Tobramycin og colistimethatnatrium til inhalation er især indiceret ved infektioner med gramnegative bakterier, som er resistente over for β-laktamantibiotika, eller til patienter, som er allergiske over for disse antibiotika. 

Aztreonam og levofloxacin kan anvendes til behandling af kronisk lungeinfektion forårsaget af Pseudomonas aeruginosa hos voksne med cystisk fibrose. 

Valget af præparater afhænger af bakteriernes resistensforhold. Som regel anvendes en kombination af præparater fra to forskellige antibiotika grupper ved P. aeruginosa, Acinetobacter spp. eller lignende multiresistente bakterier for at undgå yderligere resistensudvikling. 

Liposomal amikacin til inhalation virker på non-tuberkuløse mykobakterielle (NTM) lungeinfektioner forårsaget af Mycobacterium avium-kompleks (MAC) og anvendes hos voksne med begrænsede behandlingsmuligheder, som ikke har cystisk fibrose. 

Levofloxacin bør ikke anvendes ved stærkt nedsat nyrefunktion (GFR < 20 ml/min.). 

De øvrige antibakterielle midler til inhalation kan anvendes ved nedsat lever- og/eller nyrefunktion. 

Der henvises til de enkelte præparatbeskrivelser for yderligere information vedr. brug ved nedsat lever- og/eller nyrefunktion. 

• Aztreonam
  • Allergi over for aztreonam eller ceftazidim (sidekædefællesskab).
• Colistimethatnatrium (colistin)
  • Allergi over for polymyxiner
  • Myasthenia gravis
• Levofloxacin
  • Allergi over for quinoloner.
  • Bør generelt ikke anvendes til patienter, som har haft tendinitis eller seneruptur relateret til behandling med quinoloner.
  • Epilepsi.
  • Myasthenia gravis.
• Tobramycin
  • Allergi over for aminoglykosider.
• Amikacin
  • Allergi over for aminoglykosider.

Lokale bivirkninger er hyppige. 

Stemmeforandring opstår hos 13 % ved behandling med tobramycin; hoste og bronkospasme hos mere end 10 % ved behandling med colistimethatnatrium; stridor, hoste, pharyngitis og nasal tilstopning hos mere end 10 % ved behandling med aztreonam; dyspnø, hoste, hæmoptyse, øget bronkialsekretion, øget viskositet af bronkialsekretion og reduceret forceret respiratorisk volumen hos mere end 10 % ved behandling med levofloxacin; hæmoptyse, stemmeforandring, dyspnø, hoste (herunder produktiv hoste) hos mere end 10 % ved behandling med lipsomal amikacin. 

Systemiske bivirkninger kan forekomme. 

Ca. 10 % af inhaleret dosis når lungerne. Plasmakoncentrationen er ca. 5 % af koncentrationen efter intravenøs administration for tobramycin og colistimethatnatrium, ca. 1 % for aztreonam og ca. 50 % for levofloxacin. For levofloxacin forekommer individuelle variationer, og plasmakoncentrationen efter inhalation kan være på samme niveau som efter systemisk administration.