Delstrigo®

Tabletter. 1 tablet (filmovertrukken) indeholder 100 mg doravirin, 300 mg lamivudin og 245 mg tenofovirdisoproxil. 

Voksne og unge ≥ 12 år med legemsvægt ≥ 35 kg 

• 1 tablet 1 gang dgl.
• Ved samtidig brug af rifabutin øges dosis af doravirin til 100 mg 2 gange dgl. ved at tage enkeltstoftablet med doravirin (100 mg) ca. 12 timer efter kombinationstabletten. Samme dosering anvendes, hvis samtidig brug af andre moderate CYP3A-induktorer ikke kan undgås. Se endvidere Interaktioner.

Bemærk: 

• Erfaring savnes vedr. børn < 12 år og unge 12-18 år med legemsvægt < 35 kg.

Glemt dosis kan tages senest 12 timer efter tidspunktet for den glemte dosis. 

Erfaring savnes vedr. stærkt nedsat leverfunktion (Child-Pugh C).  

• Samtidig brug af potente CYP3A-enzyminduktorer, fx:
  • Carbamazepin
  • Enzalutamid
  • Lumacaftor
  • Oxcarbazepin
  • Phenobarbital
  • Phenytoin
  • Rifampicin
  • Naturlægemidler med perikon.

• Nyrefunktionen (eGFR og serum-fosfat) bør kontrolleres før behandlingsstart og derefter regelmæssigt.
  • Hos patienter uden renale risikofaktorer:
    • efter 3 måneders behandling
    • derefter hver 3.-6. måned.
  • Hos patienter med risiko for nedsat nyrefunktion:
    • hyppigere kontrol er nødvendig.
• Ved forværring af nyrefunktionen uden anden påviselig forklaring bør seponering af tenofovir overvejes.
• Nyrefunktionen skal kontrolleres tæt ved samtidig behandling med højdosis NSAID eller ritonavir/cobicistat boosted HIV-proteasehæmmer.
• Bør ikke anvendes samtidig med nefrotoksiske lægemidler, men hvis dette ikke kan undgås, skal nyrefunktionen kontrolleres mindst én gang om ugen.
• Anden behandling bør overvejes til patienter med osteoporose med høj risiko for frakturer.
• Tenofovirdisoproxil kan forårsage et fald i knoglemineraltæthed (BMD); Fald i BMD blev generelt forbedret efter seponering af behandlingen.
  Knogleabnormiteter såsom osteomalaci, der kan manifestere sig som vedvarende eller forværrede knoglesmerter, og som i sjældne tilfælde bidrager til frakturer, kan være forbundet med proksimal renal tubulopati induceret af tenofovirdisoproxil.
• Der er rapporteret svære kutane bivirkninger (SCARs), herunder Stevens-Johnsons syndrom (SJS)/toksisk epidermal nekrolyse (TEN), efter markedsføring med regimer indeholdende doravirin. Der bør på ordinationstidspunktet informeres om tegn og symptomer på hudreaktioner, og overvåges nøje herfor. Hvis der opstår tegn og symptomer, der tyder på disse reaktioner, skal regimer, der indeholder doravirin, straks seponeres, og en (passende) alternativ behandling overvejes. Klinisk status bør monitoreres nøje, og passende behandling bør påbegyndes. Hvis der, ved anvendelse af regimer indeholdende doravirin har udviklet en alvorlig reaktion såsom TEN, må behandling med regimer indeholdende doravirin ikke på noget tidspunkt genoptages hos denne patient.

• Doravirin metaboliseres via CYP3A, lægemidler, der inducerer eller hæmmer CYP3A, forventes at påvirke doravirins clearance. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet.
• Samtidig brug af potente CYP3A-induktorer, fx enzalutamid, lumafactor, oxcarbazepin, phenobarbital, rifampicin eller naturlægemidler med perikon kan medføre signifikant fald i plasmakoncentrationen af doravirin. Kombination er kontraindiceret.
• Ved samtidig brug af rifabutin (moderat CYP3A-induktor) nedsættes plasmakoncentrationen af doravirin. Derfor skal dosis af doravirin øges til 100 mg 2 gange dgl. ved at tage en enkeltstoftablet med doravirin (100 mg) ca. 12 timer efter kombinationstabletten. Samtidig brug af andre moderate CYP3A-induktorer er ikke vurderet; men hvis samtidig administration ikke kan undgås, skal dosis af doravirin øges til 100 mg 2 gange daglig ved at tage en enkeltstoftablet med doravirin (100 mg) ca. 12 timer efter kombinationstabletten.
• Ved samtidig brug af følsomme CYP3A-substrater med et smalt terapeutisk vindue, fx sirolimus eller tacrolimus, skal plasmakoncentrationen af disse monitoreres til evt. dosisjustering.
• Bør ikke anvendes samtidig med andre lægemidler, der indeholder tenofovirdisoproxil, tenofoviralafenamid eller adefovirdipivoxil.
• Vedvarende samtidig brug af sorbitolholdige lægemidler eller andre osmotisk virkende polyalkoholer, fx xylitol og mannitol, bør så vidt muligt undgås, fordi AUC og maksimal plasmakoncentration af lamivudin derved kan blive reduceret.
• Ved samtidig brug af sofosbuvir/ledipasvir/velpatasvir skal monitoreres for bivirkninger forbundet med tenofovirdisoproxil, da plasmakoncentrationen af tenofovir øges.

Baggrund: Store epidemiologiske studier viser samstemmende, at antiretroviral behandling under graviditeten (for alle lægemidler og kombinationer er der data for i alt > 35.000 gravide; heraf > 16.000 eksponeret i 1. trimester) ikke er forbundet med en overhyppighed af medfødte misdannelser. Visse studier viser en lidt øget risiko for tidlig fødsel og lav fødselsvægt, men det er uklart, om og i hvilket omfang dette kan tilskrives behandlingen.  

For doravirin er der ikke humane data som tillader et meningsfyldt risikoestimat. 

Behandling af gravide med HIV-infektion er en specialistopgave. Se endvidere Midler mod HIV.  

Se også: Klassifikation - graviditet 

Baggrund: Amning frarådes på grund af smitterisiko.  

Alkohol og Delstrigo® påvirker ikke hinanden. 

Følg dog altid Sundhedsstyrelsens anbefalinger om genstandsgrænser. 

Doravirin. HIV-non-nukleosid-RT-hæmmer.  

Lamivudin. HIV-nukleosid-RT-hæmmer.  

Tenofovirdisoproxil. HIV-nukleotid-RT-hæmmer.  

Doravirin 

• Biotilgængelighed ca. 64 %.
• Maksimal plasmakoncentration efter 2 timer.
• Fordelingsvolumen 0,86 l/kg.
• Metaboliseres primært via CYP3A.
• Terminal plasmahalveringstid ca. 15 timer.
• En mindre del udskilles uomdannet gennem nyrerne.

Lamivudin 

• Biotilgængelighed ca. 80 %.
• Maksimal plasmakoncentration efter ca. 1 time.
• Passerer blod-hjernebarrieren.
• Plasmahalveringstid 5-7 timer.
• Ca. 70 % udskilles uomdannet gennem nyrerne.

Tenofovirdisoproxil 

• Tenofovirdisoproxil er en prodrug, som hurtigt omdannes til den aktive substans tenofovir.
• Biotilgængelighed af tenofovir ca. 25 %. Øges med ca. 40 % ved samtidig indtagelse af et fedtrigt måltid.
• Maksimal plasmakoncentration efter 1-2 timer.
• Terminal plasmahalveringstid 12-18 timer.
• 70-80 % udskilles gennem nyrerne som tenofovir.