Quinsair

Inhalationsvæske til nebulisator, opløsning. 1 ampul indeholder 240 mg levofloxacin. 

Voksne 

• 240 mg 2 gange dgl. i 28 dage.
• Dosisintervallet bør være ca. 12 timer.
• Efter 28 dages behandling holdes pause på 28 dage.

Bemærk: 

• Glemt dosis kan tages indtil 8 timer før næste dosis.
• Ved flere inhalationsbehandlinger bør rækkefølgen være:
  • bronkodilaterende middel (5-15 min før inhalation af mannitol)
  • mannitol
  • fysioterapi/motion
  • dornase alfa (hvis relevant)
  • levofloxacin.
• Inhaleres ufortyndet i løbet af 5 minutter vha. Zirela-nebulisatorhåndsæt og Zirela-aerosolhoved, se Egenskaber, håndtering og holdbarhed.
• Erfaring savnes vedr. ældre ≥ 65 år og børn < 18 år.

• Allergi over for andre quinoloner.
• Bør generelt ikke anvendes til patienter, som har haft tendinitis eller seneruptur relateret til behandling med quinoloner.
• Epilepsi
• Myasthenia gravis i anamnesen.

• jerteklapinsufficiens:

• Systemiske og inhalerede fluorquinoloner kan øge risikoen for hjerteklapinsufficiens, og brug af disse til patienter med risiko for hjerteklapinsufficiens bør derfor kun ske efter grundig vurdering af fordel-/risiko-forholdet og efter overvejelse af andre behandlingsmuligheder.
• Prædisposition for hjerteklapinsufficiens (medfødt eller præeksisterende hjerteklapsygdom) omfatter fx Marfans syndrom/Ehlers-Danlos syndrom, Turner-syndrom, Behcets sygdom, hypertension, reumatoid artritis og infektiøs endocarditis.
• Patienter skal informeres om at søge øjeblikkelig lægehjælp i tilfælde af akut dyspnø, nyopstået hjertebanken eller ved udvikling af væskeansamling i abdomen eller underekstremiteter.

• Forsigtighed ved risiko for QT-forlængelse:
  • Medfødt forlænget QT-interval
  • Samtidig behandling med lægemidler, der forlænger QT-intervallet
  • Klinisk betydende bradykardi
  • Svær hjerteinsufficiens
  • Myokardieinfarkt
  • Elektrolytforstyrrelser, fx hypokaliæmi.
• Bør gives med særlig forsigtighed til ældre, ved nedsat nyrefunktion, til organtransplanterede og ved samtidig behandling med glukokortikoider, fordi risikoen for fluorquinolon-induceret tendinitis og seneruptur kan forværres.
• Ved tegn på polyneuropati og senesygdomme, fx tendinitis (fx smertefuld hævelse eller inflammation) og seneruptur (specielt af akillessenen), skal behandlingen med levofloxacin seponeres.
• Patienter skal informeres om straks at kontakte læge/lægevagt i tilfælde af pludselige abdominal-, bryst- eller rygsmerter.
• Patienter skal informeres om:

• at afbryde behandlingen ved første tegn på tendinitis eller seneruptur samt straks kontakte egen læge og aflaste afficerede ekstremitet.
• at kontakte egen læge ved symptomer på neuropati, da levofloxacin bør seponeres for at hindre udvikling af irreversibel tilstand.

• Patienter skal informeres om straks at kontakte:

• Øjenlæge, hvis de oplever synsnedsættelse eller andre påvirkninger af øjnene.
• En læge, hvis de oplever pludselige mave-, bryst- eller rygsmerter.

• Patienter skal informeres om at kontakte egen læge, hvis der under behandling opstår symptomer på:
  • Leversygdom .
  • Perifer neuropati.
• Levofloxacin kan påvirke visse analyseresultater og derfor medføre:
  • Falsk positivt resultat ved bestemmelse af opiater i urin
  • Falsk negativt resultat ved dyrkningsmæssig undersøgelse for tuberkulose, idet levofloxacin kan hæmme væksten af Mycobacterium tuberculosis.
• Jf. studier øget risiko for aortaaneurisme og -dissektion efter indtagelse af fluorquinoloner, især hos den ældre. Ved familieanamnese med aneurismer, ved tidligere diagnose med aortaaneurisme og/eller -dissektion eller ved andre risikofaktorer/tilstande, der prædisponerer for aortaaneurisme og -dissektion (fx Marfans syndrom, vaskulær Ehlers-Danlos syndrom, Takayasus arteritis, kæmpecelle arteritis, Behcets sygdom, hypertension eller kendt aterosklerose) bør fluorquinoloner kun anvendes efter omhyggelig vurdering af fordel-/risiko-forhold og efter overvejelse af anden behandling. Patienter bør informeres om ved pludseligt opståede smerter i abdomen, bryst eller ryg at tage på skadestuen straks.

• Ved samtidig behandling med vitamin-K-antagonister bør udføres koagulationstests, da levofloxacin øger INR.
• Samtidig indgift af lægemidler, der forlænger QT-intervallet, øger risikoen for alvorlige kardielle bivirkninger i form af hjertearytmi, se Antiarytmika.
• Levofloxacin øger AUC for tacrolimus med op til ca. 25 %, og dosisjustering af tacrolimus kan være nødvendig.
• Samtidig brug af glukokortikoider bør undgås, se Forsigtighedsregler.

Baggrund: Der er ingen humane data. 

Generelt har fluorquinoloner i dyrestudier hos juvenilt afkom hos primater vist tegn på bruskskader, og der er forbehold for anvendelse hos børn og nyfødte. Dette er dog aldrig med sikkerhed påvist i humane data, og validiteten af denne ekstrapolation er omdiskuteret. 

Se også Klassifikation - graviditet 

Baggrund: Der er ingen data for udskillelse i modermælk. Generelt har fluorquinoloner i dyrestudier hos juvenilt afkom hos primater vist tegn på bruskskader, og der er forbehold for anvendelse hos børn og nyfødte. Dette er dog aldrig med sikkerhed påvist i humane data, og validiteten af denne ekstrapolation er omdiskuteret.  

• Hæmmer specifikt bakteriens DNA-gyrase og topoisomerase IV. 
• Hæmningen resulterer i bakteriedrab.

• Maksimal plasmakoncentration efter 0,5-1 time.
• Fordelingsvolumen ca. 3,6 l/kg.
• Plasmahalveringstid 5-7 timer.
• Udskilles primært gennem nyrerne.

Håndtering 

• Inhaleres ufortyndet i løbet af 5 minutter vha. Zirela-nebulisatorhåndsæt og Zirela-aerosolhoved, forbundet til en eBase-styreenhed eller en eFlow-rapid-styreenhed.
• Se endvidere medfølgende brugsvejledning.