Generel information

Anvendelsesområder

Dispenseringsform

Vaginalindlæg. 1 vaginalindlæg (120 mikrogram/15 mikrogram) indeholder 11,0 mg etonogestrel (heraf afgives 120 mikrogram i løbet af 24 timer) og 3,474 mg ethinylestradiol (heraf afgives 15 mikrogram i løbet af 24 timer).
Doseringsforslag

- Vaginalindlægget anbringes dybt i vagina og bæres kontinuerligt i 3 uger.
- Efter 1 uges pause opsættes et nyt vaginalindlæg.
- Første opsætning af vaginalindlæg skal ske på 1. cyklusdag ved en normal menstruationscyklus.
- Første opsætning kan også ske på dag 2-5 i cyklus, men det tilrådes i så fald samtidigt at bruge en supplerende kontraceptiv metode i de næste 7 dage.
- Ved skift fra p-piller opsættes vaginalindlægget enten dagen efter den sidste aktive pille i det sidst anvendte præparat eller senest den dag, kvinden skulle være startet på en ny p-pille pakning, og der behøver ikke anvendes yderligere beskyttelse.
- Efter abort i 1. trimester foretages opsætningen umiddelbart efter aborten.
- Ved fødsel eller abort i 2. trimester kan opsætningen foretages i løbet af 4. uge. Begynder man senere, tilrådes det samtidigt at anvende en barrieremetode i de første 7 dage.
- Bemærk: Må ikke anvendes sammen med andre vaginale barrieremetoder (fx med et kvindekondom). Hvis kvinden allerede har haft samleje, bør graviditet udelukkes, eller man bør afvente første menstruation før anvendelse af vaginalindlæg.
Vedr. korrekt opsætning af indlægget henvises til Produktresumé hos Lægemiddelstyrelsen.
Bemærk: Erfaring savnes vedr. brugen til kvinder under 18 år.
Nedsat leverfunktion

Manglende erfaring vedr. anvendelse til kvinder med let til moderat nedsat leverfunktion.
Kontraindikationer

Kønshormonafhængige maligne tilstande
Må ikke anvendes hos kvinder med kønshormonafhængige maligne tilstande, da der kan være risiko for forværring af tilstanden.
Pancreatitis
Må ikke benyttes til patienter med pancreatitis, som er forbundet med alvorlig hypertriglyceridæmi. Østrogen-progestin er blevet associeret med hypertriglyceridæmi induceret akut pancreatitis.
Svær leversygdom
Må ikke anvendes ved nuværende eller tidligere svær leversygdom, hvis leverfunktions-værdierne ikke er blevet normaliserede.
Tumor i leveren
Der er i sjældne tilfælde indberettet tumorer i leveren hos p-pillebrugere og anvendelse er derfor kontraindiceret ved eksisterende eller tidligere tumorer i leveren.
Tromboemboli og risiko for tromboemboli
Der er en kendt risiko for tromboembolier ved anvendelse af kombinerede hormonale kontraceptiva. Risikoen for venøse tromboemboliske sygdomme er mindst ved midler indeholdende 2. generations gestagener.
Anvendelse af Ornibel er kontraindiceret ved:
- Aktuel eller tidligere venøs tromboemboli eller familiær disposition til dette (fx faktor V Leiden-mutation)
- Aktuel eller tidligere arteriel tromboembolisk sygdom (herunder TCI og angina pectoris)
- Alvorlige eller multiple risikofaktorer for venøs eller arteriel trombose
- Okulær lidelse af vaskulær oprindelse
- Migræne med fokale neurologiske symptomer
- Diabetes mellitus med vaskulære komplikationer
- Alvorlig hypertension.
Uafklaret vaginalblødning
Kontraception indeholdende ethinylestradiol må ikke anvendes, før årsagen til blødningen er afklaret.
Risiko for ALAT-stigning
Visse midler til behandling af hepatitis C øger risikoen for ALAT-stigninger og samtidig brug er kontraindiceret. Det gælder:
- Glecaprevir/pibrentasvir
- Sofosbuvir/velpatasvir/voxilaprevir.
Forsigtighedsregler

