.
• ACE-hæmmere kan i sjældne tilfælde udløse hypoglykæmi.
• Ved kombination med iodholdigt røntgenkontraststof givet intravaskulært er der øget risiko for laktatacidose pga. nyrepåvirkning. Afhængig af nyrefunktionen skal metformin evt. pauseres, og behandlingen først genoptages 48 timer efter undersøgelsen, og kun efter at nyrefunktionen er blevet revurderet og fundet normal. Se Ikke-ioniske jodholdige kontraststoffer.

Baggrund: 

• Alogliptin: Der er ikke data for alogliptin, som tillader et meningsfyldt risikoestimat.
• Metformin: Se metformin.

Se også: Klassifikation - graviditet 

Forsigtighed ved indtag af alkohol under behandling med Vipdomet. 

Hvis patienten indtager noget mere alkohol end Sundhedsstyrelsen anbefaler, kan der opstå gastrointestinale gener, voldsom træthed og problemer med vejrtrækningen. 

Se. Antidiabetika (forgiftninger). 

Alogliptin 

• Hæmmer dipeptidylpeptidase og dermed enzymets hydrolyse af inkretinhormoner.
• Insulinfrigørelsen øges og glucagonnivauet reduceres afhængigt af glucosekoncentrationen.
• Alogliptin er vægtneutral.

Metformin 

• Øger insulinfølsomheden.
• Hæmmer glucoseabsorptionen fra tarmen.
• Øger den perifere glucoseoptagelse i cellerne.
• Hæmmer glucosenydannelsen i leveren.

Alogliptin 

• Biotilgængelighed ca. 100 %.
• Fordelingsvolumen ca. 6 l/kg.
• Maksimal plasmakoncentration efter 1-2 timer.
• Plasmahalveringstid ca. 21 timer.
• 60-70 % udskilles uomdannet gennem nyrerne.

Metformin 

• Biotilgængelighed 50-60 %.
• Maksimal plasmakoncentration efter 2,5 timer.
• Fordelingsvolumen 0,9-3,9 l/kg.
• Udskilles uomdannet gennem nyrerne.

Se endvidere tabel 1 i Orale antidiabetika.