Venøse tromboemboliske sygdomme
Kvinder med svær overvægt eller store åreknuder bør ikke anvende kontraception indeholdende ethinylestradiol. Ønsker man alligevel at anvendes hormonel kontraception, må man foretrække midler med 2. generations gestagener. Forsigtighed hos kvinder med såkaldt faktor V Leiden-mutation.
Arterielle tromboemboliske sygdomme
Kontraception indeholdende ethinylestradiol bør ikke anvendes til kvinder over 35 år, som ryger, har hypertension eller andre kardiovaskulære risikofaktorer, idet risikoen for myokardieinfarkt og apopleksi øges.
Migræne
Patienter med migræne har formentlig en øget risiko for cerebral trombose, og ringen bør derfor udtages, hvis en kvinde udvikler migræne eller oplever forværring af eksisterende migræne under behandlingen.
Pausering i forbindelse med elektiv kirurgi
Det anbefales at udtage ringen før større elektiv kirurgi, der kan forudses at medføre længerevarende immobilisering. I forbindelse med akut kirurgi kan det være en fordel at give tromboseprofylakse.
Hypertriglyceridæmi
Kvinder med hypertriglyceridæmi kan have en øget risiko for pancreatis, når de anvender hormonelle kontraceptiva. Forsigtighed ved stigende alder.
Bivirkninger

Der kan forekomme uregelmæssige blødninger (pletblødninger eller gennembrudsblødninger), specielt i de første måneder af anvendelsen samt ubehag i skeden og udstødelse af ringen.
Systemorganklasse | Potentielt alvorlige bivirkninger | Oftest ikke alvorlige bivirkninger |
Almindelige (1-10 %) | ||
Mave-tarm-kanalen | Abdominalsmerter | Kvalme |
Undersøgelser | Vægtøgning | |
Knogler, led, muskler og bindevæv | Bækkensmerter | |
Nervesystemet | Migræne | Hovedpine |
Psykiske forstyrrelser | Depression | |
Det reproduktive system og mammae | Vaginitis | Brystspænding, Dysmenoré, Nedsat libido, Udflåd, Vaginal kløe |
Hud og subkutane væv | Acne | |
Ikke almindelige (0,1-1 %) | ||
Knogler, led, muskler og bindevæv | Rygsmerter | |
Benigne, maligne og uspecificerede neoplasmer | Neoplasmer (i bryst og cervix - cyster og polypper) | |
Psykiske forstyrrelser | Humørforstyrrelser | |
Det reproduktive system og mammae | Amenoré, Uterinspasmer, Vaginalblødning | Menoragi, Vaginal tørhed |
Hud og subkutane væv | Alopeci | |
Vaskulære sygdomme | Hypertension | |
Sjældne (0,01-0,1 %) | ||
Vaskulære sygdomme | Tromboemboli | |
Ikke kendt hyppighed | ||
Lever og galdeveje | Levertumorer | |
Immunsystemet | Allergiske reaktioner (inkl. angioødem og anafylaksi) | |
Benigne, maligne og uspecificerede neoplasmer | Benign mammaneoplasi, Brystkræft, Cancer uteri, Cervixneoplasi | |
Vaskulære sygdomme | Lungeemboli |
- Desuden er der rapporteret enkelte tilfælde af systemisk lupus erythematosus og herpes gestationis hos kvinder, der anvender p-piller af kombinationstypen.
- Hos kvinder med hereditært eller erhvervet angioødem kan eksogene østrogener forårsage eller forværre symptomerne.
- Der har været tilfælde af vaginalt væv, der er vokset ind over ringen. I disse tilfælde kan ringen skæres fri, uden vævet beskadiges.
- I meget sjældne tilfælde er der set skader i skeden, fordi ringen er knækket.
Interaktioner

CYP3A4 induktorer og hæmmere
Hormonale kontraceptiva metaboliseres bl.a. via CYP3A4 og kombination med induktorer og hæmmere af dette enzym kan påvirke omsætningen.
Induktorer af CYP3A4 kan øge metaboliseringshastigheden, hvilket kan medføre gennembrudsblødning eller nedsat antikonceptionel virkning. CYP3A4-induktorer er fx visse antiepileptika (bl.a phenytoin, carbamazepin, perampanel, topiramat), visse antibiotika (bl.a. rifampicin, rifabutin), bosentan, modafinil, nevirapin og naturlægemidler indeholdende perikon - se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet.
Potente hæmmere af CYP3A4 kan øge plasmakoncentration. Dette kan muligvis øge risikoen for bivirkninger. Potente hæmmere er fx azol-antimykotika (voriconazol mm.), verapamil, makrolider (fx clarithromycin, erythromycin), diltiazem og grapefrugtjuice - se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet.
Proteasehæmmere
Der er set øget metabolisme og reduktion af plasmakoncentrationen af hormonelle kontraceptiva og ritonavir. Sandsynligvis via øget glukuronidering. Risiko for gennembrudsblødning og nedsat antikonceptionel virkning. Flere andre proteasehæmmere kan desuden i varierende grad påvirke metaboliseringen af hormonelle kontraceptiva gennem påvirkning af CYP3A4. Alternativ kontraceptionsmetode bør overvejes.
CYP3A4 substrater
Metaboliseringen af visse andre CYP3A4 substrater kan nedsættes (muligvis pga. kompetitiv hæmning). Dosisjustering kan være nødvendig. Det gælder bl.a. ciclosporin. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet.
CYP1A2 og CYP2C19 substrater
Ethinylestradiol hæmmer CYP1A2 og CYP2C1, hvilket kan føre til øget plasmakoncentration for substrater af disse enzymer. Det gælder bl.a. clozapin og tizanidin, hvor dosisjustering kan være nødvendig. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet.
Etoricoxib
Etoricoxib øger plasmakoncentrationen af ethinylestradiol pga. hæmning af sulfotransferaseaktiviteten. Risikoen for bivirkninger, bl.a. venøs tromboemboli, hos disponerede kvinder, kan muligvis øges.
Glukokortikoider
Hormonale kontraceptiva kan øge virkningen af glukokortikoider. Muligvis pga. en øgning af kortisol bindende globulin og følgende nedsat clearance. Dosisjustering kan være nødvendig.
Lamotrigin
Plasmakoncentrationen af lamotrigin nedsættes ved brug af hormonale kontraceptiva pga. øget glukuronidering. Dosisjustering og kontrol af plasmakoncentration kan være nødvendig.
Levothyroxin
Østrogenbehandling kan medføre reduktion af frit thyroxin samt øgning af TSH hos hypothyroide kvinder i behandling med levothyroxin. Dosisjustering kan være nødvendig.
Midler til behandling af hepatitis C
Der er set forhøjet niveau af ALAT (over 5 gang øverste normalgrænse) ved samtidig behandling med ethinylestradiol og en række antivirale midler mod hepatitis C. Det gælder glecaprevir/pibrentasvir og sofosbuvir/velpatasvir/voxilaprevir, hvor kombination med ethinylestradiol er kontraindiceret (indtag af midler indeholdende ethinylestradiol kan genoptages 2 uger efter afsluttet behandling med de antivirale midler).
Graviditet

Baggrund: Der er ingen ekspositionsdata for vaginalindlægget. Etonogestrol er den aktive metabolit af desogestrel, som anvendes i p-piller. For p-piller er der data for mange tusinde børn, der er blevet eksponerede i 1. trimester uden betydende overhyppighed af misdannelser. Konstateres graviditet, skal indlægget fjernes.
Amning

Baggrund: Biotilgængeligheden ved vaginal og oral anvendelse er på samme niveau. For oral anvendelse er den relative vægtjusterede dosis for henholdsvis ethinylestradiol og etonogestrel, den aktive metabolit af desogestrel, 1 % og 2 %, hvilket er betryggende lavt. Kan nedsætte mængden af modermælk, hvilket er mest udtalt de første uger efter fødslen. Behandlingen bør derfor tidligst startes 6 uger efter fødslen, medmindre kvinden slet ikke ammer. Mælkens sammensætning kan ændres, hvilket næppe har ernæringsmæssig betydning. Der er enkelte meddelelser om gynækomasti hos barnet.
Bloddonor

Farmakodynamik

Kontraceptivum af kombinationstypen nedsætter sekretionen af gonadotropin, hvilket hæmmer ovulationen, reducerer proliferationen af endometrium og forårsager en fortykkelse af slimen i cervix, så den dermed bliver uigennemtrængelig for sædceller.
Farmakokinetik

Ethinylestradiol
- Absorberes hurtigt fra vaginalslimhinden. Biotilgængelighed ca. 60 %.
- Maksimal plasmakoncentration efter 3 dage.
- Terminal plasmahalveringstid ca. 34 timer.
Etonogestrel
- Absorberes hurtigt fra vaginalslimhinden. Biotilgængelighed ca. 100 %.
- Maksimal plasmakoncentration efter ca. 1 uge.
- Terminal plasmahalveringstid ca. 29 timer.
Egenskaber, håndtering og holdbarhed

Egenskaber
Ydre diameter 54 mm, tykkelse 4 mm.
Håndtering
For opsætning af Ornibel, se medfølgende brugsvejledning.
Holdbarhed
Opbevares i den originale emballage for at beskytte mod lys og fugt.
Indholds- og hjælpestoffer

Lægemiddelform | Styrke | Indholdsstoffer | Udvalgte hjælpestoffer |
---|---|---|---|
vaginalindlæg | 120+15 mikrog/24 t |
Ethinylestradiol (0,625 mikg/time)
Etonogestrel (5 mikg/time)
|
Firma

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud | Udlevering | Disp.form og styrke | Vnr. | Pakning | Pris | Pris enh. | Pris DDD. |
---|---|---|---|---|---|---|---|
(B) | vaginalindlæg 120+15 mikrog/24 t | 478386 |
3 stk.
|
191,65 | 63,88 |
Substitution

vaginalindlæg 120+15 mikrog/24 t |
---|
NuvaRing Organon Denmark, Ethinylestradiol, Etonogestrel, vaginalindlæg 120+15 mikg/24 timer |
Foto og identifikation

![]() Vaginalindlæg 120+15 mikrog/24 t |
Mål i mm: | 54 x 54 |
Referencer

3711. Janusinfo. Janusmed (Fosterpåverkan). Region Stochholm. 2021, https://janusmed.se/fosterpaverkan (Lokaliseret 22. februar 2022)
4098. Charlton BM, Mølgaard-Nielsen D, Svanström H et al. Maternal use of oral contraceptives and risk of birth defects in Denmark: prospective, nationwide cohort study. BMJ. 2016, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/26738512 (Lokaliseret 24. februar 2022)
4099. Wogelius P, Horváth-Puhó E, Pedersen L et al. Maternal use of oral contraceptives and risk of hypospadias - a population-based case-control study. Eur J Epidemiol. 2006; 21(10):777-81, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/17077991 (Lokaliseret 24. februar 2022)
4100. Raman-Wilms L, Tseng AL, Wighardt S et al. Fetal genital effects of first-trimester sex hormone exposure: a meta-analysis. Obstet Gynecol. 1995; 85(1):141-9, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/7800312 (Lokaliseret 24. februar 2022)

